x
Annonce
Læserbrev

Min mening: Hej, kære og med kærlig hilsen

For nylig bemærkede min chef, at jeg stadig skrev ’hej’ og ikke ’kære’, når jeg henvendte mig til ham på mail, trods næsten et års ansættelse. For ham er ’hej’ distanceret og ’kære’ mere nært. Jeg bruger derimod ’kære’ til formelle henvendelser eller når jeg skriver til mine ældste familiemedlemmer, hvorimod jeg bruger ’hej’ til dem, jeg kender godt og har et afslappet forhold til.

Lørdag den 25. januar kunne man i en artikel i Politiken læse om en undersøgelse, Dansk Sprognævn for nylig har foretaget for at kortlægge, hvordan danskerne henvender sig i breve og mails. Her viste det sig, at hilsnerne har ændret sig over tid, og at generationerne opfatter hilsnerne forskelligt.

For flere hundrede år siden var ’kære’ forbeholdt folk, man havde et tæt eller kærligt forhold til. I de seneste århundreder er ’kære’ blevet opfattet som en neutral starthilsen, man kan bruge til hvem som helst. Unge er nu igen begyndt at lægge en tungere og mere intim betydning i ordet ’kære’. Mange unge, der er vokset op med sms og messenger, springer ligefrem den indledende henvendelse over og kommer direkte til sagen.

Sprognævnet anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at man bruger ’hej’ plus fornavn til både private og ikke-private modtagere, fordi det er den mest neutrale hilsen i dag. ’Kære’ kan bruges til private modtagere, man har et nært forhold til.

Når det kommer til at afslutte mailen eller brevet, er der endnu flere valgmuligheder. Flertalsformerne ’venlige hilsner’, ’mange hilsner’ eller ’kærlige hilsner’ opfattes som mere hjertelige end entalsformen ’med venlig hilsen’. ’Kærlig hilsen’ og ’knus’ er reserveret de helt nære. De korte former ’mvh’, ’vh’ og ’kh’ er også almindelige, hvorimod blot ’hilsen’ opfattes som ikke-venligt.

Sprognævnet må dog konkludere, at der ikke er enighed om, hvad hilsnerne dækker over, og derfor råder de til, at man ikke tolker for meget på de hilsner, man får.

Meget få skriver egentlige breve mere, og mange har også vanskeligt ved at tyde håndskrift. Vi kan hurtigt komme i kontakt på mobil, sms eller mail, hvorimod et brev med Postnord er fem dage eller længere undervejs. Jeg udveksler kun breve med min 91-årige faster, som i øvrigt netop har fået mobil og nu kan læse sms’er. I starten af 80’erne, før mobilen og de sociale medier var opfundet, skrev og modtog jeg breve, da jeg rejste to gange tre måneder i Kenya. Nu er tanken om blot en uge udenlands uden netadgang utænkeligt. Vi kan læse forfattere og andre kendtes brevvekslinger fra de forrige århundreder, men mon der bliver personlige udvekslinger fra 2000 og frem for kommende generationer at læse?

Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Brug krisen konstruktivt

Der er stadig et godt stykke vej, men det er som om, man nu kan ane en afslutning på det hele. En tilbagevenden til en eller anden form for normaltilstand, hvad det så end kommer til at indebære. Det er de færreste folk på arbejdsmarkedet, som arbejder på arbejdspladser af Roskilde Festivalens størrelse, så arbejdslivet er også på vej tilbage, og så er det, vi måske kan få noget positivt ud af hele coronakrisen. For de fleste arbejdspladser er på en eller anden måde blevet nulstillet i løbet af den seneste måneds tid. Folk har arbejdet hjemmefra, i skiftehold eller på reduceret tid. Møderne har fundet sted via computeren, hvis ikke arbejdspladsen decideret har været lukket. Det er nu, der skal tænkes over, hvordan den enkelte arbejdsplads skal åbne igen. Hvad du som chef eller medarbejder gerne vil have ændret. For selv om mange af os er glade for at gå på arbejde, så må vi nok konstatere, at den perfekte arbejdsplads er en myte. Det forhindrer ikke, at den kan blive bedre, men det er så svært at ændre ting. Mennesket er - på godt og ondt - et vanedyr, og det er så nemt at vende tilbage til vaner. Også selv om vi udmærket ved, at det ikke er det mest optimale. Når vi kommer retur på arbejdspladsen, er der et fortvivlende lille tidsrum, hvor vi kan ændre noget, før vanen ubønhørligt tager over. Så holder vi de samme møder, vi altid har holdt uden anden årsag end, at vi netop altid har holdt dem. Laver dipperne før dutterne, selv om alle ved, at det bedre kan betale sig at gøre det omvendt. Møder ind klokken otte uden at tænke over, at alle egentlig er mere tilfredse med at møde og gå på andre tidspunkter, og at det måske ligefrem ikke går ud over produktiviteten. Det er måske også nu, at de offentlige ledere og politikerne kunne betale tilbage for den ekstraordinære indsats mange af deres ansatte har ydet og vise dem den tillid at skrue bare lidt ned for kontrolregimet. Man skal nok bare være opmærksom på, at det ikke nytter noget at indkalde til møder og planlægge udviklingsseminarer, når først vi er vendt tilbage, for så sker der ikke noget, og så misser man den chance, som coronaen trods alt har givet os. Det er nu, at tankerne skal tænkes og den postcoronale arbejdsplads tilrettelægges, hvis vi skal byde vanen trods.

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce