Annonce
Langeland

Min mening: Er vi bønder utroværdige?

Hans Jakob Clausen. Arkivfoto: Michael Bager

Kan det virkeligt passe, det er så svært at tro på Århus Universitet og i det hele tage dem seriøs. Først gættede Universitetet forkert i forhold til arealet af landbundsjorder i Danmark. Så kom chokket om, at man har overvurderet kvælstofudledningen til vandmiljøet med flere tusind tons. Den senere årrække har forskere i Århus og andre kloge hoveder brugt år 1900 som et referencesår for den kvælstofbelastning, som Danmarks vandmiljø kan tåle. Påstanden fra de kloge hoveder har været, at man havde et robust vandmiljø i år 1900. Her voksede ålegræsset lystigt i fjordene, og der var intet iltsvind.

Ja, hvad gør man så, når man er forsker og skal råde landets politikere om, hvordan man får det bedste vandmiljø? Man bruger jo år 1900 som reference-år – og argumenterer med al sin faglig tyngde for, at vandmiljøet skal bringes tilbage til den tilstand, vi havde for 120 år siden, og verdenen ikke var gået helt at lave.

Nu er problemet for forskerne så bare, at kvælstofudledningen i år 1900 var langt større, end man har beregnet sig frem til. Vandmiljøet i Danmark i år 1900 var så markant påvirket både fra by og land. Men tænk, i år 1900 var landbrugsarealet betydeligt større end i dag, og arealet med etårige afgrøder var på samme niveau som i dag. Dertil kom et større areal med sortbrak, hvor jorden blev holdt sort hele sommeren for at bekæmpe ukrudt, og husdyrholdet var ca. på samme niveau som i dag. At udledningen i år 1900 er højere end antaget, kommer langt fra bag på landbruget, som i årevis har påtalt, at forskerne har regnet med en for lav udledning i reference året 1900.

Det her udstiller, hvor mange problemer, der er med hele vores håndtering af vandplanerne og miljømål, som vi bønder har påpeget gang på gang. Vi har først nu anskueliggjort, om det overhovedet gav menig at tale om, hvordan tingene var i år 1900. Men det har man nu gjort, og man har hele tiden sagt, at det var ok med miljøtilstanden dengang. Men nu, når det viser sig, at dengang var der større kvælstofudvaskning, end man havde regnet med, så laver man det alligevel om, fordi tallene understøtter et lempeligere og mere realistisk reduktionsmål for landbruget.

Jeg er meget forundret over, at man bare kan sætte målene, som man har lyst til. Nu kan jeg umuligt have tillid til alle de kloge hoveder, som regner på vandplanerne - når jeg tager min faglighed i betragtning som landmand om hele nutidens landbrugs ”overforbrug” af kvælstof, der forårsager iltsvind i vores vandmiljø. Derfor vil de kloge hoveder nu have slettet reference-år.

Vi bønder ved ikke, om vi skal grine eller græde. Jeg mener, at politikerne skal træde i karakter efter de senere ugers fadæse fra de kloge hoveder i Århus. Forskerne har nu på få uger lavet tre store maveplaskere, som udelukkende er lavet på beregninger og gisninger, og lige meget hvilke argumenter, landbruget kommer med, er vi bønder åbenbart utroværdige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce