Annonce
Søsiden

Rikke, kadet, 24 år: Jeg har aldrig sejlet før

Når der skal øves optisk navigation er kompas-pejling en vigtig funktion. Her udstikker kadet Rikke Jacobsen koncentreret kursen fra kommandobroens grej. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rikke Jacobsen er diplomingeniør i sundhedsteknologi og fik mod på en uddannelse til officer i Søværnet.

ØHAVET / STOREBÆLT: - Jo, jeg har da sejlet med Molslinjen, siger den 24-årige Rikke Jacobsen fra Aarhus.

Rikke Jacobsen er diplomingeniør i sundhedsteknologi og er nu gået om bord i en helt anderledes uddannelse. Målet er at blive officer i Søværnet. Starten gik i juni, og om tre år kan Rikke Jacobsen tage officerkasketten på.

- Jeg har altid godt kunne lide havet og har altid gerne ville prøve at komme i Forsvaret. Jeg talte med forskellige, der havde prøvet. Det, der

tiltalte mig mest med de oplevelser og det miljø man kan komme ind i, var Søværnet. Bl. a. fordi det er et værn i stærk udvikling, siger Rikke Jacobsen. For et øjeblik siden lagde Rikke Jacobsen kurs ud på søkortet og stod ved manøvregrejerne på skoleskibet A544 Alholm. Nu har vi for en stund fået lov at låne kaptajnens lukaf til en Søsiden-snak på afstand af broens kommandoer for skibets navigation.

Annonce
Kadetterne på Alholm er indkvarteret i tomands-kahytter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Stejl læringskurve

Efter at have afsluttet sin fire-årige uddannelse stod Rikke Jacobsen med den bachelor, der også kunne åbne dørene til grundforløbet på Søværnets Sergentskole i Frederikshavn. Sejladsen med A544 Alholm er officeruddannelsens første bekendtskab med praktisk sejlads.

- I denne omgang kommer vi ud at sejle i to gange ti dage. Jeg har aldrig sejlet før. Alt har været meget nyt for mig, så det er en stejl læringskurve, siger Rikke Jacobsen:

- Jeg synes, at basisuddannelsen har været spændende. Man får lov at prøve meget, som man aldrig har prøvet i det civile liv. Alt lever op til mine forventninger, forsikrer Rikke Jacobsen.

På det uundgåelige spørgsmål om, hvordan det er at være eneste kvinde om bord, siger Rikke Jacobsen, at “det er fint”:

- Jeg føler mig som alle de andre. Absolut ingen problemer, fastslår Rikke Jacobsen.

Ligesom på sergentskolen er der ingen kønsopdeling om bord, heller ikke i kahytter og køjerum.

Om tre år står Rikke Jacobsen færdig som officer i Søværnet. Hvad det videre forløb så skal være, har hun ikke afklaret:

- Jeg tager det en dag ad gangen. Det næste for mig at se frem til er, at jeg skal ud og sejle med et af de større skibe.

Hver uge noget nyt

Lukas Neumann fra Vejle er også kadet om bord på Alholm. Han uddanner sig på løjtnant-delen og har en baggrund som student og overstået værnepligt i Hæren.

Om et par år er han færdig og kan bestride en funktion som vagtchef. Efter to år i praksis som færdiguddannet, kan han bygge ovenpå med en diplomuddannelse.

- Jeg dyrker svæveflyvning i min fritid og satsede egentlig på at blive løjtnant i Flyvevåbnet. Det var min første prioritet. Men de tilbød mig så i stedet at komme ind i Søværnet. Det passede mig også fint. Jeg var ikke uvant med at være til søs. Jeg har sejlet lystbåd i mange år, fortæller Lukas Neumann. Før valget af uddannelse var gået en research. På den baggrund fandt Lukas Neumann forløbet i Søværnet tillokkende:

- Jeg synes, at det er interessant, at der sker så meget under grunduddannelsen. Hver uge tager vi et nyt fag og kører på intensivt. Det kan være evakuering eller brandbekæmpelse. Jeg har fx lært at springe i vandet og at være røgdykker. Begge dele har været spændende, siger Lukas Neumann.

I følge Lukas Neumann hersker der en god tone om bord, og kravene til den generelle disciplinære adfærd genkender han fra sin tid i Hæren.

- Jeg har ikke fastlagt min fremtidige karriere. Nu får vi se, lyder det fra Lukas Neumann.

Alholm har plads til i alt fire kadetter. Her er to af dem - Rikke Jacobsen og Lukas Neumann - ved navigationsbordet sammen med chef-elev Uffe Crhistensen (th.). Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Videre i større skibe

Søværnets to sejlførende skolefartøjer, Thyra og Svanen, bruges ligesom Alholm og Ertholm i kadet-tidens første år. Derefter fortsætter de næste praktiske trin af uddannelsen i Søværnets øvrige skibe.

- Når kadetterne har været her, har de lært nok til at kunne fungere og videreuddanne sig på et større skib, forklarer Alholms chef, kaptajnløjtnant Stefan Møller Rasmussen.

Kadetterne er om bord i skolefartøjerne i sammenlagt ti uger fordelt på tre moduler hen over et år.

Den videre uddannelse på land foregår primært på Søværnets Officersskole i Svanemøllen. Målet er - som det hedder - “at uddanne søofficerer der kan føre, lede og udvikle sømilitære enheder indenfor hele konflikt-spektret”.

Blyant, kortpasser, notesbog og papirsøkort. Kadetterne Lukas Neuman (t.v.) og Johan Vinsand øver sig i praktisk brug af klassisk navigationsgrej. På kommandobroen findes også moderne, digitalt udstyr til navigation. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Blyant, papirsøkort og lineal er i brug, når Søværnets kadetter øver optisk navigation - her Rikke Jacobsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kadetterne lærer optisk navigation med brug af bl. a. papirsøkort, blyant og kortpasser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På kommandobroen. Uffe Christensen er chef-elev på Søværnets Officersskole. I baggrunden holder kadet Rikke Jacobsen udkik. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Chef-elev Uffe Christensen (t.h.) og Alholms chef, Stefan Møller Rasmussen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kadet Johan Vinsand lægger an til passage under Langelandsbroen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Tæt på anløb Flådestation Korsør. Kadet Lukas Neumann klarer til på fordækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Biblioteksbarakker en skamstøtte

I denne uge fejrer Svendborg Bibliotek 50-års fødselsdag for sit musikbibliotek, Fyns første da det blev påbegyndt i november 1969 af den da netop tiltrådte nye leder af biblioteket, Holger Ginsbo. Ginsbo overtog et biblioteksmæssigt fallitbo, som få år før var blevet nedlagt af statens bibliotekstilsyn som centralbibliotek grundet for få bibliotekarer og for dårlig økonomi, så der var nok for den nye leder at tage fat på, hvorfor etableringen af et musikbibliotek var en ambitiøs satsning. Den blev modtaget med kyshånd af brugerne, der stod i en lang kø foran biblioteket , da de første LP'er skulle udlånes. Holger Ginsbo fik på få år rettet den synkende biblioteksskude op og oplevede en firdobling af det samlede udlån af bøger og grammofonplader i løbet af sine første 10 år som leder. I samme periode arbejdede han lige så kraftigt på at få de helt utilstrækkelige lokaleforhold forbedret, hvor de tre barakker var en nødtørftig kortvarig nødløsning, indtil en planlagt sammenbygning med den nuværende musikskole skulle realiseres og sikre biblioteket en flerdobling af publikumsarealet, i lighed med hvad der samtidig skete i andre byer på Svendborgs størrelse. Siden er der som bekendt intet sket. De tre barakker står 50 år efter som en skamstøtte over kommunens behandling af sin væsentligste kulturinstitution, oven i købet en kommune der bryster sig af og kalder sig en kulturkommune. Svendborg Kommune er formentlig den kommune i landet, der har ofret færrest kroner på sit hovedbibliotek de sidste 100 år. Hovedbygningen fra 1937 blev betalt inklusive budgetoverskridelser af den da netop afgåede borgmester Lacoppidan-Petersen, og efterfølgende har udgiften været tre styk barakker og to nærliggende huse. ”Cittaslow” i en hver forstand .

Annonce