Annonce
Langeland

Min mening: Pinlig debat om miljø og klima

Hans Jakob Clausen. Foto: Michael Bager
Annonce

Klumme: Hvis man følger miljødebatten her i landet, kan man nemt få det indtryk, at landet er ved at bukke under. Miljøet lider, drikkevandet er under pres, luften er forurenet. Man kan få det indtryk, at der nærmest ikke er nogen fremtid for børn og børnebørn, lytter man til den danske debat.

Det har ulmet i nogen tid, men de seneste kvælstofkrav til landbruget fra regeringen, er gnisten, der har fået utilfredsheden til at bryde ud i lys lue. Når år 1900 pludselig er droppet som det reference–år, der bruges i kvælstofregulering af landbruget.

Begrundelsen er, at N-udledningen i år 1900 var højere end hidtil beregnet. Regeringen flytter målstregen for landbruget, for at fastholde år 1900 ville være for gunstig for landbruget, som efter nye beregninger ikke ville behøve at reducere helt så meget kvælstof for at opnå et bedre vandmiljø.

Siden regeringen overtog magten sidste år, har den sat ind med det ene skrappe krav til landbruget efter det andet. Først kom det fremrykkede efterafgrødekrav, som blev uventet tredoblet fra 2019-2020 så der skal 370.000 ha. Til for at opsamle det mere kvælstof.

Men nu kommer efterafgrøde kravet nogle steder op på 50 procent og skubber vinterafgrøderne ud, og det koster udbytte og indtjening. Men nu senere er de langt fremskredne planer at forbyde gødskning og sprøjtning på cirka 45.000 ha ferske § 3-enge, som landmænd i generationer har afgræsset eller taget slæt på.

Da det så lykkedes landets landmænd og konsulenter ved en feberredning at lave markplanerne for 2020 helt om og nå målet om at søge om de pålagte 370.000 hektar efterafgrøder, samtidig med at fødevaresektoren uden slinger i valsen har sørget for fyldte kølediske til danskerne under coronakrisen, var forventningen nok, at nu ville landbruget få lidt snor - eller i hvert et pusterum, før vandplanerne for næste planperiode er klar næste år.



Den forventning blev skuffet. Takken for indsatsen er endnu en række kvælstofkrav, der begrænser landmænds mulighed for at dyrke vores afgrøder optimalt.

På den brogede baggrund oplever vi bønder det endnu mere uretfærdigt, når udledninger af udrenset spildevand til vandmiljøet fra bykommuner som hvert år løber ud i vandmiljøet ved overløb efter kraftige regnskyl, men hvor er rimeligheden henne når landbrugets kvælstof reguleres nidkært og på decimaler, mens kommunerne lovligt og indtil for nyligt nærmest upåagtet kan udlede store mængder kloakvand til vandmiljøet som ikke i nær så høj grad påkalder sig kontrol af samfundets barske kritik.

Naturligvis vil der altid kunne findes hår i suppen. Både når det gælder miljø og klima. Men hvor er det dog efterhånden ynkeligt at lytte til en dansk miljø- og klimadebat, hvor landbruget herhjemme igen og igen udskammes som svinemikler, når virkeligheden direkte utroværdigt, når miljø- og klimademagoger fortsætter med at stille dansk landbrug i et dårligt lys, mens udenlandske eksperter nok engang placerer os øverst på skamlen og i rampelyset som de bedste i verden på både miljø og klima.

Dokumenterbart er den, at danske landmænds produktion er foran alle andre lande på lange stræk. Det er simpelthen pinligt og dybt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce