Annonce
Fyn

Åbnede igen torsdag: Mere lys, mere luft og masser af smil i nyrenoveret helsekostbutik

Lennert og Alice Pedersen (t.v.) nærmest smilte om kap med personalet og kunderne, da de torsdag bød indenfor i deres nyrenoverede Helsam i Østergade i Middelfart. Og med god grund, for der er kommet en flot og overskuelig butik ud af investeringen på 250.000 kroner. Foto: Søren Gottwald
Helsam i Middelfart var næsten ikke til at kende igen, da butikken genåbnede torsdag efter en gennemgribende renovering til en kvart million kroner.
Annonce

Middelfart: Der var store smil hos både indehavere, personale og kunder, da Helsam i Østergade torsdag genåbnede efter at have været lukket siden torsdag i sidste uge.

Og med god grund.

For renoveringen, som endte med at løbe op i en kvart million kroner, var resulteret i en lys og langt mere overskuelig butik med nye gulve, nye hylder og en helt anderledes belysning.

Lennert og Alice Pedersen har drevet helsekostbutik i nu næsten 23 år. De første to og et halvt  år i Nørre Aaby, derefter 10 år i Østergade 41 og siden 2010 i de nuværende lokaler i Østergade 12 overfor Nytorv.

- Det er første gang, vi for alvor gør noget ved butikken, siden vi flyttede ind, så det var tiltrængt, fortæller Alice Pedersen.

Egentlig var det planen, at håndværkerne skulle have været i gang i maj, men arbejdet blev udskudt på grund af coronakrisen.

Alice og Lennert Pedersen har drevet helsekostbutik sammen i næsten 23 år. De sidste 10 år i Østergade 12 i Middelfart. Foto: Søren Gottwald
Annonce

Skønhedsklinik lukker

Samtidig med genåbningen er det også slut med butikkens skønhedsklinik. Det skyldes, at butikkens ekspert på det område, Maria Nielsen, har fået konstateret fibromyalgi. Hun skal i stedet for fremover koncentrere sig om almindelig kundebetjening.

- Vi åbnede skønhedsklinikken, da Maria blev ansat for fem år siden, og lukker den nu, for uden hende til at løse disse opgaver giver den ikke mening, forklarer Alice Pedersen.

Lennart Pedersen fortæller, at butikken er kommet godt gennem foråret og faktisk ligger 10 procent foran sidste års omsætning.

- Middelfart er et optimalt sted at ligge som specialbutik. Vi er vokset gennem alle årene i både omsætning og indtjening. Det skyldes, tror jeg, at folk sætter pris på den faglige rådgivning, vi altid er klar med. I foråret under coronaen har vi haft ekstra stor glæde af vores webshop, siger Lennert Pedersen.

Maria Nielsen (t.v.) har de sidste fem år stået for butikkens skønhedsklinik. Det magter hun ikke længere efter at have fået konstateret fibromyalgi, og hun skal fremover beskæftige sig med almindelig kundebetjening. Foto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce