Annonce
Langeland

Min mening: Bare spørg os - om de gratis glæder i udkantsdanmark

Lulu Okholm håber, at de dejlige oplevelser, mange danskere i år har fået i det såkaldte udkantsdanmark, vil få dem til at slå sig ned permanent.
Annonce

”Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær, så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd,”sang Poul Reichardt i min barndoms Giro 413, hvor der også altid blev gjort opmærksom på, at vi skulle skrue ned for radioen, hvis vinduet stod åbent. Hvilket bedårende hensyn til omverdenen i 50'erne søndag mellem 12 og 14, hvilken skærende kontrast til visse unge menneskers behov for at larme sig til en naboklage natten igennem i vore dage.

Men tilbage til ”Er du dus med himlens fugle”. Det er uomtvisteligt, at den danske natur under coronaepidemien har åbnet rigtig manges øjne for den frit tilgængelige rigdom, vi har liggende få kilometer fra stenbroen. Selv har jeg vinket farvel til stærene for en halv snes år siden, da de forlod vores have i Rudkøbing efter mange års trofast yngleophold. Det var og er så trist.

Det er derfor dejligt i dag, mandag 3. august, at læse om kommunens bestræbelser på at lave områder med vilde blomster, der kan tiltrække insekter, på Rådhuset og andre steder i byen. Måske kan det lokke de savnede stære tilbage? Til gengæld er det ikke mange uger siden, jeg smilede til en kronhjort. Den var godt nok i flødesovs med champignons og rønnebærgelé, så det tæller vist ikke, når vi taler om de gratis glæder.


Det er uomtvisteligt, at den danske natur under coronaepidemien har åbnet rigtig manges øjne for den frit tilgængelige rigdom, vi har liggende få kilometer fra stenbroen.


Dem har vi heldigvis utroligt mange af i dette land. Vi, som bor her på Sydfyn, ved alle, hvor store natur- og kulturværdier, vi har i gå-, cykel- eller bilafstand, og vi elsker vores skove og strande og landskabet med de mange fortryllende byers huse og kirker. Men selvfølgelig er det også sjovt at rejse udenlands og studere andre folkeslags steder og sæder. Det blev jo altså desværre forbudt i dette forår, og så skal jeg ellers love for, at folk strømmede til vores sydfynske herligheder.

De forretningsdrivende jublede oven på et slunkent og truende forår, og regeringen satte trumf på ved at gøre færgebilletterne gratis til de mindre danske øer – det, som de i lighed med det svenske landevejsprincip burde være året rundt. Komprimeret til et par måneder følger der nogle meget uheldige bivirkninger med i gaven. Turisterne strømmer til i et hidtil uhørt omfang, så de fastboende bliver væltet fuldstændigt omkuld. Pendlere kan ikke komme på arbejde, børn kan dårligt lave legeaftaler på fastlandet og være sikre på, at de kan komme hjem igen. Bilerne stuver sig op over hele havnen, og selv i disse coronatider er det ikke muligt at holde ordentlig afstand i de lange køer. Det er helt ufatteligt, hvad folk vil kaste sig ud i for at spare 45 kroner til en færgebillet.

Mit store, fromme ønske er, at de dejlige oplevelser, mange danskere i år har fået i den fantastiske natur, det såkaldte udkantsdanmark er så rig på, vil få dem til at erkende, at det da er her, de skal bo. Ellers skal de bare spørge os.

”De gratis glæder kan vokse på steder, violerne gror, vi er et par stykker, som ved, hvor glæden bor.” (PH)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Stadig flertal for Broholm-møller: - Med mindre der kommer noget helt vildt i hvidbogen, så mener jeg, at vi skal stille møllerne op

Annonce