Annonce
Debat

Min Mening: Bevar den maritime arv i Svendborg

Kan Svendborg Kommune forklare mig, hvorfor Baggårdteatret uden nogen som helst søfartsrelation eller forbindelse har mere ret til at være på Fredriksøen end Danmarks Museum for Lystsejlads med deres store relation til havet - søfarten?
Annonce

Lad mig spørge om nogle ting:

Når nu Svendborg kommune smider Danmarks Museum for Lystsejlads ud, fra dets nuværende, meget rigtige placering, vil man så:

1. Tilbyde museet en ny og lige så rigtig placering?

2. I givet fald hvor?

3. Vil Svendborg Kommune finansiere eller yde tilskud til flytningen af museet?

Kan Svendborg Kommune forklare mig, hvorfor Baggårdteatret uden nogen som helst søfartsrelation eller forbindelse har mere ret til at være på Fredriksøen end Danmarks Museum for Lystsejlads med deres store relation til havet - søfarten?

I øvrigt vil jeg gerne vide, hvorfor Svendborg Teater og Baggårdteatret ikke kan indgå i et større og bedre samarbejde om en bedre udnyttelse af Svendborg Teater? Som jeg ser det, har Baggårdteatret vel en bedre berettigelse der end på havnen?

Nye spørgsmål:

1. Har Svendborg Museum ingen planer om igen at åbne Anne Hvides gård, der er Svendborgs ældste private bolig, for offentligheden, eller skal det fortsat hensygne sit "liv" som magasin og kontor for arkæologien?

2. Svendborg Museum med finansierer, museumsinspektør Nils Valdersdorfs søfartsstudier i Oxford. Kunne der for de penge være lavet en søfartsudstilling?

3. Tilsyneladende handler studierne om smuglerier til søs. Det er selvfølgelig også en spændende historie, men hvordan kan det så gavne Svendborgs søfartshistorie som sådan? Kan det medvirke til at søfartssamlingerne kommer frem i dagens lys igen?

4. Hvornår har man tænkt sig at lave en søfartsudstilling i Svendborg med skiftende indhold/dele? Der er jo en masse at tage af på magasin, eller har man overhovedet nogen/ingen planer om det?

Er det museets plan, at de mange genstande for evigt skal være på magasin? Kan det virkelig være rigtigt, at man ingen planer har om at promovere områdets flotte søfartshistorie - DNA? Ud over smugler historierne.

Jeg må tilstå, at jeg ofte er efter landbruget, hvilket jeg ikke har tænkt mig at stoppe med, så længe nogle af dem og deres organisationer lyver for os, omgås sandheden letfærdigt, manipulerer såkaldt uvildige undersøgelser plus mange andre uhyrligheder.

Men for en gang skyld holder jeg med en ung landmand, som bliver groft misbrugt af systemet, lovgivningen, kraftigt hjulpet på vej af skrupelløse museumsfolk.

250.000 kroner.

Det kan da på ingen måde hverken være lovens ord, ånd eller mening, at private skal gå fra hjem og hus, opgive deres drømme, gå fallit på grund af udgravninger på deres jord.

Det her er så groft og samtidig forklarer det, hvorfor jeg for år siden fik fortalt om folk, entreprenører, bygherrer med flere, som ikke rapporterede om diverse fund, når de skulle bygge nogen steder, men skyndte sig at dække fundene til, bygge oven på dem, skjule eller destruere dem. Simpelthen fordi de ikke havde råd til de udgravninger, deres fund ville medføre.

Dengang kunne jeg ikke tro det. Jeg fortrængte det måske og håbede, at det ikke var sandt?

Men når man sender en regning til private, på så stort et beløb, så tror jeg, at det er sandt. Hvor meget er blevet ødelagt, hvor meget af vores historie er gået tabt?

Jeg undskylder på ingen måde hverken dette, eller nogen landmænds nedpløjning af gravhøje med mere, men med sådanne regninger, forstår jeg, hvorfor det sker.

Det må da være på tide med en revision af den lov.

Hanne Marie Larsen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce