Annonce
Klumme

Min Mening: Dem fra Løgeskov

Det forlyder, at en skomager fra Løgeskov efter at have været til gilde i Stenstrup gik ind i kirken, hvor han hørte en røst forkynde "Der er de gode og de onde og dem fra Løgeskov".

En lille hakke af hjortetak dateret til 11.000 f.Kr. blev i 1968 fundet ved dræning af en lavning i Løgeskov. Den er et af de ældste tegn på mennesker i jægerstenalderen. Istiden var lige forbi og landskabet den såkaldte tundra, der var åben og med lav bevoksning af lyng, græs, dværgbirk, pil og enebær. Der var vandfyldte lavninger, åer og bække. Området var præget af såkaldte issøer, hvor store isklumper lå begravet under jorden og først smeltede over flere århundreder og aflejrede ler og sand. Der var rener, der skaffede jægerfolket våben, føde og skind til tøj og telte.

Derfra skal vi helt frem til middelalderen, før vi med sikkerhed ved, at der igen har boet mennesker i området.

Stenstrup bliver nævnt første gang i 1200-tallet, og i 1372 nævnes herregården Løjtved. Både løjt- og løge- kan betyde løg, men kan også stamme fra løgh, der betød "vaskevand", altså bæk eller mose. Tved betyder rydning, fældet skov. Området har været skov og mose, og det siges, at bønderne fra Hundtofte sejlede deres kreaturer ud til græsning på Løgeskovs holme. Området blev også kaldt pajdlandet, da det var bosted for padder eller tudser.

Tørv dannes i moser af delvist nedbrudte plantedele og bruges til brændsel. Det er udgravet og brugt siden jernalderen, og fra 1800 ved vi, at der laves æltetørv på Løgeskov, hvor tørven tilsættes vand og æltes med hånd- og siden maskinkraft til mindre tørvestykker.

Mellem 1775 og 1820 fik alle bønder deres jorder "udskiftet" af den fælles bymark. Gradvist ophørte fæsteforholdene og bønderne fik selveje. Der skete en "udflytning" af gårde fra de gamle landsbyer til nye jordstykker. Der opstod husmandskolonier ved udskiftningen, de blev typisk placeret i et hjørne af ejerlavet med den dårlige jord, som for eksempel ved Stenskov Huse, Løgeskov og i Rantzausminde. Husmanden havde i modsætning til bonden ikke så meget jord, at han kunne leve af det, og var derfor ofte nødt til at tage arbejde ved siden af.

Istiden aflejrede fint stenfrit ler i området, og der har været 11 teglværker, de første fra 1700. Man gravede leret ud og brændte mursten, teglsten og rør. Om sommeren var der arbejde i lergraven og på teglværkerne, om vinteren i skovene. Leret blev æltet i en tromle trukket af heste eller vindmølle, og senere kom dampmaskiner til. Leret blev formet eller strøget i hånden inden brændingen i ovnen. Blandt andet på Bækgården på Klarningsvej havde man teglværk, hvor Løgeskov-boerne arbejdede.

Folk på Løgeskov var helt op mod nutiden ludfattige. Ved gilder dengang taltes kun om tørv og teglværk, hedder det. Det var det eneste befolkningen kendte til. Det forlyder, at en skomager fra Løgeskov efter at have været til gilde i Stenstrup gik ind i kirken, hvor han hørte en røst forkynde "Der er de gode og de onde og dem fra Løgeskov".

Annonce
Lone Kramer. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce