Annonce
Langeland

Med borgmesteren i barndommens gade: Spøg blev til byvandring i Rudkøbing

Borgmester Tonni Hansen (SF) tog folk rundt i den gamle middelalderby.
Spøg blev til arrangement, hvor borgmester tog deltagere rundt i det gamle Rudkøbing
Annonce

RUDKØBING: Det begyndte egentlig som sjov og en spøg, da borgmester Tonni Hansen (SF) og nogle kolleger talte om, at man kunne indbyde folk til "book en borgmester". Senere talte Tonni Hansen med erhvervs- og turistdirektør Anne Mette Wandsøe, der gav ideen videre til formanden for Rudkøbing Handelsstandsforening, H.C. Rasmussen. Handelsstandsforeningen sagde ja tak til et arrangement.

Og så endte det hele torsdag eftermiddag med Tonni Hansen som byguide en tur rundt i det gamle Rudkøbing, hvor man indledte og afsluttede på Gaasetorvet, og hvor borgmesteren havde så meget at fortælle både af historiske fakta og egne barn- og ungdomsminder, at den afsatte time blev til godt og vel halvanden.

Under byvandringen i Rudkøbing: Arkitekt og ejer af Vinkældergade 2, Niels Lindberg tog imod og fortalte om sin markante ejendom, der tæller tre boliger. Han ville også gerne have vist haven frem, men programmet levnede ikke tid til dette. Det må blive en anden gang.

Der var blandt andet historien om Robert, der havde drukket sig en ordentlig kæp i øret på det daværende værtshus "Washington" og gav sig til at bimle med klokkerne i klokketårnet, da han slæbte sin brandert hjem. Siden fik han øgenavnet "Robert Præst".


Når jeg ser tilbage, var det en person lige som "Emma" i "Huset på Christianshavn". Godt nok var det ikke noget værtshus, men købmanden havde fuldt styr på, hvad der foregik i kvarteret.

Tonni Hansen, borgmester (SF)


Det lød på Tonni Hansen, som om han og de jævnaldrende drenge gerne ville gøre Robert dette nummer efter, men de turde ikke.

Annonce

Stak af via nedløbsrør

Men i andre sammenhænge manglede modet ikke. Som når Tonni Hansens mor gav ham stuearrest. Det var da de boede i Nørregården.

Uheldigvis for hans mor var der et nedløbsrør lige uden for vinduet, så der stak han af for at være sammen med kammeraterne, og stuearresten forblev virkningsløs.

Det blev til et stop ved Ramsherred 55, hvor han som voksen boede med sin kone og ældste søn. Da søn nummer to ankom, blev pladsen for trang, og familien fandt noget andet.

Der var en tur ind i Ørstedsparken, hvor byens mange drenge på hårdhændet vis valgte at løse konflikter, hvis der var uenighed om, hvilken gade i Rudkøbing der skulle bestemme. Og der var mange drenge dengang.

Parken rummede også masser af muligheder for leg.

Ørstedparken var under Tonni Hansens opvækst et sted med skilte som "græsset må ikke betrædes" samt en emsig vagt, som ungerne dog kunne løbe fra. Som voksen blev det til 1. maj møder samt taler fra den senere borgmester.

- Dengang blandede de voksne sig meget sjældent, så vi klatrede op i høje træer og hjalp hinanden, så vi alle kom ned igen. Vi legede andre vilde lege, som børn ikke får lov til i dag, fordi forældrene holder opsyn. Forældrene i dag ville blive forskrækkede, hvis de havde set det, men det var godt for motorikken.

Annonce

Kvarterets "Emma"

I Ramsherred lå der en købmand.

- Når jeg ser tilbage, var det en person lige som "Emma" i "Huset på Christianshavn". Godt nok var det ikke noget værtshus, men købmanden havde fuldt styr på, hvad der foregik i kvarteret. Hvis man kom derhen for at købe tobak eller noget andet, og han så tændte sig en cigaret, var man klar over, at så ville der nok gå en halv time, før man kom derfra igen. Det var også i orden, fortalte Tonni Hansen.

Nedløbsrøret er nok blevet skiftet siden, men det var her, Tonni Hansen undslap husarrest og kom ud til sine kammerater. Hvad der udløste den - virkningsløse - sanktion - forblev uoplyst.

Han mindedes stunder som voksen i Ørstedsparken, hvor SF i velmagtsdagene kunne trække mellem 300 og 500 deltagere til 1. maj-demonstration, og hvor han selv af og til stod på talerlisten. Siden gik man sammen med Socialdemokratiet om et fælles arrangement, men det  mistede efterhånden sin størrelse, måske på grund af sammelægninger i fagbevægelsen, vurderede han.

De små 30 deltagerne i rundturen, der talte både lokale og turister, enkelte endda fra Norge, så også nogle af Tonni Hansens første arbejdspladser. Både den daværende købmand, hvor han var buddreng og tjene til sin første knallert, en Puch Maxi, og til den daværende møbelfabrik i Ruestræde.

Annonce

Rystede af nervøsitet

Mod slutningen stod man foran Rudkøbings gamle rådhus, som i dag er sognehus.

Her blev Tonni Hansen valgt ind i byrådet i Rudkøbing Kommune for SF som blot 28-årig.

Han mindedes sin første tale i byrådet:

- Jeg var så nervøs, og hænderne rystede så meget, at jeg var nødt til at holde dem i lommerne, mens jeg talte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce