Annonce
Klumme

Min Mening: Dem fra Løgeskov

Det forlyder, at en skomager fra Løgeskov efter at have været til gilde i Stenstrup gik ind i kirken, hvor han hørte en røst forkynde "Der er de gode og de onde og dem fra Løgeskov".

En lille hakke af hjortetak dateret til 11.000 f.Kr. blev i 1968 fundet ved dræning af en lavning i Løgeskov. Den er et af de ældste tegn på mennesker i jægerstenalderen. Istiden var lige forbi og landskabet den såkaldte tundra, der var åben og med lav bevoksning af lyng, græs, dværgbirk, pil og enebær. Der var vandfyldte lavninger, åer og bække. Området var præget af såkaldte issøer, hvor store isklumper lå begravet under jorden og først smeltede over flere århundreder og aflejrede ler og sand. Der var rener, der skaffede jægerfolket våben, føde og skind til tøj og telte.

Derfra skal vi helt frem til middelalderen, før vi med sikkerhed ved, at der igen har boet mennesker i området.

Stenstrup bliver nævnt første gang i 1200-tallet, og i 1372 nævnes herregården Løjtved. Både løjt- og løge- kan betyde løg, men kan også stamme fra løgh, der betød "vaskevand", altså bæk eller mose. Tved betyder rydning, fældet skov. Området har været skov og mose, og det siges, at bønderne fra Hundtofte sejlede deres kreaturer ud til græsning på Løgeskovs holme. Området blev også kaldt pajdlandet, da det var bosted for padder eller tudser.

Tørv dannes i moser af delvist nedbrudte plantedele og bruges til brændsel. Det er udgravet og brugt siden jernalderen, og fra 1800 ved vi, at der laves æltetørv på Løgeskov, hvor tørven tilsættes vand og æltes med hånd- og siden maskinkraft til mindre tørvestykker.

Mellem 1775 og 1820 fik alle bønder deres jorder "udskiftet" af den fælles bymark. Gradvist ophørte fæsteforholdene og bønderne fik selveje. Der skete en "udflytning" af gårde fra de gamle landsbyer til nye jordstykker. Der opstod husmandskolonier ved udskiftningen, de blev typisk placeret i et hjørne af ejerlavet med den dårlige jord, som for eksempel ved Stenskov Huse, Løgeskov og i Rantzausminde. Husmanden havde i modsætning til bonden ikke så meget jord, at han kunne leve af det, og var derfor ofte nødt til at tage arbejde ved siden af.

Istiden aflejrede fint stenfrit ler i området, og der har været 11 teglværker, de første fra 1700. Man gravede leret ud og brændte mursten, teglsten og rør. Om sommeren var der arbejde i lergraven og på teglværkerne, om vinteren i skovene. Leret blev æltet i en tromle trukket af heste eller vindmølle, og senere kom dampmaskiner til. Leret blev formet eller strøget i hånden inden brændingen i ovnen. Blandt andet på Bækgården på Klarningsvej havde man teglværk, hvor Løgeskov-boerne arbejdede.

Folk på Løgeskov var helt op mod nutiden ludfattige. Ved gilder dengang taltes kun om tørv og teglværk, hedder det. Det var det eneste befolkningen kendte til. Det forlyder, at en skomager fra Løgeskov efter at have været til gilde i Stenstrup gik ind i kirken, hvor han hørte en røst forkynde "Der er de gode og de onde og dem fra Løgeskov".

Annonce
Lone Kramer. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Debat

Min Mening: Så flammer bålene igen

Jeg har en politisk-korrektheds-detektor, PKD, der får alting til at stritte på mig, når fortalere for dette eller hint begynder at fortælle mig, hvad jeg skal mene, og hvordan min adfærd bør være. Min PKD slår ud for tiden. Voldelige veganere og klimakorrekte kamptropper sætter min tålmodighed på prøve. Ikke at jeg ikke har set det og prøvet det før. Entusiastisk engagement bliver vekslet til frådende selvretfærdighed hos de politisk korrekte frontkæmpere for det ene eller det andet, der nu lige er på mode og dagsorden. Altid retfærdiggjort som relevant og nødvendigt for alles overlevelse og klodens ve og vel - ret ind kammerater, hold takt og hold kæft. Det er ikke OK. Ingen tvivl om, at hver sag har sin dagsorden, som vi bør respektere, diskutere og agere på. Men ikke kvæles i fordi den stoppes massivt ned i halsen på os. Ingen tvivl om, at verden bliver et bedre sted, hvis vi dagligt befrier et par millioner høveder for pinsler og plager og tager en grøddag. Ingen tvivl om, at følelsen af at befri jorden for ubetalelig uret bliver tilfredsstillet ved at tage cyklen til købmanden. Men heller ingen tvivl om, at det ville være på sin plads at adressere os som tænkende, selvstændige og følsomme individer, når de store linjer i verdens tilstand og adfærd skal kortlægges og konsekvenserne gøres klare i al deres vælde. Som enhver pædagog vil nikke genkendende til, gør tæsk, skæld ud og tvang ikke noget godt for noget som helst - andet end forlængelse af køen til fængslet. Ingen heks brændt på bålet har tilfredsstillet andre end en minoritet af magtliderlige selvretfærdige præster i et styre uden visioner om omsorg og menneskelighed. De forandringer, der skal ske, må ske, fordi vi alle sammen kan se nødvendigheden af dem i en sammenhæng. Fordi billedet af den store verden sammenholdt med billedet af vores lille verden skal give mening for vores hverdag og vores adfærd, og grundlæggende, fordi det eneste, der kan flytte verden, er, at vi hver især formår at flytte os indeni. Det gøres ikke ved tvang, men ved forståelig tale. Så lad børnene have deres barndom uden at ødelægge deres leg, lad ungdommen fyre et par liter benzin af i knallerten i tryg forvisning om, at den tillid vi viser dem, og de rimelige krav, vi på nøder dem i deres opvækst og opdragelse, veksles til voksen adfærd og stillingtagen, når den tid kommer. Lad os andre slippe for koblet af hylende, selvretfærdige meningsdannere og adfærdsdiktatorer og lad os få vores hverdag i fred og fordragelighed. Verden er aldrig gået fremad, fordi hekse blev brændt på bålet, så spar på optændingen, panikken, og lad os stole på at fornuftig tiltale og forklaringer vil få os alle til at arbejde for en verden i balance og fred.

Annonce