Annonce
Svendborg

Mens Meny havde mus: Kundeboom hos købmanden i Gudme

I Min Købmand i Gudme oplevede man i den uge, hvor Meny i Hesselager havde lukket på grund af mus, et kundeboom og en omsætning, der var fordoblet. Butikken løb også tør for varer, fortæller købmanden Gudme Martin Pellegård. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Mens Meny i Hesselager har holdt lukket en uge i januar på grund af mus, har kunderne måtte søge andetsteds for at få deres varer. Og noget tyder på, at mange har søgt til Min Købmand i Gudme, som oplevede en fordobling i salget.

Gudme: - Vi var tørlagt onsdag, som var et døgn efter Meny havde lukket. Vi havde intet, og vi havde ikke nået at få bestilt varer hjem.

Sådan lyder det fra Martin Pellegård, der har Min Købmand i Gudme. Butikken har nemlig haft et stort kundeboom, efter Meny i Hesselager måtte holde lukket fra den 14. til den 21. januar, da de havde mus.

- Men det er under triste omstændigheder, vi har haft så mange kunder. Meny er mine kolleger, da vi er under samme koncern, og det er jo enhver købmands frygt at få skadedyr ind, siger Marten Pellegård og tilføjer.

- Det havde været sjovere, hvis det var under fair konkurrence.

Men hvorom alting er, så fik købmanden i Gudme et heftigt nøk op i omsætningen. Normalt har butikken et indekstal på 110, men i den uge røg det op på 160.

- Vi solgte 50 til 60 procent mere end normalt henover den uge. Nogle af dagene solgte vi altså dobbelt så meget, end vi plejer, siger Marten Pellegård.

- Udfordringen var dog, at vi ikke havde kapacitet til alle de kunder, fortæller han.

Annonce

Ingen var efter et døgn

Lukningen og den store tilstrømning af kunder skete så pludseligt, at Min Købmand et døgn efter Meny havde lukket, løb tør for varer.

- Vi nåede ikke at få bestilt nye hjem, så der manglede grønt, mælk, kød og så videre, siger Mikkel Pellegård.

- Og vi fik alle pakker over til os, så butikken bugnede i pakker. Det var ligesom Black Friday bare uden varsel.

Mikkel Pellegård selv var på købmandsuddannelse og måtte klare alting fra telefonen.

- Souschefen fra Meny var også på uddannelse, så vi snakkede lidt sammen omkring, hvor langt de var, så jeg kunne planlægge, hvor mange varer jeg skulle bestille hjem.

- Men meldingen jeg gav til personlet derhjemme var: I køber bare noget, og så ser vi, om det passer, fortæller købmanden.

- Det er jo på godt og ondt, vi havde den omsætning, og jeg er glad for, at Meny er åbnet igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet. Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog. Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse. Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det. Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med. Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand. Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler. Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele. At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce