Annonce
Klumme

Min Mening: Hvor var partiet, da Hønge havde brug for hjælp?

Pia Olsen Dyhr, jeg synes, det ville klæde dig, hvis du gik ud i offentligheden med et par ord om dit medansvar i denne sag. Det kan umuligt være en fremgangsmåde, Karsten Hønge har fundet på helt alene

Jeg har altid ment, at det værste, en politiker kunne gøre imod sine vælgere, var at skifte parti midt i valgperioden, og jeg har for år tilbage givet en skideballe til en sådan svendborg-politiker, hvilket han blev svært fornærmet over.

Det viser sig nu, at der er noget, der er endnu værre. Sjældent er så mange læserbreve strømmet ind til aviserne, sjældent er så mange blades lederskribenter og satiretegnere enedes om, at hér var alle tiders vælgerbedrag, som da Karsten Hønge lod sig opstille til både Europaparlamentet og Folketinget og siden løb fra det første.

Det var da også virkelig uklogt gjort.

I troen på at han ikke ville blive valgt til EP, men kunne trække stemmer, så SF kunne sikre et mandat til Margrethe Auken, stod han nu der og så dum ud, fordi han meget hellere ville i Folketinget. Og han er ellers sådan en nydelig mand.

Smædekampagnen vil ingen ende tage. I lørdagens radioudsendelse Bagklog på P1, tværede studieværten, slagterhunden Esben Kær, ham ud.

"Hønge har overladt sin plads til en ubekendt 21-årig, som ingen nogensinde vil komme til at høre noget som helst fra."

(Her må jeg lige for en ordens skyld tilføje, at Kira Marie Peter-Hansen faktisk fik 15.765 personlige stemmer).

"Og selv om jeg har talt med Hønge om, at han bliver medvært på programmet, skal en sådan uvederhæftig politiker aldrig komme inden for i mit studie."

I skrivende stund, dagen før det spændende valg, råber B.T. på sin forside: "Høngerøv i klaskehøjde efter vælgerbedrag. Måling siger: Hønge er slagtet. Vælgernes dom: Moralsk forkasteligt. Træk dig."

Nu forbyder min overbevisning mig at købe B.T., så jeg kan ikke gøre rede for andet, end hvad jeg så på forsiden oppe i byen.

Karsten Hønge har undskyldt og undskyldt. Lagt sig fladt ned. Kaldt sin handling idiotisk og beklaget dybt. Derimod har der været meget stille fra hans ledelses side.

Pia Olsen Dyhr, jeg synes, det ville klæde dig, hvis du gik ud i offentligheden med et par ord om dit medansvar i denne sag. Det kan umuligt være en fremgangsmåde, Karsten Hønge har fundet på helt alene (og nu jeg har dig: Kan du ikke lige få en klædelig frisure igen. Du ligner den tegnefilmsfugl, der render og sige miip-miip med en prærieulv efter sig).

Forleden holdt SF et velbesøgt vælgermøde i Ørstedspavillonen i Rudkøbing. Pia Olsen Dyhrs tilstedeværelse var annonceret, men i stedet trådte vikaren fra Helvede ind på banen. "Åh nej", tænkte jeg og skulle lige til at krumme tæer, "nu kommer der øv- og buh-råb". Men det gjorde der slet ikke. Langelænderne tog smilende og smukt overbærende imod den arme, udskældte mand, og jeg blev så stolt af mine langelandske fæller. Og nu er jeg spændt. Er vælgerne, som aviserne skriver, eller som jeg tror?

Sidste nyt: SF fik fordoblet sit mandattal. Karsten Hønge fik en halv gang flere stemmer end ved forrige valg. Den ene var min.

Annonce
Lulu Okholm. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Ja tak til Højskolesangbogen

At en højskoleforstander (Kurt Finsten, Krabbesholm) kan undsige højskolesangbogen er mig fuldstændig ubegribeligt. Det gjorde han i et interview i nærværende avis 28. september. Meget tyder på, at han ikke er særlig fortrolig med sangbogen. Eller også har han ikke den fornødne dannelse til at vurdere værdien af den, hvilket jo må siges at være yderst uheldigt, når man er højskoleforstander. Hans hovedanke mod højskolesangbogen er vist, at den rummer for mange salmer. Hvis salmer er ham så meget imod, kan han jo bare springe dem over. Men nu er i hvert fald 75 procent af hans elever sikkert medlem af folkekirken, og mon ikke de en efterårsmorgen kunne nyde at synge "Nu falmer skoven" eller "I østen stiger solen op"? Det tror jeg. Dertil kommer, at højskolerne har et stort ansvar for at formidle historie og klassisk dannelse i et vist omfang. Hertil er højskolesangbogen meget velegnet, for mange af sangene fortæller både muntert og indholdsrigt om Danmarks historie og endnu flere er digte af høj poetisk kvalitet. Mange af sangene er fuld af visdom og dyb indsigt i menneskelivet, for eksempel "Mørk er november" af Thorkild Bjørnvig (210) eller den elskede "Linedanser" af Per Krøis Kjærgaard og mange, mange andre kunne nævnes - her blot to af de mest kendte. Og hvad med alle de skønne kærlighedssange? Hvem vil undvære "Du kom med alt det, der var dig" (453), af Jens Rosendal. Hvis man kun læser Jeppe Aakjær som naturromantiker tager man meget fejl. "Jeg er havren" kunne da godt bruges i klimadebatten, og "Jens Vejmand" rummer en stærk socialkritik. Kim Larsen, Shubidua, Poul Henningsen er også repræsenteret, og jeg kunne blive ved med at dokumentere variation i stil, tema, tid og social vinkling. Så der er skudt helt ved siden af at hævde, at højskolesangbogen bare er en enøjet hyldest til Gud, konge og fædreland. Og så har jeg endnu ikke nævnt alle de skønne melodier. Der findes utrolig mange vidunderlige melodier, gamle og nye, som er elsket af unge såvel som ældre. At tekst og musik harmonerer så godt i de fleste sange i højskolesangbogen er virkelig herligt og grundlag for noget af det bedste, nemlig fællessang, at synge sammen. Højskolesangbogen samler. Den samler på tværs af generationer. Alle, der holder af at synge, kan også komme til at holde af at synge efter højskolesangbogen, hvis tekst og musik altså præsenteres på den rigtige måde. Den er ikke forældet. Tværtimod fornyes den jo igen og igen. Ved hver ny revision ryger nogle sange ud og andre kommer ind. Men redaktionsudvalget smider ikke barnet ud med badevandet i et forsøg på at tækkes en mere eller mindre diffus tidsånd. De finder den hårfine balance mellem tradition og fornyelse. Man skal ikke bare komme eleverne på højskolen i møde af angst for "at presse et bestemt verdensbillede ned over hovedet på dem" som Kurt Finsten udtrykker det. Nu repræsenterer højskolesangbogen for det første ikke ét bestemt verdensbillede. For det andet kunne det jo være, at eleverne havde brug for nogle voksne, der faktisk mente noget og havde noget på hjerte som for eksempel en rigtig god sang fra højskolesangbogen med tyngde og vid. Jeg er ked af at sige det, men enten kender Kurt Finsten kun højskolesangbogen meget overfladisk, eller også er han simpelthen bare indskrænket, beklager.

Annonce