x
Annonce
Klumme

Min Mening: Hvad skal vi dog på Mars?

Hvad nu hvis en af dem går amok og slår de andre ihjel? Så er pengene spildt, og på Mars vil der sidde en gal morder, som ikke kan blive straffet.

I sidste uge fulgte der med denne avis et tillæg, som indeholdt en artikel om den 39-årige dansker, Christian Ohlendorff Knudsen. Han drømmer om at rejse til Mars.

I artiklen siger han, at han er villig til at opgive sin tilværelse på jorden for menneskehedens skyld. For ham handler det om at give noget tilbage til det samfund, som vi alle nyder godt af. Næsten ethvert afsavn vil være anstrengelserne værd, hvis andre mennesker kan få glæde af hans indsats.

Det lyder heroisk. Vi andre skal vel være taknemmelige, men han skal nu ikke regne med mig i forreste række af gratulanter. Hele projektet forekommer mig fuldstændig absurd. Hvorfor vil man dog forlade jorden for altid og begive sig 225 millioner kilometer væk til en fremmed planet, hvor man skal tilbringe 20-30 år i en oppustelig beboelsesbase? Turen vil indebære et halvt års transport i en rumkapsel til den røde planet, og rejsen er uden returbillet.

Jeg gentager: Det er absurd.

Heldigvis er tidspunktet for Mars-rejsen forbundet med stor usikkerhed. Den planlagte afsendelse i 2031 kan sagtens blive udskudt, mener eksperterne. Måske går der 25 år, inden man kan sende folk afsted. Men indtil videre er det planen, at 100 kandidater skal ansættes til fuldtidstræning med løn i minimum ti år. Blandt denne gruppe skal de kommende Mars-boere udvælges. Det er en dyr form for beskæftigelsesterapi.

Retfærdigvis må man medgive, at månelandingen i 1969 var en teknologisk landvinding. Mange af de ting, som gør hverdagen nemmere for os i dag såsom computere, satellitter, mobiltelefoner og GPS-teknologi, har deres udspring i det arbejde, der førte op til Apollo-projektet. Men astronauterne dengang vendte tilbage til Jorden. De skulle ikke rådne op ude i verdensrummet.

Hvem skal betale for uhyrlighederne? Det er der sikkert op til flere tossede rigmænd som gerne vil. Ellers bliver det formodentlig igen stormagternes militær, der skal stå i spidsen for galskaben. Ligesom det var med månelandingen. Men almindelige, fornuftige mennesker vil spørge sig selv, om alle de mange penge ikke kunne gøre gavn andre steder?

Havde man brugt pengene på noget fornuftigt, kunne man måske have mangedoblet produktionen af sunde fødevarer på en ansvarlig måde. Måske kunne man afskaffe smitsomme sygdomme, som tager livet af folk i hele verden. Måske kunne pengene bruges til at udvikle verden i retning af sund fornuft og social retfærdighed. Måske kunne man forhindre, at vores klode kollapser.

Endelig tænker jeg på, hvad den lange rejse og udsigten til at leve fuldstændig isoleret på en fjern planet sammen med tre andre mennesker resten af livet betyder for de involverede menneskers psykiske tilstand? Hvad nu hvis en af dem går amok og slår de andre ihjel? Så er pengene spildt, og på Mars vil der sidde en gal morder, som ikke kan blive straffet.

Thomas Mathiasen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Brug krisen konstruktivt

Der er stadig et godt stykke vej, men det er som om, man nu kan ane en afslutning på det hele. En tilbagevenden til en eller anden form for normaltilstand, hvad det så end kommer til at indebære. Det er de færreste folk på arbejdsmarkedet, som arbejder på arbejdspladser af Roskilde Festivalens størrelse, så arbejdslivet er også på vej tilbage, og så er det, vi måske kan få noget positivt ud af hele coronakrisen. For de fleste arbejdspladser er på en eller anden måde blevet nulstillet i løbet af den seneste måneds tid. Folk har arbejdet hjemmefra, i skiftehold eller på reduceret tid. Møderne har fundet sted via computeren, hvis ikke arbejdspladsen decideret har været lukket. Det er nu, der skal tænkes over, hvordan den enkelte arbejdsplads skal åbne igen. Hvad du som chef eller medarbejder gerne vil have ændret. For selv om mange af os er glade for at gå på arbejde, så må vi nok konstatere, at den perfekte arbejdsplads er en myte. Det forhindrer ikke, at den kan blive bedre, men det er så svært at ændre ting. Mennesket er - på godt og ondt - et vanedyr, og det er så nemt at vende tilbage til vaner. Også selv om vi udmærket ved, at det ikke er det mest optimale. Når vi kommer retur på arbejdspladsen, er der et fortvivlende lille tidsrum, hvor vi kan ændre noget, før vanen ubønhørligt tager over. Så holder vi de samme møder, vi altid har holdt uden anden årsag end, at vi netop altid har holdt dem. Laver dipperne før dutterne, selv om alle ved, at det bedre kan betale sig at gøre det omvendt. Møder ind klokken otte uden at tænke over, at alle egentlig er mere tilfredse med at møde og gå på andre tidspunkter, og at det måske ligefrem ikke går ud over produktiviteten. Det er måske også nu, at de offentlige ledere og politikerne kunne betale tilbage for den ekstraordinære indsats mange af deres ansatte har ydet og vise dem den tillid at skrue bare lidt ned for kontrolregimet. Man skal nok bare være opmærksom på, at det ikke nytter noget at indkalde til møder og planlægge udviklingsseminarer, når først vi er vendt tilbage, for så sker der ikke noget, og så misser man den chance, som coronaen trods alt har givet os. Det er nu, at tankerne skal tænkes og den postcoronale arbejdsplads tilrettelægges, hvis vi skal byde vanen trods.

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce