Annonce
Navne

Menneskeredaktøren: Vi kan ikke få fynboer nok i avisen

Velkommen på den røde løber. Og velkommen til flere sider med Mennesker. Læs i artiklen, hvad der skete få minutter efter, at billedet var taget. Foto: Odense Teater/Jens Wognsen
Han var næsten sikker på, han skulle fyres. I stedet fik han det job, han aldrig havde forestillet sig, og fra i dag udvider avisen hans område. Mød menneskeredaktør Bo Jepsen.

Året var 2013. Journalist Bo Jepsen var lige tiltrådt som Fyens Stiftstidendes nye menneskeredaktør og havde fået verdens bedste idé: Når Fyns store teater havde premier, skulle Fyns store avis da lave rød løber-reportage. Ligesom i ugebladene.

Han bestilte en hel ekstra side i næste dags avis, tog sit pæneste tøj på og stillede sig op ved Odense Teater med blok og kuglepen ... og få timer til deadline.

Det blev et mareridt.

- Jeg stod helt alene på den røde løber. De kendte skuespillere var søde nok, men de var vant til ved premierer at gå ind ad personaleindgangen for lige at få en lille sludder med deres kolleger, der snart skulle på scenen. Ikke én eneste kendt premieregæst gik ind ad den røde løber. Så inden næste premiere måtte jeg ringe dem op og bede dem gå ind ad hovedindgangen og lige prikke mig på skulderen, husker Bo Jepsen.

Annonce

Troede han skulle fyres

Han er redaktør for de sider, du læser lige nu: Menneskesiderne. Et nyt navn for avisens navnesider, da han for otte år siden blev menneskeredaktør. På en lidt skræmmende måde:

- Det var meget kort tid efter en sparerunde, at der tikkede en mail ind til mig fra avisens daværende chefredaktør, Per Westergård: "Vil du komme ind på mit kontor?" Shit, så skal jeg alligevel fyres, tænkte jeg, mens jeg gik hen ad gangen og kiggede ind ad ruden til chefredaktørens kontor.

- Han sad og snakkede i telefon, og jeg satte mig i et sofaarrangement udenfor og ventede og ventede. På et tidspunkt kom den altid bramfrie redaktionschef Jørgen Volmer forbi og sagde: ”du ligner en, der skal til tandlæge”. ”Det er meget værre”, sagde jeg - åbenbart bleg i ansigtet.

Endelig blev chefredaktøren færdig

Annonce

En bogholdertype

- Jeg rejste mig, gik ind og spurgte med det samme: Skal jeg fyres? ”Nej, nej”, svarede Westergård, ”men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det her sagt”. Shit, tænkte jeg. Så skal jeg alligevel fyres. ”Jeg har snakket med redaktør Peter Hagmund”, fortsatte Westergård, ”og vi blev enige om, at du er sådan en bogholdertype”. Fedt, tænkte jeg. Det går sørme godt, det her. ”Så hvad siger du til at overtage navnestoffet og videreudvikle det?”

Det vidste Bo ikke rigtigt. Han havde det fint i jobbet som redigerende, der gennemlæser kollegers artikler og sætter artikler og billeder op i avisen.

Og han havde under ingen omstændigheder nogen ideer til at udvikle noget så klassisk og traditionelt som navnestof.

Annonce

De fire krav

Men da han beklagede sig over for netop Peter Hagmund, som i dag er chefredaktør for Helsingør Dagblad, væltede idéerne pludselig ud af munden på ham. Næste dag gik han til Per Westergårds hjørnekontor og sagde ja.

- Men i mellemtiden var jeg blevet kry. For jeg var jo blevet headhuntet og mente derfor, at jeg kunne stille fire krav: Jeg ville have så meget plads, jeg havde brug for, jeg ville have en journalistpraktikant, jeg ville selv styre stoffet hele vejen igennem til trykning, og jeg ville ikke gå ned i løn. Det med pladsen holder stadig.

Annonce

Mig og min ...

Og hvad var det nye så?

- Jeg har altid tænkt: hvorfor dyrker avisen ikke menneskene noget mere? Både de kendte og de mere ukendte. Så jeg begyndte at lave dagbøger med skuespillere, musikere og sportsfolk op til en premiere for at give et indblik i en stresset periode, der også skal passes ind i en dagligdag.

- Jeg kigger i de kendtes scrapbøger og opdager overraskende ting. Kigger på gamle klassebilleder og får lavet et tidsbillede fra dengang. Tager ud og besøger et ægtepar, der har været gift i 65 år, og snakker om lige præcis den dag, de mødte hinanden for første gang - også et sjovt tidsbillede, især hvis de kan huske detaljer.

- Jeg tager en snak med en musiker, der fortæller om sin violin til måske en million kroner. Ikke et ord om klangflader, men en fortælling om det personlige forhold til et instrument, som ofte har et kælenavn. Sådan nogle ting. Og nu fylder Fyens Stiftstidende 250 år i januar, så jeg er begyndt at bladre de gamle aviser igennem fra 1772 og lave navnestof som en Menneskeredacteur ville have gjort det dengang.

Annonce

Flere nye serier

Hvad er meningen med det nye, der sker på menneskesiderne fra i dag?

- Navnestof har altid været godt stof. Folk vil vide, hvad der rører sig i deres lokalområde. ”Er der no’n go’e dø’e i avisen i dag?” er en kendt fynsk vending. Og med det mener man, om det er nogen, man kender. Det ved avisens ledelse selvfølgelig også og vil derfor have, at vi skriver endnu mere om fynboerne. Serien om "Mig og mit instrument", "Mig og mit klassebillede" og hvad de ellers hedder, er nærmest uudtømmelig. Avisens lokalredaktioner bidrager fremover med serien "Mig og mit sommerhus". I vil kunne læse "Mig og min butik", "Mig og min hobby", remser Bo Jepsen op.

Noget om forskning er også en ny serie. Her bliver forskere fra SDU bedt om at svare på 10 spørgsmål om deres forskning. En anden nyhed, der får premiere i dag, er serien "Mig og Fyn". Her fortæller indfødte fynboer, eksilfynboer og tilflyttere om deres forhold til Fyn.

Annonce

Gør mennesker glade

Hvad er det bedste ved dit job?

- At jeg er med til at gøre mennesker glade. Også dem, der skriver mindeord og får lavet nekrologer. Det betyder noget for dem, at vi er med til at give de afdøde et pænt farvel.

Hvad er det værste ved dit job?

- At vi slet ikke får fynboer nok i avisen. Alle er velkomne til at skrive eller ringe til os, når de har rund fødselsdag, jubilæum, lige blevet gift eller blev gift for 60 år siden, fået barn, går på pension eller får nyt job. Og kan man skrive om sin egen fødselsdag eller bryllupsdag? Selvfølgelig kan man det. Det har jeg selv gjort - og bagsideredaktøren har gjort det.

Blå bog

Bo Jepsen, født 25. november 1957 i Svendborg, hvor han også voksede op.

Flyttede til Odense for at læse historie på universitet, hvorfra han blev cand.phil. i 1987.

Samme år kom han ind på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, hvor han blev færdig i 1991. Praktiktiden foregik på Fyns Amts Avis.

Ansat på Fyens Stiftstidendes sportsredaktion 1. oktober 1991. Blev senere redaktionssekretær og for otte år siden menneskeredaktør.

Bor i Næsby og er gift med lærer Gyrithe Jepsen. Parret har tre børn og ét barnebarn.

I dag er Bo Jepsen stolt af, at han ikke er navneredaktør, men menneskeredaktør. Men sådan har det ikke altid været:

- I starten var jeg flov over titlen, indtil en læser gjorde mig opmærksom på, at det er en ret flot titel. Og det er det jo også. Meget flottere end chefredaktør. Så jeg ranker mig altid i sædet, når pressechefen fra Odense Teater på scenen proklamerer, at menneskeredaktøren fra Fyens Stiftstidende er til stede - altså før et pressemøde, ikke før en premiere, tilføjer menneskeredaktør Bo Jepsen.

Annonce

Teater tog fusen på ham

Billedet, hvor han smiler og breder armene ud for læserne blev taget på Odense Teater en aften i 2015, da der var premiere på rockmusicalen ”De tre musketerer”. Dén aften tog teatret fusen på rød løber-reporteren:

- Jeg havde gået og brokket mig over de manglende kendis-fødder på den røde løber, så teatret havde besluttet, at nu skulle de fandme vise mig. Der var rullet en bred rød løber ud, anbragt fakler langs den og sat højttalere op med rockmusik. Ved teatrets bagindgang ud mod Odense Slot ventede alle skuespillerne i deres kostumer fra de tre aktuelle forestillinger på Store Scene, Sukkerkogeriet og Værkstedet for at stige ind i en ventende limousine og køre de 150 meter meter om til hovedindgangen og den røde løber. Og så kørte limousinen tilbage for at hente de næste. Jeg blev virkelig paf.

Men inden da tog teaterfotograf Jens Wognsen billedet af en menneskeredaktør, der breder armene ud og byder velkommen.

Dengang var det på den røde løber. I dag er det på avisens menneskesider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Klumme: What matters most?

Svendborg

Lægger op til kompromis: Udvalgsformand vil give opsagte bådejere to års opsigelse

Annonce