Annonce
Debat

Min Mening: Er det danske sprog som koalabjørnen?

Er det danske sprog som koalabjørnen i Australien et truet fænomen? Er dansk i fremtiden kun for "underdanmark" og engelsk for "overdanmark" ligesom i enevældens tid?

To kampe angående sprog og ytringsfrihed har præget debatten i de senere år.

På den ene side kæmpes der for satirens hellige frihed til at ytre sig i tegning, på skrift og ved happenings med både racisme, forhånelse og religionsfjendskab - eksempelvis Kurt Westergaards Muhamedtegninger og Rasmus Paludans racediskriminerende ytringer og koranafbrænding.

På den anden side angribes vi fra alle sider fra krænkede krakilere, der forsøger at afskaffe og bortcensurere ord som neger, sigøjner og eskimo. Ja, nu kan selv dværg og blondine vække anstød i visse kredse.

Paradoksalt nok blev begrebet bøsse (homoseksuel mand) fra starten brugt nedsættende. Men det blev efterhånden "godkendt" blandt de homoseksuelle selv og er i dag et forholdsvist legalt begreb. Så det kan også gå den anden vej.

Disse to kampe har for nylig taget en pudsig drejning. I tilbudsaviserne kan man nu finde nye varer på hylder. Vinterboller og vintermedister har fået plads ved siden af julebollerne og julemedisteren. "Et knæfald for islam" kaldes det ude fra højrefløjen. En temmelig grotesk indvending taget i betragtning, at medisteren er fyldt med svinekød, som ingen rettroende muslim ville sætte tænderne i. Ikea holder vinterfest, og Fakta sælger chokolade-vintermænd - tænk at vores rare gamle julemand er blevet reduceret til en vintermand.

Det minder mig i øvrigt om, at stillingsbetegnelserne politimand, brandmand i disse kønsneutrale tider nu hedder politiassistent og brandassistent. Det kan da nemt ende med, at vores julemand fremover skal benævnes "vinterassistent".

Et andet sprogligt paradoks:

De fleste politikere har som mærkesag, at børn skal lære at tale, læse og skrive dansk så tidligt som muligt - helst inden de kommer i skole. Det gælder i den grad også for alle flygtninge. Man forsøger både at tage penge og børn fra dem, hvis ikke de vil lære dansk - ellers har de ikke en chance på arbejdsmarkedet. Og det er desuden altafgørende for et dansk statsborgerskab.

Det kan dog undre mig, hvordan FCK-træner Ståle Solbakken, som har boet i Danmark i mindst ti år, stadig kan få arbejds- og opholdstilladelse, når han ikke taler ét eneste dansk ord - måske lige bortset fra "skål" og "store patter".

En lang række poster i det danske erhvervsliv, bankverdenen og lægebranchen iklædes ligeledes af udenlandskere, som helt går fri af det danske krav om at tale dansk, hvis man vil bo i Danmark.

Og hvilket sprog bliver der så talt på universiteterne? Stort set kun engelsk.

Er det danske sprog som koalabjørnen i Australien et truet fænomen? Er dansk i fremtiden kun for "underdanmark" og engelsk for "overdanmark" ligesom i enevældens tid?

"Den danske sang er en ung blond pige", skrev Kai Hoffmann i 1924. Hun har for længst tabt sin uskyld og er blevet en slagfærdig, berejst bedstemor med rynker i ansigtet.

Jeg nyder sprogdoktoren Anders W. Bertelsens bagside i Fyns Amts Avis om vores sprog hver mandag.

Han har i øvrigt gjort os opmærksom på, at fynsk er det sprog, Gud taler med englene om søndagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Så er det tid til at indstille til Den Sydfynske Initiativpris: Chefredaktør er stolt og ydmyg over avisens rolle

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis spørger: Kære læser, er du med?

Det er for alvor blevet in at skælde ud på medierne. Nogen vil nok sige, at sådan har det altid været, men vi oplever en stigende tendens til at skælde ud på os, der arbejder i offentlighedens tjeneste med at belyse tidens sager. Og vi oplever, at vi selv i løbet af to-tre artikler bliver en decideret part i sagen - alene ved, at vi belyser en given sag. Hvis man ikke er enig i det, der bliver skrevet, så er fanden løs, og så bliver der tastet hårdt i vrede, og man udkommer på de såkaldt demokratiske, sociale medier med lige præcis den version, man selv ønsker sig af en given sag. Sådan er det, og det kan også føre en masse god, ny debat med sig. Men ofte sker det med et forvrænget billede af fakta og med et mere eller mindre slet skjult karaktermordforsøg på medierne. Vi laver selvfølgelig fejl som alle andre mennesker, og når det sker, retter eller præciserer vi de forkerte eller mangelfulde oplysninger så hurtigt som muligt. Man kan selvfølgelig klage over vores journalistik til Pressenævnet, som vi naturligvis er tilmeldt. Pressenævnet er en uafhængig institution, der behandler klager over de danske medier, der er tilmeldt Pressenævnet. Formandskabet udpeges af højesteret, og derudover er der medlemmer udpeget af journalistforbundet, danske mediers redaktionelle ledelser og to repræsentanter fra offentligheden, udpeget efter indstilling fra Dansk Folkeoplysningsforbund. Nævnet tager afsæt i Vejledende regler for god presseskik, som vi på Fyns Amts Avis selvfølgelig også følger i vores daglige arbejde. Nogle læsere vil synes, at den slags virker lidt indviklet. Vores oplevelse er, at man i stedet for at sætte sig ind i rammerne for vores arbejde, så logger man ind på facebook, og får med det samme afgjort sagen. Egentlig stik imod de principper, man i første omgang var imod i ens egen sag. Nemlig at flere sider skal høres, og det skal foregå uvildigt og uden fejl ... Vi er klar over, at det er et vilkår i øjeblikket, men vi mener, vi skylder at give årets oplevelser lidt ord med på vejen. Der er ikke tal på de gange, hvor Fyns Amts Avis er blevet skældt ud på sociale medier. Med adskillige likes til følge og en hurtig dom af os som medie - ofte helt uden at flere sider høres, og uden at selv alvorlige anklager er uvildigt prøvet ved uafhængig instans. Adskillige gange er vi truet med at blive "trukket i Pressenævnet". Og havde det dog bare været et løfte frem for en trussel ... Vi har selv et stort ønske om at få uenigheder om sager gennemgået ordentligt - frem for de hurtige, ofte grundløse beskyldninger og hurtige følelser på Facebook. Og måske tror du, kære læser, at avisen indimellem laver mange alvorlige fejl? Faktum, at der i min endnu korte periode som chefredaktør er klaget til Pressenævnet over Fyns Amts Avis én gang. Her fik klageren ikke medhold. Det synes jeg, er væsentligt at tage med i betragtningerne om, hvordan vi som lokalt medie forvalter det ansvar, det er at udkomme med nyheder og historier hver dag. Og det er det, jeg håber, du er med på? God lørdag.

Annonce