Annonce
Søsiden

Se alle billederne: Med Søværnet i Det Sydfynske Øvehav

Skoleskibet A544 Alholms chef er den 29-årige kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen: - Det er et superfedt job. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De to skoleskibe i Holm-klassen er hyppige gæster i fynsk farvand. Søsiden sejlede med om bord i A544 Alholm fra Rudkøbing til Flådestation Korsør.

ØHAVET / STOREBÆLT: På kommandobroens kortbord ligger blyant, kortpasser, viskelæder og notesbog - ovenpå et søkort af papir.

Det lyder af gamle dage til søs, men vi er om bord på et af Søværnets moderne skoleskibe. Kortbordets klassiske navigationsgrej håndteres af unge under uddannelse. På denne sejlads fra Marstal via Rudkøbing til Flådestation Korsør øver kadetterne sig i bl. a. “optisk navigation”.

Foruden Søværnets fartøjer ved Grønland er A544 Alholm et af de få skibe, der stadig benytter gammeldags søkort af papir:

- Papirkort skaber en grundlæggende forståelse for senere udvikling. Jeg har stadig til gode at se et elektronisk søkort, hvor man får samme overblik som i et papirsøkort, siger skoleskibet Alholms chef, kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen.

Annonce

Fakta

Skoleskibene A543 Ertholm A544 Alholm er af Søværnets Holm-klasse. Ertholm og Alholm er underlagt Søværnets 3. Eskadre og stationeret på flådestationen i Korsør. Holm-klassen benævnes også Standardfartøj Mk 1.

Skibenes skrog er bygget af glasfiber på det nu ophørte Danish Yachts i Skagen i hhv. 2006 og 2007. Byggepris for hvert skib lå på omkring 88 mio kr.

Hoveddata: Længde 28,9 m. Bredde 6,6 m. Dybgang 2,14 m. Til fremdrift to Scania V8-diesel på hver 500 hk. Desuden to Sisu/Valmet-hjælpemaskineri a 120 hk. Topfart ca. 13 knob. Forbrug ved servicefart ca. 100 l/t.

Skibene har intet ror. Manøvrering baserer sig på to diesel-elektrisk drevne azimuth-propeller. Desuden bovpropel (eftermonteret).

På agterdækket har skibene mulighed for at medtage en af Søværnets Stanflex-containere.

Alholm er en ubeboet ø i Isefjorden. Ertholm(-ene) er fælles betegnelse for Christiansø samt Frederiksø og Græsholm ved Bornholm.

De øvrige fire skibe i Holm-klassen: A541 Birkholm og A542 Fyrholm anvendes til søopmåling. Bemaling er orange og creme. De søværns-grå MSD5 Hirsholm og MSD6 Saltholm er såkaldte minestrygningsdroner (deraf MSD).

Søværnets øvrige skolefartøjer er de sejlførende Svanen og Thyra bygget af træ. sosn

Øhavet er velegnet

Om bord på Alholm lærer kadetterne grundlæggende, praktisk sømandskab og navigation. På Søsidens etape i Øhavet og Storebælt med et smut syd om Omø indøves optisk sejlads på fyr, bøjer, mærker og kendelige punkter i land. Optisk betyder i denne sammenhæng synligt for øjne.

Stefan Møller Rasmussen fortæller, at farvandet rundt om Fyn og i særlig grad Det Sydfynske Øhav ofte benyttes af Alholm:

- Øhavet er fint, fordi vi sejler tæt på land. Svendborgsund er ekstra godt. Der er en del mærker, og om sommeren også mange andre fartøjer. Ellers plejer vi at starte øvelsessejladserne nord for Fyn og ned i Lillebælt. Der er mange fyr og også lidt mere plads til at lave fejl, forklarer Stefan Møller Rasmussen.

Hele pakken

Chefen på Alholm er 29 år, bor i Odense og har allerede en næsten ti-årig karriere i Søværnet bag sig.

Appetitten på det søværts blev vakt tidligt, og den blev for alvor næret i gymnasietiden i Ringe:

- Jeg var på uddannelsesmesse med bl. a. Simac fra Svendborg som deltager. På messen fandt jeg ud af, at jeg i Søværnet kunne få både en lederuddannelse, en bachelor og en skibsfører plus, at jeg kunne komme ud og sejle, fortæller Stefan Møller Rasmussen.

Efter Midtfyns Gymnasium, basisuddannelse og sergentskole i Frederikshavn kom Stefan Møller Rasmussen i 2011 på skibet, som han nu er chef for og senere samme år på Søværnets sejlkuttere Thyra og Svanen.

Alholms chef, kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen er eneste om bord med egen kahyt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Et superfedt job

Under uddannelsen har Stefan Møller Rasmussen sejlet på en række af Søværnets skibe. Han har været ude med det Svendborg-byggede inspektionsskib Hvidbjørnen ved Færøerne og på den lidt mindre Knud Rasmussen ved Grønland samt med Diana-klassen herhjemme og på det Lindø-byggede støtteskib Absalon i Østersøen.

Før kompasset pegede mod et chef-orienteret videre uddannelsesforløb sejlede Stefan Møller Rasmussen i tre år på Thetis-klassens skibe i Nordatlanten.

I juni i år blev Stefan Møller Rasmussen så chef på Alholm.

- Det er et superfedt job, men det er også udfordrende at være skibschef i så ung en alder. Derfor sparrer jeg meget med de andre om bord. De har stor erfaring med skibet. Maskinmanden og kokken har været her siden Alholm blev bygget i 2007, og næstkommanderende har sejlet i lignende skibe, fortæller Stefan Møller Rasmussen.

- Den største udfordring er måske, at vi kun er fem i besætningen. Derfor skal vi alle kunne mange ting. Vi kommer tæt på hinanden. Vi kan godt føle os som en slags familie, siger Stefan Møller Rasmussen.

A544 Alholm og makkeren A543 Ertholm er velkendte gæster i Det Sydfynske Øhav og i mange af farvandets havne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Et levende skib

Pladsen om bord er forholdsvis begrænset. Chefen er den eneste med egen kahyt. De fire øvrige i besætningen deler to dobbelt-kahytter. Det samme gør de fire kadetter.

Den fælles messe ved siden af kabyssen tjener også som opholdsrum med tv. Væggene rundt om koøjet er dekoreret med plaketter fra andre skibe og byer samt en værfts-model af skibet.

- Alholm er et godt skib for en lille besætning. Den er utrolig manøvredygtig. Den kan dreje skarpt og stoppe hurtigt, men den kan også være ret levende i søen, siger Stefan Møller Rasmussen - hvilket vi fik bekræftet østgående i Storebælt.

Uniformerne signalerer tydeligt tilhørsforholdet i det danske totalforsvar. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Altid makkerskab

Alholm og søsterskibet A543 Ertholm følges altid ad. Makkerskabet har flere årsager. I havn har det det praktiske formål, at vagttørnen kan klares af en person, når skibene ligger udenpå hinanden.

Til søs kan samsejladsen bruges til at øve bugsering og til at øve en såkaldt alongside. Det betyder, at skibene forbundet sejler skibsside mod skibsside, så der kan øves flytning af personer eller genstande i rum sø. Alholm og Ertholm bruger også hinanden, når kadetterne skal øve formations-sejlads eller kommunikation skib-til-skib.

På begge skibe starter dagen om bord kl. 7.00. Efter rengøring og skafning er der mønstring på dækket kl. 08.00. Alle står ret, bådsmandspiben lyder og Dannebrog hejses på flagspillet agter.

Søsidens sejlads med A544 Alholm gik fra Rudkøbing til flådestationen i Korsør. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dagen før Søsiden kom om bord, havde A544 Alholms kadetter øvet RIB-sejlads i Lunkebugten ved Tåsinge. Her hænger dragterne til tørre. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
A544 Alholm og A543 Ertholm er udstyret med hver to styk Scania V8-diesel til azimuth-propellernes generator-system. Azimuth-propeller kan dreje 360 grader rundt og fungerer som skibets ror. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bag disse to skabslåger på Alholm gemmer der sig lidt af hvert. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Agterdækket. Ved sejlads under lave broer kan masten lægges ned. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alhom og søsterskibet Ertholm tilhører Søværnets Holm-klasse. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skaffetid i messen. Alholms kok, marinespecialist Claus Gotfredsen serverer suppe for kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen, teknikbefalingsmand, oversergent Lars Nepper og chef-elev Uffe Christensen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selvom kadetterne på denne sejlads øvede optisk navigation, er Alholm også udstyret med moderne, digitale instrumenter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Snart er klokken 11.30 og Alholms kok, marinespecialist Claus Gotfredsen, kan kalde til skafning i messen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Aktivitet på broen med Alholms chef, kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen i forgrunden. Ved styregrejerne kadet Rikke Jacobsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsidens sejlads med Alholm gik gennem Øhavet, det sydlige Storebælt og syd om Omø (biledet) til flådestationen i Korsør. Her er vi på kurs 347,5 og sejler med 10,6 knob - begge dele over grunden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De to håndtag i forgrunden er på en gang styrefunktion og fart på hhv. bagbord og styrbord azimuth-propeller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Lidt sjov om bord - en hajfigur ved stævnen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Agterdækket rummer en container-position og en gummibåd - en såkaldt RIB. Det sker, at Alholm assisterer i en redningsaktion, og så kan RIB'en komme i funktion. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ved ankomsten til flådestationen i Korsør lagde Alholm til langs søsterskibet Ertholm. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Makkerskabet Alholm-Ertholm er ubrydeligt. Her ligger Søværnets to skoleskibe side om side i Rudkøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Det giver vist helt sig selv, siger de om bord til dette skilt på kommandobroen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Biblioteksbarakker en skamstøtte

I denne uge fejrer Svendborg Bibliotek 50-års fødselsdag for sit musikbibliotek, Fyns første da det blev påbegyndt i november 1969 af den da netop tiltrådte nye leder af biblioteket, Holger Ginsbo. Ginsbo overtog et biblioteksmæssigt fallitbo, som få år før var blevet nedlagt af statens bibliotekstilsyn som centralbibliotek grundet for få bibliotekarer og for dårlig økonomi, så der var nok for den nye leder at tage fat på, hvorfor etableringen af et musikbibliotek var en ambitiøs satsning. Den blev modtaget med kyshånd af brugerne, der stod i en lang kø foran biblioteket , da de første LP'er skulle udlånes. Holger Ginsbo fik på få år rettet den synkende biblioteksskude op og oplevede en firdobling af det samlede udlån af bøger og grammofonplader i løbet af sine første 10 år som leder. I samme periode arbejdede han lige så kraftigt på at få de helt utilstrækkelige lokaleforhold forbedret, hvor de tre barakker var en nødtørftig kortvarig nødløsning, indtil en planlagt sammenbygning med den nuværende musikskole skulle realiseres og sikre biblioteket en flerdobling af publikumsarealet, i lighed med hvad der samtidig skete i andre byer på Svendborgs størrelse. Siden er der som bekendt intet sket. De tre barakker står 50 år efter som en skamstøtte over kommunens behandling af sin væsentligste kulturinstitution, oven i købet en kommune der bryster sig af og kalder sig en kulturkommune. Svendborg Kommune er formentlig den kommune i landet, der har ofret færrest kroner på sit hovedbibliotek de sidste 100 år. Hovedbygningen fra 1937 blev betalt inklusive budgetoverskridelser af den da netop afgåede borgmester Lacoppidan-Petersen, og efterfølgende har udgiften været tre styk barakker og to nærliggende huse. ”Cittaslow” i en hver forstand .

Annonce