Annonce
Debat

Min Mening: Bevar den maritime arv i Svendborg

Kan Svendborg Kommune forklare mig, hvorfor Baggårdteatret uden nogen som helst søfartsrelation eller forbindelse har mere ret til at være på Fredriksøen end Danmarks Museum for Lystsejlads med deres store relation til havet - søfarten?

Lad mig spørge om nogle ting:

Når nu Svendborg kommune smider Danmarks Museum for Lystsejlads ud, fra dets nuværende, meget rigtige placering, vil man så:

1. Tilbyde museet en ny og lige så rigtig placering?

2. I givet fald hvor?

3. Vil Svendborg Kommune finansiere eller yde tilskud til flytningen af museet?

Kan Svendborg Kommune forklare mig, hvorfor Baggårdteatret uden nogen som helst søfartsrelation eller forbindelse har mere ret til at være på Fredriksøen end Danmarks Museum for Lystsejlads med deres store relation til havet - søfarten?

I øvrigt vil jeg gerne vide, hvorfor Svendborg Teater og Baggårdteatret ikke kan indgå i et større og bedre samarbejde om en bedre udnyttelse af Svendborg Teater? Som jeg ser det, har Baggårdteatret vel en bedre berettigelse der end på havnen?

Nye spørgsmål:

1. Har Svendborg Museum ingen planer om igen at åbne Anne Hvides gård, der er Svendborgs ældste private bolig, for offentligheden, eller skal det fortsat hensygne sit "liv" som magasin og kontor for arkæologien?

2. Svendborg Museum med finansierer, museumsinspektør Nils Valdersdorfs søfartsstudier i Oxford. Kunne der for de penge være lavet en søfartsudstilling?

3. Tilsyneladende handler studierne om smuglerier til søs. Det er selvfølgelig også en spændende historie, men hvordan kan det så gavne Svendborgs søfartshistorie som sådan? Kan det medvirke til at søfartssamlingerne kommer frem i dagens lys igen?

4. Hvornår har man tænkt sig at lave en søfartsudstilling i Svendborg med skiftende indhold/dele? Der er jo en masse at tage af på magasin, eller har man overhovedet nogen/ingen planer om det?

Er det museets plan, at de mange genstande for evigt skal være på magasin? Kan det virkelig være rigtigt, at man ingen planer har om at promovere områdets flotte søfartshistorie - DNA? Ud over smugler historierne.

Jeg må tilstå, at jeg ofte er efter landbruget, hvilket jeg ikke har tænkt mig at stoppe med, så længe nogle af dem og deres organisationer lyver for os, omgås sandheden letfærdigt, manipulerer såkaldt uvildige undersøgelser plus mange andre uhyrligheder.

Men for en gang skyld holder jeg med en ung landmand, som bliver groft misbrugt af systemet, lovgivningen, kraftigt hjulpet på vej af skrupelløse museumsfolk.

250.000 kroner.

Det kan da på ingen måde hverken være lovens ord, ånd eller mening, at private skal gå fra hjem og hus, opgive deres drømme, gå fallit på grund af udgravninger på deres jord.

Det her er så groft og samtidig forklarer det, hvorfor jeg for år siden fik fortalt om folk, entreprenører, bygherrer med flere, som ikke rapporterede om diverse fund, når de skulle bygge nogen steder, men skyndte sig at dække fundene til, bygge oven på dem, skjule eller destruere dem. Simpelthen fordi de ikke havde råd til de udgravninger, deres fund ville medføre.

Dengang kunne jeg ikke tro det. Jeg fortrængte det måske og håbede, at det ikke var sandt?

Men når man sender en regning til private, på så stort et beløb, så tror jeg, at det er sandt. Hvor meget er blevet ødelagt, hvor meget af vores historie er gået tabt?

Jeg undskylder på ingen måde hverken dette, eller nogen landmænds nedpløjning af gravhøje med mere, men med sådanne regninger, forstår jeg, hvorfor det sker.

Det må da være på tide med en revision af den lov.

Annonce
Hanne Marie Larsen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Kronik: EM i håndbold – vi skal lære af Slovenien

I disse uger spilles EM i håndbold. En turnering der tiltrækker sig både stor interesse og mediebevågenhed, særligt omkring de kampe, hvor det danske landshold deltager. Men hvor Danmark i denne turnering måtte forlade turneringen allerede efter det indledende gruppespil, så står en anden stor og mindre omtalt håndboldnation klar til weekendens semifinale og medaljekampe i Stockholm. Slovenien er et lille land, målt i omfang såvel som indbyggerantal. Landet er smukt og varieret som få, og mange danskere har på vej til feriedestinationer længere sydpå måske besøgt de eventyrlige områder omkring Bled Søen, eller jordens indre i Postojna grotterne. Men hvor det bjergrige slovenske landskab, adskiller sig fra det flade danske, så minder de venlige, veluddannede og gæstfrie Slovenere på mange punkter om os danskere. I Danmark er vi verdens førende håndboldnation. Vi har en velfungerende og i vores samfund dybt integreret foreningskultur, og i næsten alle byer dyrkes håndboldsporten i de kolde måneder ved hjælp af frivillige kræfter og båret af lokalområderne. I weekender og i ferier mødes unge danskere på kryds og tværs af vores land til turneringskampe og stævner. Mange voksne mennesker refererer ofte og har deres sociale omgangskreds med de mennesker, som har betydet så meget for dem i den særlige danske forenings- og håndboldkultur. I Danmark har vi også nogle af verdens bedste og mest fremmelige trænings- og talentmiljøer for de mest engagerede og hårdest trænende danske håndboldspillere. Alene på Sydfyn og i Oure/GOG-samarbejdet er der i årenes løb uddannet både nogle af verdens bedste håndboldspillere, men også en lang række spillere, der spiller i eliteklubber i såvel Danmark som i udlandet. Når vi har så stor succes med at uddanne dygtige håndboldspillere, så hænger det sammen med, at vi ikke blot fokuserer på de unges sport, men i høj grad bygger de unge menneskers personlighed op og uddanner dem til at kunne bruge det talent, som alle mennesker er født med, og som for nogle forløses i sporten og for andre i nogle af livets øvrige arenaer. Det er værdier og en tilgang til at arbejde med mennesker potentiale, som vi er stolte af, og som vi hele tiden ønsker at udvikle. I Slovenien ser man ikke blot nogle få sportsfolk dukke frem, og man ser ikke kun en unik årgang indenfor for eksempel håndbold, som pludselig dukker frem og i en kortere periode lykkes med gode resultater og godt spil. I den slovenske sportskultur er udviklingen af det hele menneske, nysgerrigheden, legen og samarbejdet med andre ligesom i Danmark en integreret del af det hele og myndige menneskes udvikling. I amerikansk basketball ser vi for tiden Luka Doncic agere som kreativ og myndig styrmand for sæsonens helt store overraskelse Dallas Mavericks. Doncic vil i årene frem være en superstjerne inden for basketsporten og vil med sin analytiske tilgang til spillet, sin legende teknik og sin sympatiske fremtoning danne skole for ungdommen. I Atletico Madrid har målmand Jan Oblak ageret en sikker og sympatisk sidste skanse gennem de seneste års optur for den spanske hovedstadsklub. I cykelsport er Primoz Roglic i disse år et stor navn, med en række sejre i de største løb. En sport han først sent er begyndt at perfektionere, tidligere var han skihopper og juniorverdensmester i 2007. Der kunne nævnes mange eksempler fra både den danske og den slovenske sportsverden. Kompetente mennesker, der har dygtiggjort sig og perfektioneret den sport, de har valgt at satse på. På alle de største adresser i håndboldendens øverste hierarki er der spillere fra Danmark. Paris, THW Kiel, Vezprem og Barcelona. Men på de samme adresser, som de kendte danskere befolker, er der ligeledes slovenske profiler, som måske er mindre kendte end Hansen, Landin, Møller og Lauge, men som hver især er mindst lige så store profiler på de samme hold, som de danske superstjerner. Bombac, Marguc, Dolenec, Blagotinsek og Zarabec er navne som håndboldinteresserede vil nikke genkendende og anerkendende til. Læg dertil Vardar-profilen i Champions League finalen 2019 Stas Skube, den kun 179 centimter høje playmaker, der med sin kreativitet og nærmest legende facon gjorde sine medspillere bedre og sine modspillere magtesløse. Blaz Janc, der som en hurtig og træfsikker fløj har været med i toppen af Europa med sin Polske klub Kielce, og som fra det kommende år skal bidrage til stjerneflokken i FC Barcelona. Listen kunne gøres endnu længere, og den kunne også inkludere profiler som Skube og Zvizej fra den danske liga. Til marts skal 118 elever og 11 voksne fra Oure Efterskole til Slovenien for at samarbejde og studere den slovenske sports- og håndboldkultur. Her skal eleverne mødes med jævnaldrende håndboldspillere fra Sloveniens største klub RK Celje Pivovarna Lasko. De unge fra Oure og Celje skal træne sammen, trænerne skal samarbejde om træningsmetoder, der skal spilles venskabskampe, og der skal spises middage holdene imellem. Udenfor den iøvrigt imponerende hal i Celje, skal eleverne besøge andre lokaler skoler, og forhåbentlig vil de unge finde ikke blot inspiration, men også menneskelig forståelse og respekt ved hinanden. Vi glæder os og nyder, at vi fra starten af vores samarbejde har mødt så stor velvilje og glæde ved vores slovenske venner. En indstilling, som har gjort det muligt at skabe relationer for de mange unge. For når bolden ruller i hallen, er det naturligvis et øjebliks fascination af konkurrence og tilhørsforholdet. Men for os, der arbejder med de unge håndboldspillere, så er den største fornøjelse og glæde at bygge videre på de demokratiske og menneskelige værdier, de unge har fået gennem deres opvækst i foreninger og skoler. Hvis spillet på banen har stor betydning, så har det i vores øjne endnu større betydning, hvad det er for mennesker og værdier, der giver spillet og mødet med andre mennesker mening. Derfor hviler vores øjne på Slovenien, og vi ønsker dem held og lykke med de afgørende kampe. Vi glæder os over, at Sydfyn og Slovenien med afsæt i unge mennesker i sporten er med til at skabe en god samarbejdende og forstående fremtid for vores unge mennesker og for vores demokratiske samfundsværdier. Held og lykke til Slovenien og til de øvrige hold i EM's afsluttende kampe. Danmark, vi ses til OL 2020.

Annonce