Annonce
Udland

Solberg til danskerne: Nu er det tid til at opleve Norge

Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Sidste år udgjorde danskere kun fem procent af Norges sommerturister. Det kan ændres nu, siger Erna Solberg.

Annonce

Danmark og Norge er klar til igen at lade turister foretage rejser mellem de to lande fra mandag den 15. juni.

Sådan lød det fredag eftermiddag fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den norske statsminister, Erna Solberg fra Høyre, der præsenterede nyheden på hver deres pressemøde.

Udmeldingen får Erna Solberg til at drømme om en stigning i antallet af danske turister i Norge den kommende tid.

- Det kan være, at der er flere danskere, der nu finder ud af, at Norge er et skønt ferieland. Det vil gå op for dem, at det er en mulighed at tage til Norge, mens mange andre lande er lukkede, siger statsministeren.

Danmark og Norge har fortsat ikke åbnet deres grænser til Sverige, der har været hårdere ramt af coronavirusset end resten af Norden.

Erna Solberg siger dog til den norske avis VG, at der ikke er noget i vejen for at tage bilen gennem Sverige, hvis man skal fra Danmark til Norge.

Den anden vej er hun en smule i tvivl om.

- Jeg tror godt, at man kan køre gennem Sverige, når man skal til Danmark. Der er det dog de danske regler, der er afgørende.

- Men det er fuldt ud muligt at rejse gennem Sverige, hvis du kommer fra Danmark. Du kan også tage færgen. Det er også en god mulighed, siger hun.

Norge oplevede sidste år en nedgang i antallet af danske turister.

Danskerne udgjorde blot fem procent af sidste års sommerturister i Norge. Det viser tal fra Innovasjon Norge.

Danskerne havde også det laveste daglige forbrug med 725 norske kroner. Det var en nedgang fra 930 norske kroner året før.

- Nu kan vi prøve at konkurrere med de vigtige rejsedestinationer længere mod syd ved at sige, at vi har lige så fine strande nogle steder i Norge. Vandet er bare lidt koldere, siger Solberg.

- Det er nu, vi skal minde om, at det måske ikke kun giver mening at besøge Norge i vinterperioden. Man kan også nu besøge bjergene, naturen og ikke mindst de venlige nordmænd, lyder det.

Nordmænd udgjorde en stor del af turisterne i Danmark i 2019.

De norske turister stod for i alt 2,3 millioner overnatninger sidste år. Det blev kun overgået af tyske turister.

Grænsen mellem Danmark og Norge har - ligesom det har været tilfældet i resten af Europa - været lukket siden marts på grunde af coronakrisen.

Fra 15. juni kan danske turister også besøge Tyskland og Island.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce