Annonce
Klumme

Min Mening: Hurra for internettet - for det meste

Sådan har man også indrettet sig i Borgmuseet i Vordingborg. En kunstudstilling uden ord – find svarene på nettet. Det er en uskik.

Så er jeg stævnet ud på sommerens sejltur, ganske som jeg har gjort det i de sidste 50 år. Tankevækkende. Meget har ændret sig fra de første år i den lille, snævre spidsgatter, hvor man stod i vandkanten og vaskede sig med saltvandssæbe og til nu, hvor man i sin veludstyrede svenske Najad i hver en lille havn bliver modtaget med de mest moderne faciliteter.

Men den aller-, allerstørste forskel er dog kommet med internettet. Tænk at leve i en tid, hvor en så epokegørende opfindelse er blevet en del af hverdagen for de fleste af os. Når man er til søs, langt fra hjemmets trygge havn, mærker man det ikke mindst. Før turen sender man en mail til havnefogeden på Wilders Plads ved Christianshavns Kanal, om han kan reservere en god liggeplads til os for fire-fem dage. Et kvarter efter er svaret der: ok.

Så går man ind på yr.no og ser, hvordan vejret i de første dage vil arte sig. Det skånske gæsteflag, som senere skal hejses, er for længst købt over nettet. Ankommet til København tager man på opdagelse, og Rejseplanen på mobiltelefonens netværk viser med et par tryk, hvilke busser, man skal tage for at komme fra Herodes til Pilatus. Om aftenen tjekker man sin mail på ipaden og streamer måske en udsendelse fra radio eller tv, man ikke vil gå glip af. Hvor er det nemt, og hvor er det dejligt at være et museklik fra verden og sine kære.

Men en gang imellem kan den begejstrede brug af internet gå over gevind. Det gælder i mine øjne for eksempel på visse museer. Vi besøgte Møns Museum i den fine by Stege og var spændte på at gense det gamle museum, som havde fået nye udstillinger, siden vi var der sidst. Lokalerne var underligt indrettet med få genstande uden tilsyneladende forbindelse med hinanden, og helt uden tekster. Den unge kustode forklarede, at man på museets hjemmeside kunne finde forklaringer på de udstillede emner.

Sådan har man også indrettet sig i Borgmuseet i Vordingborg. En kunstudstilling uden ord – find svarene på nettet. Det er en uskik. Man blev ganske vist udstyret med en slags telefon, hvormed man i hvert rum kunne høre en historie om nogle af de udstillede genstande. Det tog syv lange og syv brede, og det høretelefonpjat er også en uskik. Man kan jo ikke snakke sammen om det, man ser og oplever. Forestil jer, at man har et barn med – så bliver det da helt umuligt at gå på museum sammen.

Men når jeg som nu sidder i Landskrona i tordenvejr og hygger mig, så kan jeg læse Fyns Amts Avis og endda sende en klumme afsted over Øresund. Det er da mageløst. Jeg sejler ikke hver sommer ud på det forholdsvis primitive togt, en lystbådssejlads immervæk er, med slukkede kommunikationsmidler for at få ro for verden, vennerne og familien. Jeg vil ha’ det hele med.

Annonce
Lulu Okholm. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Frederiksøen kan sagtens rumme både teater og museum

Synspunkt: Lad os vælge en både-og-løsning for teater og museum på Frederiksøen. Lad os skabe "Det maritime Hus” i kantinebygningen på værftsøen. Samle Lystfartsmuseet og andre maritime aktiviteter i øens bedste bygning. Det er vores forslag i skriveriet her. Baggårdteatrets planer for et nyt teaterhus på Frederiksøen har endnu en gang åbnet diskussionen om Frederiksøens fremtid. Den har bølget før, men denne gang kan den foregå med en anderledes tyngde. Flere planer, ideer og retninger har nu været igennem virkelighedens prøve. Kommunens periode for midlertidige afprøvninger udløber til årsskiftet og sammen med den opblussede debat om Frederiksøen, er det en kærkommen lejlighed til at tage en dyb indånding og stille nogle tungere spørgsmål. Vores bidrag skal være: Skal vi ikke evaluere ærligt på prøvehandlingerne og også turde sige, at noget har virket, imens andet ikke har. Med afsæt i dén holdning er vi erklærede tilhængere af planerne om Baggårdteaterets teaterhus som erstatning for stålhallen, hvor Lystfartsmuseet har haft midlertidig prøvehandling. De fleste - museumsfolkene inklusive - erkender, at de ikke har skabt meget liv og trafik. Og der er brug for, at alle lejere på Frederiksøen trækker på samme hammel og ikke kun virker for eget fællesskab, for egne personlige interesse eller for sjov skyld herude. Det gælder i vores øjne flere af prøvehandlingerne. Vi på Kammerateriet havde et stærkt håb om, at en stor satsning som lystfartsmuseet kunne hjælpe med at trække folk over broen til Frederiksøen. Vores oplevelser er desværre, at intentionerne og erkendelsen først er kommet, efter timeglasset er løbet ud. Men det afslører dog to forhold: Dels et engagement hos museets folk og dels en interesse fra byen i at dyrke den maritime historiefortælling. Et potentiale. Så: Lad os ryste flere poser på én gang og lad os skabe Det maritime Hus på Frederiksøen. Et forslag om at samle lystfartsmuseet og andre maritime aktiviteter i hele den bygningsmasse, der ligger til venstre for Kammerateriet, og som i værftets tid rummede kantinen. I gadeplan er det aktive og pulserende Maritimt Kulturværksted allerede en succesfuld realitet. I bygningens stueetage er der endnu et højloftet lejemål nær beddingen, der kan indgå. På første- og andensalens enorme areal kan Lystfartsmuseets mange joller udstilles og fordums tiders dobbelte etagehøjde midt i lokalet kan genetableres til de højeste master. Andre søfartsmuseer og et værftsmuseum blomstre op i de mange kvadratmeter. Kantinens - Tuttens - historie som værftets hjerte bevares og fortælles. Fra bagsiden er der direkte adgang og udsyn til beddingen, hvor maritime udendørsaktiviteter er naturligt hjemmehørende. Arealet nærmest bygningen kan ryddes op og blive attraktivt for besøg. En maritim legeplads for ungerne - måske side om side med parkour-planerne. På samme måde som lystfartsmuseet i sin nuværende form har været igennem virkelighedens prøve, bør man også kigge åbent på, om Kultutten har skabt åbne døre og trafik på et så stort og vigtigt lejemål. Jeg læser virkelighedens eksamensresultat på samme måde, som daværende medstifter af Kultutten, Beth Lehner, har givet udtryk for: Det er mest et lukket ungdomshus med nøgleboks, privatfester og få reelt åbne aktiviteter; Freeshop, Cirkusrummet og enkelte pop-up-aktiviteter, som sagtens kan finde gode pladser andre steder. Smag en gang på det: Det maritime Hus på Frederiksøen. Vi tror, det ville tiltrække både byen og turisterne. Vi har brug for langt flere fødder over broen til det gamle værftsland, hvis Frederiksøen skal folde sit enorme potentiale ud.

Annonce