Annonce
Langeland

Min mening: Husk at bakke op om kulturen

Anni Bagge Jensen. Foto: Michael Bager
Annonce

Langeland: Som så mange andre har jeg (gen)opdaget min nærmeste by og natur. Det kan vist ikke siges for mange gange, at Langeland og Strynø rummer den yndigste natur, de længste strande, den dejligste kultur(arv). Læg hertil fine handelsmuligheder med et varieret butiksliv, der har holdt åbent stort set under hele coronakrisen.

Det er måske ikke rigtigt gået op for alle, men Rudkøbing har holdt langt mere åbent i specialforretningerne end større byer har.

Disse brave folk har – nogen gang med tab - holdt butikkerne i gang til glæde for alle os, ligesom de gode dagligvareforretninger, der dækker kommunen i og udenfor Rudkøbing, har været i gang. Det er altså op til os selv – og de forhåbentlig mange kommende turister – at gøre noget for, at vi kan have en levende kommune.

Langeland Kommune støtter op om det lokale erhvervsliv blandet andet ved at inddrage borgerne og erhvervslivet, og anlægsopgaver fremrykkes. Det store spørgsmål er, hvordan vi får skabt liv igen - men på en lidt anden måde og med nye begrænsninger.

Langelandsfestivalen kommer ikke i år, og de tyske turister har først lige fået lov til at komme igen. Det er klart, at de til enhver tid gældende retningslinjer skal følges, men vores lille kommune er sårbar for så store udsving.

Der er aflyst et utal af kulturelle arrangementer i det hele taget. Lad os bakke op om dem, der forsøger at komme i gang, kulturaktører er også meget hårdt ramt i denne tid.


Der er aflyst et utal af kulturelle arrangementer. Lad os bakke op om dem, der forsøger at komme i gang.


En af de ting, der BLIVER gennemført, er fejringen af H.C. Ørsted. Der er for nyligt kommet retningslinjer, så det kunne lade sig gøre at afholde festlighederne. Og i år skulle det netop have været ekstra flot, fordi Ørsted for 200 år siden opdagede elektromagnetismen, en forudsætning for hele vores elektrificerede samfund.

Gennem otte år har Ørstedselskabet og Langeland Kommune sat spot på Langelands geniale videnskabsmand H. C. Ørsted. Det var SÅ tæt på at lykkes at få Kronprins Frederik, der er protektor for fejringerne i hele landet, til at komme. Men på grund af corona blev hans deltagelse aflyst, og i lang tid var vi meget usikre på, om det i det hele taget kunne gennemføres.

Det kan det heldigvis, nu i lidt andre rammer, nemlig på Ørstedskolen den 14. august. Her er plads til mange, også med de gældende afstandsrestriktioner. Så sæt mærke i kalenderen den 14. august og vær med til at fejre vores store bysbarn.

Og mens vi venter på denne dag, kan vi glæde os over sommerfuglene i Rudkøbings gader, lavet af langelandske skoleelever, og de kunstværker, lokale kunstnere har lavet.

Vær med til fejringen 1. juli på Gaasetorvet, hvor borgmester Tonni Hansen indvier de seks figurer lavet af Jette Høgh, Ann-Kerstina Nielsen, Henriette Lorentz, Alfio Bonanno, Keld Nielsen og Hans Kjær.

En fortjent markering i H. C. Ørsteds by med markante lokale kunstnere, der sammen med Rudkøbing Handelstandsforening fornyer historien om Ørsted og Langeland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce