Annonce
Faaborg-Midtfyn

Messingblæser spiller fra Klokketårnet

Christian Wallmann-Høeg er flyttet til Faaborg og spiller fra Klokketårnet ved to lejligheder. Privatfoto
Annonce

Faaborg: Tårnmusik med messingblæser er en tradition, der kendes helt tilbage fra middelalderen. Traditionen er, at der spilles signaler, salmer og sange fra et højt tårn, ligesom tårnblæsning var en del af tidligere tiders nyhedsformidling. Det var fra tårnet, advarsler om angreb og ildebrand blev meddelt ved forskellige tårnblæsningssignaler.

Lørdag d 8. og 15. august vil Faaborg have sin egen tårnblæser, der kan høres kl. 12.00 middag fra byens klokketårn, efter at klokkerne har lydt.

Musikken spilles fra åbningen i klokketårnets top og vil således kunne høres viden om. Den gamle købstad Faaborg vil med sine gamle huse, pladser og stræder være en stemningsfuld ramme for tårnmusikken og forhåbentlig give mange mennesker en spændende og uventet musikoplevelse i byrummet.

Musikken spilles af Christian Wallmann-Høeg på basun. Christian er efter mange år som professionel musiker med ansættelse i Prinsens Musikkorps flyttet til Faaborg. Tårnblæsningen er støttet af Kulturministeriet og er blevet til i et samarbejde mellem Faaborg Kirkes menighedsråd og Christian Wallmann-Høeg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

20 millioner at gøre godt med: Nu skal kommunalbestyrelsen på Ærø blive enige om, hvordan pengene bruges

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Annonce