Annonce
Svendborg

Mere fredelige tider i vente: Politiet har konfiskeret støjende motorcykel

Tiderne, hvor motorcyklen her gør veje usikre og folk utrygge, er forbi - i hvert fald foreløbig. For torsdag aften fik politiet et tip om, hvor den befandt sig, og nu er det uindregistrerede køretøj i ordensmagtens varetægt. Foto: Fyns Politi
Et tip har ført til, at Fyns Politi har konfiskeret en motorcykel i sagen om hensynsløs kørsel i Svendborg.
Annonce

Svendborg: Et stort skridt mod mere fredelige tilstande i Svendborg blev taget torsdag aften.

Det er den seneste udvikling i sagen om nogle knallerter og motorcykler, der kører hensynsløst rundt i Svendborgs bymidte samt i området omkring Marslevvej og Byparken.

I går kunne vi fortælle, at flere har anmeldt den voldsomme kørsel, og at Fyns Politi godt vil have hjælp fra offentligheden. Samt at særligt én motorcykel har påkaldt sig opmærksomhed, fordi den støjer voldsomt.

Og nu er der nyt i sagen, oplyser politikommissær Rasmus Tyllesen.

- I aftes (torsdag, red.) blev vi kontaktet af en borger, der oplyste, at motorcyklen holdt ved Marslevvej, siger han.

Annonce

Motorcykel konfiskeret

Politiet var der klokken 22, og den var god nok.


Det er en hidsig gademotorcykel, og vi har den i vores varetægt og skal have undersøgt, om den har været indregistreret, og hvem der har ejet den.

Rasmus Tyllesen, politikommissær ved Fyns Politi.


- Vi konstaterer, at det er en af de motorcykler, der har spøgt, nemlig den, der larmer meget. Og at den er forsynet med en falsk nummerplade og ikke er indregistreret, siger han om køretøjet, en Yamaha Thundercat med en 600 kubikcentimeter stor og ganske potent motor.

- Det er en hidsig gademotorcykel, og vi har den i vores varetægt og skal have undersøgt, om den har været indregistreret, og hvem der har ejet den. Så må vi se, hvad der sker, siger han og oplyser, at det godt kan ende der, hvor en ejer ikke kan identificeres, hvorefter den så vil være at betragte som hittegods.

Annonce

Stadig en i spil

En støjende sag er dermed fjernet fra lydbilledet, hvilket dog ikke betyder, at der dermed er helt ro på.

- Vi har meldinger om endnu en motorcykel, der ligger og kører rundt, og den forsøger vi at få styr på, siger Rasmus Tyllesen.

Motorcyklen er sort og rød ikke helt så larmende som den, der blev konfiskeret torsdag aften, og politiet modtager gerne tip fra folk, der støder på den eller ved, hvor den befinder sig.

- Vi vil i det hele taget gerne kontaktes, hvis man oplever utryghedsskabende adfærd - herunder knallert- og motorcykelkørsel til ulempe, siger Rasmus Tyllesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Sport

Se alle billederne: Fynske håndboldherrer ender 13 års titeltørke med pokalguld

Annonce