Annonce
Debat

Min Mening: Sorg er ingen sygdom

Sorgen er ikke en pligt, nogen har pålagt mig, men et grundvilkår ved det at leve og at have tætte forhold til andre mennesker. Sorgen er en naturlig konsekvens af at miste nogen, man elsker.
Annonce

At vandre er ikke en sport - sådan indleder Frédéric Gros sin bog: "Gå! En filosofisk fodrejse".

Frédéric Gros er en fransk filosofiprofessor og hans bog fra 2009 blev med det samme en kæmpesucces. Den er oversat til dansk i 2015. På det varmeste hermed anbefalet til alle, der kan lide at gå, og som opfatter vandringen som en frigørelse fra den daglige trummerum, men som ikke desto mindre ser hjemkomsten som en lykke. Og jeg tror, alle andre også vil have glæde af at læse "Gå!", der kan opleves som en lystvandring i filosofiens og litteraturens verden i selskab med store vandringsmænd fra Wordsworth til Gandhi.

God tur.

Søren Kierkegaard var en stor vandringsmand, der elskede sine gåture i København (han er også omtalt i bogen).

En dag gik han en tur med en god samtalepartner - så vidt jeg husker, var det Emil Aarestrup. Aarestrup var rund af statur. Kierkegaard mager og ranglet, hvorfor folkeviddet kaldte dem 10-tallet, når de spadserede sammen i byen. Jeg ser det for mig.

"Jeg skal lige ind og snakke med én, der er blevet enke", sagde Kierkegaard til Aarestrup, slap taget i ham og forsvandt ind i en opgang.

Et stykke tid efter kom han tilbage og fortalte, at enken var utrøstelig og dybt fortvivlet, men at han havde sagt til hende, at det var hendes pligt at sørge, så hvis hun brød totalt sammen, kunne hun jo ikke opfylde sin forpligtelse, som var at sørge over sin mand. Det hjalp hende, sagde Kierkegaard, vældig tilfreds med sin indsats (Historien har jeg fra Billeskov Jansen).

Jeg vil godt tro, at det med pligten den gang i 1840'erne har hjulpet enken til at bære sorgen. Men jeg tror ikke, det hjælper i dag. Ikke mig i hvert fald. Sorgen er ikke en pligt, nogen har pålagt mig, men et grundvilkår ved det at leve og at have tætte forhold til andre mennesker. Sorgen er en naturlig konsekvens af at miste nogen, man elsker. Men Kierkegaard har fuldstændig ret i, at enken ikke skal undgå sorgen, men tage den på sig. Og selvfølgelig skal man støtte den sørgende alt det, man kan. Det bliver sorgen godt nok ikke mindre af eller forsvinder af, men den bliver nemmere at bære, jo flere vi er om det.

I dag er der imidlertid nogen, der vil gøre sorgen til en sygdom. Man vil diagnosticere sorgen, så man kan blive behandlet og få adgang til orlov, forsikringer og den slags. Men det er langt mere i overensstemmelse med virkeligheden at opfatte sorgen som en voldsom øjenåbner, hvor man opdager, hvor sårbar man selv er, og at livet, kærligheden og døden er vævet ind i hinanden på en forunderlig måde.

Sådan oplevede jeg det fornyligt, da jeg var til en meget kær vens begravelse. Han kom af dage, da han i sit svævefly ramte en klippevæg i Sydfrankrig. Sorgen og savnet forsvinder aldrig, men det gør mit varme forhold til ham heller ikke.

At sørge er ikke en sygdom. Tværtimod.

Knud Pedersen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Arriva: - Vi er selvfølgelig kede af, at det nye signalsystem ikke er blevet prioriteret

Annonce