Annonce
Klumme

Min Mening: Ferie-modus

I år har der været virkelig mange valmuer, hvedemarker helt røde af blomster og enkelte klynger af min yndlingsblomst, kornblomsten med de blåeste blå kronblade.

Her en god bid inde i min ferie er tempoet dejligt langsomt. Jeg har tid til at fordybe mig i en bog, i en samtale eller nørde med en unyttig, men frydefuld interesse. Som for eksempel at genopfriske blomsternavnene på strandengen.

Det pirrer et særligt center i min hjerne, som frydes over ord, der smager vidunderligt på tungen. Hjorterod, harekløver, bakkenellike, musevikke, cikorie, røllike, blåklokke, dueurt, gederams, perikum, krageklo og gul snerre, der også kaldes ’Frejas Urt’ eller ’Jomfru Marias Sengehalm’. De krydrede, sødlige dufte, de udsender, kan gøre mig helt beruset af lykke, når jeg krydser strandengen på vej op til morgenkaffen efter mit havbad.

I år har der været virkelig mange valmuer, hvedemarker helt røde af blomster og enkelte klynger af min yndlingsblomst, kornblomsten med de blåeste blå kronblade. Heldigvis lader man flere steder grøftekanterne gro, så de vilde planter kan få lov at blomstre og smide frø. Til glæde for både insekter og mennesker.

På Radio24syv hørte jeg én citere en ældre dame: det hedder past og future, men present hedder sådan, fordi det er a present, en gave. Og ja, det er virkelig en gave at kunne være i nuet. At være tilstede med sine sanser og tillade sig at lade alle parader falde, ikke tænke på i går eller i morgen eller senere, om lidt. Selvforglemmende, sansende, opmærksom, åben. Det er også det, der kendetegner det at være i flow. En tilstand hvor arbejdet eller legen kører af sig selv, man er opmærksom, vågen og aktiv, det perfekte sted mellem anspændt og afspændt, tilpas udfordret. Oplevelse af meningsfylde.

Taknemmelighed over at være til, over naturen og over de mennesker der er i mit liv. Ja, sådan en sommermorgen kan man blive helt rørstrømsk på kanten til det religiøse eller spirituelle. Jeg som ellers til daglig er så prosaisk og verdslig.

Lige nu læser jeg Hanne Højgaard Viemoses "HHV, Frshwn". Det er den første roman, jeg læser af hende, men nu vil jeg sluge alt hun har skrevet. Hun skriver vild, sanselig prosa, der minder om Kamilla Hega Holst, Karen Fastrup, Christina Hagen og Iben Mondrup, når de er bedst. Intense, kropslige, grænsebrydende. De kan formidle fortættede følelser og sanseindtryk, så man kan mærke hvor kropslig en oplevelse skrift og læsning er.

Om lidt går turen til havnen efter fisk. Måske en dukkert senere, og hvis vi er heldige, ser vi igen marsvinet med sin unge fouragere tæt på kysten. De små hvalers spidse rygfinner bryder vandet i synkrone glidende bevægelser, så tæt på at man næsten kan røre dem. Forestille sig følelsen af den glatte kølige hud.

Jeg tilføjer lidt til min bucketliste, ting jeg skal nå, inden jeg dør: opleve et svensk krebsegilde, bestige tårnet i Vor Frelser Kirke, ro havkajak, køre på glatbane, skrive en roman, med tog gennem Schweiz, lære flere blomsternavne...

Annonce
Lone Kramer. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Annonce