Annonce
Debat

Min Mening: Duften af nybagt brød

Tænkning har med mening og ånd at gøre, med frihed og med samvittighed. Derfor kunne Arendt sige om Eichmann, at han var tankeløs, det vil sige, at han var samvittighedsløs. Og derfor kunne hun kalde hans ondskab for banal.

Det er ikke alle, der har lige lykkelige erindringer om nybagt brød.

Vi havde en god veninde på besøg, hvor snakken pludselig drejede sig om nybagt brød. Om hvordan folk, der skal have solgt deres hus, bager brød, så duften kan forføre eventuelle købere med tryghed og varme.

"Sådan har jeg det slet ikke."

Vores veninde blev nærmest gal og fortalte ophidset om sin mormor, der hver tirsdag bagte brød.

"Når jeg var på besøg hos hende til eftermiddagskaffe sammen med min far og mor, og hele huset duftede så vidunderligt af nybagt brød, serverede min mormor gudhjælpe mig gammelt brød til kaffen: For det gamle brød skulle først spises op, inden vi fik det nye. Så kunne vi sidde dér og tygge på gamle skorper, mens de nye brød stod til afkøling på køkkenbordet. Og hun var ellers så sød."

Hannah Arendt (1906-1975) er en af det 20. århundredes mest originale tænkere. Hun fulgte meget nøje retssagen mod Eichmann i Jerusalem i 1963. Det blev til flere artikler i tidsskriftet The New Yorker. Artiklerne blev senere omarbejdet og udkom som bog: "Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet."

Heri skrev hun blandt andet, at Eichmann var "tankeløs".

Det, der drev Hannah Arendt til at analysere Eichmann, var trangen til at forstå, hvor al den ondskab, som holocaust blev udført med, kom fra. Det kunne ikke forklares psykologisk; Eichmann var nærmest overnormal, fandt hun ud af. Han udførte bare ordrer og havde ingen samvittighedskvaler med det. Han betragtede ikke sig selv som ond. Hverken da han udførte forbrydelserne eller under retssagen.

Først da Hannah Arendt anlagde en filosofisk synsvinkel, hvor hun skelnede mellem forstanden og fornuften, fandt hun en forklaring. Forstanden søger sandhed, fornuften søger en mening. Tænkning har med mening og ånd at gøre, med frihed og med samvittighed. Derfor kunne Arendt sige om Eichmann, at han var tankeløs, det vil sige, at han var samvittighedsløs. Og derfor kunne hun kalde hans ondskab for banal (den betegnelse udløste et verdensomspændende raseri mod hende) i den betydning, at den hverken var sadistisk eller dæmonisk, men "bare" at han undlod at tænke og i stedet fulgte sædvaner og ordre.

For at gøre en lang udredning kort: Ondskabsfuldhed kan forårsages af fraværet af tænkning.

Og her er vi så tilbage ved det nybagte brød. Mormoren fulgte den regel, de havde i huset: Man spiser op, inden man får nyt. Det havde hun lært på den hårde måde under krigen. Så hun gjorde, hvad hun plejede og tænkte ikke på, at hun derved gjorde sit barnebarn ked af det. Men ved ikke at tænke gav hun plads til den ondskab, der kommer af ikke at bruge fornuften.

Man kan selvfølgelig ikke sammenligne Eichmanns grusomheder med mormorens nøjsomhed, men måske bedre forstå, hvor farlig ondskaben er, når den viser sig i noget så uskyldigt som duften af nybagt brød.

Annonce
Knud Pedersen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Skærmkaos i myndighederne

Det er ikke kønt, når myndigheder må trække på skuldrene og sige, at det er der vist ikke noget at gøre ved. Det er tilsyneladende, sådan sagen om en reklameskærm på Ring Nord ved Svendborg hænger sammen. For selvom politiet mener, at den er vildledende og til ulempe for trafikken, har det ingen betydning, når Svendborg Kommune skal tage stilling til en byggetilladelse. Det vil være magtfordrejning, siger Svendborg Kommune. Det er der jo ingen grund til at betvivle, når sådan et fint ord bliver smidt på bordet. Men så kan politiet vel…? Nej, for det er kommunen, der er vejmyndighed, og derfor kan politiet ikke sætte foden ned og stoppe byggeriet, lyder det fra den uniformerede ordensmagt. Politiet kan kun beordre en nedtagning af skærmen, når den er sat op. Og det er der jo heller ingen velfunderede grunde til at betvivle, når politiet siger det. Det er noget snørklet og også til at trække lidt på smilebåndet af. Men det har jo den konsekvens, at det er blevet mindre sikkert at køre bil på Ring Nord. Og trafikforsker Harry Lahrmann er bekymret på vegne af trafiksikkerheden, når der generelt bliver sat flere og flere skærme op i det danske trafiklandskab. Derfor går det selvfølgelig heller ikke, at myndighed a peger på myndighed b, der peger på myndighed a. Og så sker der så ikke mere. Det her lyder og ligner et hul i bureaukratiet, og det skal stoppes. Hvis det er en tredje myndighed, der kan rede trådene ud og slå fast, om det er en kommune eller politiet, der kan stoppe trafikfarlige skærme på forhånd, så er det bare at komme i gang. Ellers må lovgiverne på banen og skabe klarhed. Mon ikke der også findes mere trafikfarlige skærme end den på Ring Nord, nu hvor politiet ikke mener, at den skal tages ned. Men det er hverken rimeligt over for trafikanterne eller de erhvervsfolk, der står bag sådanne skærme, at vi i Danmark i 2020 ikke har en myndighed med hjemmel til at stoppe sådan et projekt, før der er brugt penge eller lavet buler i bilerne eller det der er værre.

Annonce