Annonce
Langeland

Min mening. Hvordan er man forbundet med hinanden?

-Jeg er stolt af at være langelænder, ikke dumstolt, men glad for det, lyder det fra Anni Bagge Jensen. Arkivfoto: Michael Bager

Hvordan er man forbundet med hinanden? Hvor føler man sig hjemme? Hvem tænker man på først, hvis man har noget, man vil dele?

Jeg er stolt af at være langelænder, ikke dumstolt, men glad for det. Der er så meget fantastisk her at være stolt af uden at overse, at der er problemer og urimeligheder. Men det er blevet umoderne at være lokalpatriot. Hvis man for mange gange taler om sin hjemegn, bliver det en plage og nærmest en virus, som andre helst ikke kommer i nærheden af.

Karen Aabye har i sin alt for oversete serie Det skete på Kisum Bakke lavet en fantastisk skildring af, hvordan lokalpatriotisme forsvinder. Hun skriver bl.a.: ”De elskede med halstarrig, rørende kærlighed rådhuset i deres by. Intet var så smukt som netop det hav, der skyllede forbi kysten, der hørte dem til – ” og: ”de følte ansvar overfor det land, der havde skabt dem. Og de følte en rørende, mild, altoverbærende kærlighed til livet, som det levedes iblandt deres egne”. I modsætning til de evigt rejsende: ”- årene, der fulgte, vaskede særpræget af dem. Meget vand var gået til og megen sæbe. Tilværelsen i det fremmede havde gnedet og gnedet på deres hud, indtil den blev blank og ren og ligegyldig”. Rødder, tilknytning og forbundethed er væk.

Rodløshed er en følelse, der kan glemmes i begejstring over alle de ting, vi i den rige vestlige verden kan. Rejse, holde ferie, opleve, opsøge såkaldt ”uberørte” områder. Samtidig vises det lystigt på de sociale medier, så det fungerer som misundelsesvækker: se, nu er vi her, solen skinner altid, og alle er glade. I modsætning til den triste hverdag, hvor alt åbenbart er gråt, mindre og ubetydeligt.

Det er vigtigt også at kende sin baggrund, oprindelse og respektere det, der er gået forud. At slægterne inden dig har haft et liv, hvor de har arbejdet hårdt for at forbedre livet for os efterkommere. At deres forudsætninger var nogle andre, og at der derfor kan være varme følelser forbundet med et ydmygt forsamlingshus, en landsbykirke, en vej eller en lille plads. Og at deres normer måtte være nogle andre og derfor dømmes efter andre end nutidige regelsæt.

Jeg taler ikke for sentimentalitet, for meget må og skal forandres. Og vi skal opsøge andre mennesker og kulturer og blive klogere. Men vis respekt for erindringen og historiefølelsen, der ikke kun handler om de store historiske begivenheder, men om de særlige ting, der binder os sammen, som definerer os på godt og ondt. Også når det gælder familien, nær som fjernere. Deres historie og forbundethed med os er værdifuld at kende og respektere. At føle sig som en del af noget er med til at give forståelse for og indhold til vores levede liv. Ikke som bindinger, der snærer, men som bånd, der holder os oppe. Frihed er uundværlig, men fællesskab og følelsen af mening og forbundethed er lige så vigtig.

Denne Min mening er skrevet umiddelbart før, corona-krisen for alvor brød ud i Danmark. Vi har efter aftale med skribenten valgt at bringe den i sin oprindelige form alligevel, da budskabet i teksten kan bruges til alle tider, også - og måske særligt - midt i en historisk sundhedskrise.

Rodløshed er en følelse, der kan glemmes i begejstring over alle de ting, vi i den rige vestlige verden kan.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Sydfynske trafikprojekter på dagsordenen nu

Coronakrisen har sat meget i stå og i de seneste uger har vi i Folketinget brugt mange kræfter på adskillige hjælpepakker til mange forskellige sektorer for at hjælpe Danmark så skånsomt som muligt gennem krisen. Nu er tiden kommet til også igen at se fremad. Væksten er ikke alene gået i stå, den er også slået tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi fra statens side hurtigt får gang i nye projekter, der kan skabe og understøtte ny vækst, beskæftigelse og udvikling. I Venstre har vi nu meldt ud og opfordret til forhandlinger om igangsættelse af infrastruktur- og trafikprojekter. Det sydfynske trafikprojekt ”Fra Omvej til Genvej” skal på dagsordenen i Folketinget nu og sammen med Lolland/Falster dermed skabe hurtigere trafikkorridor fra Sydfyn til Femernforbindelsen, som forventes at komme om nogle år. Her på den sydfynske side handler det om en ny omfartsvej på Tåsinge, og på Lolland-siden om en fremskudt færgehavn. Projektet vil give øget og hurtigere fremkommelighed. På den måde vil projektet medvirke til at gøre Svendborg, Langeland og hele det sydfynske område attraktivt at investere i som virksomhed og samtidig styrke bosætningen. Allerede i disse år inden Femernforbindelsen er etableret, mærker man tydeligt, at trafikmængden øges hen over Tåsinge og Langeland. Derfor skal dette vigtige trafikprojekt på dagsordenen nu. Samtidig udestår der også investeringer i at færdiggøre investeringer i støjskærme fra Svendborgmotorvejen og et stykke frem mod Svendborgsund. En del er lavet. Det resterende bør sættes i gang nu. Og det er ligetil at gå i gang med nu. Helt oplagt er det naturligvis også nu at få sat gang i cykelstiprojektet fra Ollerup til Svendborg. Nu har staten chancen for at gå foran og give et projektet et godt startskud. Lad os komme i gang. Kære regering. Sæt infrastrukturplan på dagsordenen nu, og indkald til forhandlinger. Sæt disse sydfynske trafikprojekter på planen. Der er behov for det.

Fyn

Fem testcentre på vej: Skal kunne corona-teste 5000 fynboer om dagen

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce