Annonce
Klumme

Min Mening: Plads til forbedring

Stop med at skændes om parkeringspladser ved enhver given lejlighed. Jeg er målløs over den nidkærhed, parkeringsspørgsmål dyrkes med på disse kanter. Der er jo nærmest tale om religiøs fundamentalisme.

Forstå mig ret - jeg er absolut tilhænger af lokalt selvstyre. Men nogle gange sker der ting, der får mig til at tvivle på den måde, vores selvstyre udmøntes på. Er vi politisk dygtige og ansvarsbevidste nok til at forvalte det? En aktuel sag i Svendborg, hvor jeg bor, får min tvivl til at blusse op. Igen.

Det handler i sin enkelhed om renoveringen af en plads - Klosterplads - midt i Svendborg. Den skal forskønnes til glæde for byens borgere og for tilrejsende, der i fremtiden vil kunne vandre fra toget ud på et hyggeligt areal med plads til gående og til ophold. I dag trasker togrejsende lige ud til en travl, trafikeret vej og en masse parkeringspladser. Projektet har ingen strategisk betydning i forhold til kommunens overordnede udvikling, men handler om at skabe lidt mere urban lækkerhed.

Desværre er dette på overfladen enkle projekt endt i rod. Et vigtigt internt notat nåede aldrig frem til Teknik- og Erhvervsudvalget. En slem fejl, men en undskyldning blev givet og bod og bedring lovet. Et krav om en formodentlig dyr advokatundersøgelse blev fremsat og afvist. Heldigvis. Svendborg er som bekendt én af landets fattigste kommuner og har bedre ting at bruge penge på end advokat-timer.

Hvad værre er, nu er samarbejdet i udvalget gået i hårdknude. Forbitrelsen er så stor, at nærværende organ har følt sig kaldet til at indkalde til en debataften, hvor to af udvalgets medlemmer vil mødes og diskutere live med hinanden og avisens læsere. Håbet er vistnok, at skårene klinkes, så projektet kan bringes tilbage på skinner.

At Fyns Amts Avis således tager et politisk initiativ er sympatisk. Men tænk, at det skal være nødvendigt.

Og det er her, min tvivl kommer ind: Er vores politikere overhovedet professionelle nok til, at vi kan overlade til dem at træffe beslutninger på borgernes vegne? Det ansvar, lokalpolitikere forvalter, er simpelthen for stort og for nært på borgerne til, at vi kan tillade, at snæver partipolitik og personfnidder får lov at forstyrre det politiske arbejde.

Men gang på gang ser vi jo, hvordan netop dét får lov at overskygge det, der egentlig burde være i skarpt fokus: At forvalte vores fælles - og i Svendborgs tilfælde beskedne - midler til størst mulig nytte for alle os borgere i kommunen og at drive en sund udvikling, der fremtidssikrer kommunen i en omskiftelig verden.

Må jeg foreslå en ny kurs? Eller i hvert fald en justering af den nuværende?

Drop den partipolitiske idealisme og find en "pragmatisk idealisme" frem, der fokuserer benhårdt på resultater og intet andet. Lad politikken være lidt mere midtjysk. Og frem for alt: Stop med at skændes om parkeringspladser ved enhver given lejlighed. Jeg er målløs over den nidkærhed, parkeringsspørgsmål dyrkes med på disse kanter. Der er jo nærmest tale om religiøs fundamentalisme.

Jeg har stor respekt for, at man frivilligt vælger at indtage en plads i vores byråd. Det er beundringsværdigt at have tid og overskud til det vigtige arbejde. Men det er altså ikke ensbetydende med, at jeg også har respekt for alle de beslutninger, der tages i byrådssalen. Der er af og til, som man siger, plads til forbedring.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce