x
Annonce
Læserbrev

Min mening: Hverdagen med fem børn hjemme er en stor mundfuld

For præcis et år siden pakkede min familie og jeg vores kufferter med sommertøj, solcreme og lektier til halvanden måned. Vi bosatte os i en lejlighed i Tyrkiet og skabte en ”ny” hverdag med hjemmeskole om formiddagen. Om eftermiddagen tog vi på ture op i bjergene, lavede dæmninger, gik på legepladser, ja, hvad man nu kan forestille sig, når man gerne vil hygge sig sammen.

Her et år senere er samme mulighed eller udfordring kommet til os igen. Denne gang ikke selvvalgt, ikke helt fri fra forpligtelser og arbejdsopgaver, og med markant køligere temperaturer. Ja, hvordan er det så lige, at man får hverdagen til at fungere, når man skal agere klasselærer for tre skolebørn og pædagog for to børnehavebørn på samme tid?

Jeg er nok en ud af mange forældre, som ville ønske, at vi generelt havde mere tid sammen med vores børn. Og det har vi så med et trylleslag fået. Det er en stor mundfuld at få undervisning på tre klasseniveauer til at gå op i en højere enhed, med to børnehavebørn, der endnu ikke har lært håndsoprækningens store kunst. Men det går endnu, og måske bliver uge 2 bedre end uge 1, det må børnene vurdere.

Jeg må indrømme, at selve hverdagen med fem børn giver nogle solskinstimer, og andre gange er det mere som at være i en orkan. Børnene er rigtig meget sammen, og derfor bliver de også mere dus med hinandens gode og dårlige sider. De bliver ”bedre” til at pirre hinanden, men de bliver også bedre til at lege sammen.

I denne tid, hvor børnene er hjemme 24/7, bliver der også mere skærmtid end normalt. Det er ofte den lette løsning for at få nogle øjeblikke med ro til selv at få noget fra hånden. Men selv om det kan virke som den lette løsning, er det ikke altid den bedste. En dag, i min ellers fabelagtige undervisning, var der simpelthen så meget larm og ingen hensyntagen fra nogen, at jeg blev så vred og irriteret, at jeg proklamerede INGEN skærmtid hele dagen. Da de fornemmede, at ”dommen” ikke kunne ændres, accepterede de den fuldt ud. Og ja, det virkede endda faktisk som om, at det gav dem fred til at fordybe sig i lege med hinanden - for nu var der ikke noget, som kunne distrahere.

Vores børn får udviklet nye lege sammen, præcis som de gjorde for et år siden, da vi befandt os i Tyrkiet. Og det er noget, som gør mig virkelig glad i denne tid. Det er utrolig vigtigt for mig, at mine børn trives og har det godt! Men det står også højt på min liste, at børnene har et godt forhold til hinanden søskende imellem.

For nogle år siden talte jeg med et hold bedsteforældre, som netop havde holdt en familieweekend. Der var særligt én ting, de sagde, som virkelig gjorde indtryk, og som jeg nu bliver mindet om: "Det er vores ansvar, at vi har det godt med vores børn, og at vores børn har det godt med hinanden". Derfor prioriterede de tid og penge på en sommerhusweekend hvert år. Det er blevet en opmuntring til mig om, at jeg har et ansvar i, at mine børn trives som individer, men også som en del af den børneflok, de nu opvokser i.

Klummeskribent Margit Ambrosen, Marstal. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Læserbrev: Jeg rejste 3. marts til Malaga, Spanien, på fire ugers ferie. Efter en uge startede så de de dårlige nyheder hjemmefra. Den 12. marts så vi på dansk fjernsyn statsministeren fortælle os, og alle danskere, at vi skulle komme os hjem hurtigst mulig. Ikke i panik, men så hurtig det kunne lade sig gøre. Vi havde retur til Danmark den 31. marts, men efter at statsministerens budskab blev gentaget af samtlige ministre, der kom på skærmen, bestemte vi os for at ændre vore billetter og fik omsider plads 19. marts. Vi var af den overbevisning, at vi havde gjort det som gode, lovlydige borgere skal gøre. Vel hjemme og i karantæne kontakter jeg så Top Danmark, hvor jeg har en rejseforsikring, og da fik jeg lidt af en overraskelse. Top Danmark siger, at de ikke vil refundere mine nye billetter, siden det ikke er udstedt evakueringsordre fra Spanien, men kun var en opfordring fra statsministeren. Er det mig, som er helt forkert på den? Når jeg ser på situationen i Spanien i dag, så er jeg overlykkelig over statsministerens budskab, og at vi fulgte hendes besked. Vil Top Danmark virkelig, at jeg skulle sidde i Spanien og afvente min hjemrejse den 31. marts? Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Danmark

Udlejere slår hårdt tilbage mod butikskæder, der nægter at betale husleje

Annonce