Annonce
Klumme

Min Mening: Bronzepullerter på slotspladsen

Man kan sige, at terroristerne allerede har opnået en væsentlig sejr, når de på den måde kan sprede angst og frygt hos almindelige mennesker.

Amalienborg Slotsplads skal spærres for uønsket biltrafik. Det burde ikke komme bag på nogen. At det først sker nu, er vel det mest overraskende. Sikringen skal bestå af en række bronzebetrukne pullerter af en højde på en meter og tyve centimeter. Der skal placeres tretten pullerter ved hver af de fire indgange til pladsen.

Foranstaltningerne kommer, fordi lastbiler flere gange er blevet brugt ved terrorangreb i udlandet. Blandt andet på Bastilledagen i 2016, hvor gerningsmanden kørte en lastbil langs Promenade des Anglais i Nice. Dette anslag kostede 86 menneskeliv. Senere samme år blev tolv mennesker dræbt på et julemarked i Berlin, hvor angrebsvåbnet igen var en lastbil. Det samme har man set i både London og i Stockholm.

Christiansborg Slotsplads er allerede blevet sikret med 85 store kugler af bornholmsk granit. Hver kugle har en diameter på 110 centimeter. Kønt kan man ikke kalde det. Men det er givetvis nødvendigt. Allerede i 2017 anbefalede Politiets Efterretningstjeneste hastighedssænkende spærringer placeret ved potentielle terrormål i hovedstaden, såsom Strøget, Tivoli, Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Nørreport Station. Ligeledes er bevogtningen af jødiske institutioner og skoler voldsomt forstærket. I resten af landet, selv i Svendborg, ser vi betonklodser, der skal forhindre angreb på forsamlinger af mennesker.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for PET, mener sjovt nok ikke, at det er nødvendigt med den slags tiltag. Men han har efterhånden gjort en dyd ud af at være en slags Rasmus Modsat. Til Ekstra Bladet sagde han i sidste uge: "Amalienborg Slotsplads er med dens trafik et symbol på den fred og fordragelighed, som Danmark står for. Ved at lave sådan et Fort Knox sender man et signal om, at vi er i fare, og at det kun er at spørgsmål om minutter, før bomberne regner ned over os".

Bonnichsen tager fejl i sin første antagelse. 52 bronzebetrukne pullerter gør ikke slotspladsen til et Fort Knox. Fodgængere, cyklister og turisterne fra krydstogtskibene ved Langelinie kan stadig færdes frit på pladsen. De eneste bevæbnede vagter vil fortsat være soldaterne fra Livgarden.

Omvendt har han ret i, at alle de sikkerhedsblokeringer som især københavnerne oplever, er med til at understrege den usikkerhed, som befolkningen føler. Vi er i fare, og vi burde være glade for, at myndighederne gør noget, så vi kan føle os trygge i det offentlige rum.

Man kan sige, at terroristerne allerede har opnået en væsentlig sejr, når de på den måde kan sprede angst og frygt hos almindelige mennesker. På den måde er samfundet uigenkaldeligt forandret. Terrorangreb og frygten for terror er blevet en integreret del af den vesteuropæiske hverdag og livsform. Det er både trist og sørgeligt.

Annonce
Thomas Mathiasen. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Ulighed og klimakrise

Den franske økonom Thomas Piketty er aktuel med et nyt værk om kapitalismen. Jeg har ikke selv tygget mig igennem de 1232 sider på fransk, men refererer på baggrund af en artikel i Weekendavisen. Bogen er en historisk gennemgang af, hvordan eliten altid har forsøgt at bilde de fattige masser ind, at ulighed er nødvendigt for samfundets stabilitet og opretholdelse. Han beskriver, hvordan den private ejendomsret er helliggjort. Piketty foreslår en radikal omfordeling af klodens ressourcer og værdier ved at indføre en topskat på 90 procent og en høj arveafgift for de rigeste. Det skal så finansiere en "borgerarv", så alle i 25 års fødselsdagsgave får, hvad der svarer til 900.000 kroner. "Det ville skabe en uhørt kapitalcirkulation, der ville gavne økonomien voldsomt", siger Piketty, og fortæller, at dette forslag bekymrer diverse kommentatorer. "Den kolossale ulighed i samfundet bekymrer dem ikke. Ej heller, hvis en rig rentiersøn arver 500 millioner euro, men hvis de fattige pludselig skal forvalte en lille sum penge, får de sved på panden. Det er jo den ultimative arrogance af overformynderisk eliteliberalisme." På et tidspunkt viste et forskningsresultat, at penge faktisk kun gør mennesker lykkeligere til et vist punkt. Når man tjener, hvad der svarer til en halv million kroner om året, gør penge os ikke længere mere lykkelige. Så hvorfor er grådigheden så stor? Hvorfor kan rige mennesker ikke bare dele og nedbringe uligheder, når pengene ikke gør dem lykkeligere? En omfordeling af goderne er også en nødvendighed, hvis vi skal klimaforandringerne til livs. Vi kan ikke blive ved med at overforbruge klodens ressourcer. I front for en helt vildt hurtigtvoksende klimabevægelse står Greta Thunberg. En svensk pige, der blot ved at sige den sandhed, forskere har peget på længe, og vredt insistere på, at de voksne tager ansvar, har skabt en bevægelse, der forhåbentlig kan få handling til at ske. FN har holdt klimatopmøde i New York, og målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader er ikke længere en realitet. Hvis vi ikke formår at holde os under de 2 grader, fortæller en ny FN-rapport, så "vil klimaforandringerne forøge skaderne som følge af storme og stigende vandstand i havene med en faktor på 100 og tvinge mindst 280 millioner mennesker til at flygte." Der ser ud til, at alvoren langsomt er ved at gå op for politikere og forbrugere rundt omkring på kloden. Men grådighed og begær efter større profit får de politiske beslutninger og handlinger til at gå for langsomt. Ved at brænde fossile brændstoffer, fælde regnskovene og avle husdyr tilføjer vi store mængder drivhusgasser til dem, der findes naturligt i atmosfæren, hvilket øger drivhusgaseffekten og den globale opvarmning. Derfor er det her, vi skal sætte ind, hvis vi for alvor vil bremse op for klimaforandringerne.

Annonce