Annonce
Klumme

Min Mening: Har vi virkelig fået et sundhedsvæsen i verdensklasse, Løkke?

Sidste hak i tuden fik vi på Ærø og Langeland, da man for nyligt besluttede at spare mammografibusserne væk. Hver niende kvinde bliver ramt af brystkræft. Og alle ved, at hvis undersøgelserne flyttes til de større byer, er der en del, som ikke vil komme.

Jeg skal da ellers lige love for, at Venstre har vist sig som entertainere i eliteklassen i de seneste måneder. Ikke en uge uden et nyt drama.

Hvornår lærer politikere, at vask af det beskidte tøj skal foregå indenfor partiets fire vægge? Så kan man siden hænge det ud på Rådhuspladsen, som biografreklamerne i min barndom fortalte, at den dygtige husmor, som vaskede med Valo, gjorde, så alle kunne se det strålende resultat.

Læk, bagvaskelse, hån og spot - intet middel har været for usselt, mens vi andre måbende så til.

Sådan smadrer man på ingen tid et hæderligt parti. Ikke at det jo egentlig kommer mig ved, da min stemme aldrig er krøbet over midterlinien. Alligevel føler jeg med ærværdige venstrefolk, som må græmme sig. Men efter Ragnarok kommer lyset og en ny begyndelse: En formand, der måske kan samle partiet igen. Og gudhjælpemig om man så ikke foreslår, at næstformanden skal være Inger Støjberg. OK, så vil man altså have ballade. Sidste nyt er nu, at Ellen Trane Nørby som den gode fe i sidste øjeblik byder sig til. Pyha, det er stadig spændende.

Den fordums høvding, Lars Løkke Rasmussen, omtales af mange som en meget dygtig politiker. Hans største bedrift var kommunalreformen, som han her beskriver i december 2005:

"Et nyt Danmark tager form. Et Danmark, hvor 98 stærkere kommuner og fem nye regioner kan levere en bedre service til borgerne. Og hvor den offentlige sektor mere end nogensinde er indrettet efter borgernes behov. Jeg glæder mig meget til at se reformen blive til virkelighed. For kommunalreformen er vor generations største samlede reform af den offentlige sektor. De større og mere bæredygtige kommuner får ansvaret for løsningen af de fleste velfærdsopgaver - og bliver borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Og de nye stærke regioner skaber et godt grundlag for at nå målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse."

Så sandt, et nyt Danmark tog form. Og en del af det Danmark fik navnet Udkantsdanmark."Lys i alle rådhusene" var målet for de 271 kommuner, der nu skulle mases sammen til 98. Og siden slukkedes lysene i rådhus efter rådhus.

Politistationer, skoler, sygehuse, uddannelsessteder, offentlig transport - jeg behøver ikke remse op. Vi ved det jo alle sammen. Blev den offentlige sektor mere end nogensinde indrettet efter borgernes behov? Har vi ikke bare sagt farvel til den ene servicefunktion efter den anden?

Sidste hak i tuden fik vi på Ærø og Langeland, da man for nyligt besluttede at spare mammografibusserne væk. Hver niende kvinde bliver ramt af brystkræft. Og alle ved, at hvis undersøgelserne flyttes til de større byer, er der en del, som ikke vil komme.

Det kan godt være, at det er deres egen skyld. Men der er altså nogen, som ikke kan overskue den rejse, og dem skal der også tages hensyn til.

Et sundhedsvæsen i verdensklasse?

Annonce
Lulu Okholm. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce