Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mastemodstandere skruer bissen på: De tåler ikke stråler - og nu anklager de kommunen for lovbrud

I dag står en 18 meter høj sirenemast i Dybendal-kvarteret i Ringe. Den bliver nu erstattet af en op til 42 meter høj mobilmast. Det sker trods store protester fra naboerne. Foto: Ane Johansen
- Grove anklager, siger politisk ansvarlig, der dog ikke vil forfølge sagen, for folk skal have lov at udtrykke deres følelser.

Ringe: Naboerne til en kommende 42 meter høj mobilmast i boligkvarteret Dybendal i Ringe får nu støtte fra en forening af el-overfølsomme mennesker.

I et hidsigt angreb på kommunens planer anklager biolog og miljøvejleder Pernille Schriver fra EHS Foreningen kommunen for lovbrud.

Jeg vil ikke være den, der forhindrer bekymrede borgere i at udtrykke deres følelser.

Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljødvalget

Pernille Schriver hævder i et læserbrev, at kommunen både bryder sundhedsloven og miljøbeskyttelsesloven ved at tillade opsætning af den omstridte mast.

Annonce

Det bliver dog pure afvist af politisk den ansvarlige, formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Kristensen (V).

Overtræder to love

Ifølge Pernille Schriver lever kommunen ikke op til det ansvar, som sundhedslovens paragraf 119 pålægger den i forhold til at skabe forebyggende og sund levevis for borgerne i kommunen.

- Ligeledes overholder kommunalbestyrelsen ikke miljøbeskyttelsesloven, hvor der tydeligt står skrevet: ”at kommunerne skal sikre, at forurening ikke giver anledning til uønskede effekter på miljø og sundhed eller risiko herfor,” nævner hun.

- Hvis du mener, der sker lovbrud, burde du så ikke melde Faaborg-Midtfyn Kommune til politiet?

- Du kan tro, vi har været alle vegne med anmeldelser. Vi har fået lavet advokatundersøgelser, og vi har meldt både Sundhedsstyrelsen og tre teleselskaber til politiet, så sagerne kører på højeste niveau, fortæller hun via sin mobiltelefon - en gammel Nokia, oplyser hun.

- Men I har altså ikke meldt Faaborg-Midtfyn Kommune til politiet?

- Nej, det har vi ikke. Det fører ikke nogen vegne at blive ved at slå kommunerne yderligere oven i hovedet, for de er bare sat til at administrere ud fra nogle retningslinjer, som de tror er lovlige, og det er et kæmpeproblem. Strålerne er farlige for alle levende organismer, prøv at lægge mærke til træerne i nærheden af sendemasterne, og du vil se, hvordan toppen af dem står med afsvedne grene, siger hun.

EHS Foreningen

EHS er en forkortelse for Elektro Hyper Sensitivitet og kaldes ofte el-overfølsomhed.

EHS Foreningen er Danmarks forening for elektro-sensitive.

Den rådgiver og vejleder personer, der er blevet ramt og har fået ødelagt deres helbred på grund af elektrosmog (ikke-ioniserende stråling).

Ifølge biolog Pernille Schriver har foreningen 700-800 medlemmer.

Formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg, Søren Kristensen (V), har ansvaret for den politiske behandling af sagen, der nu har ført til tilladelse af den 42 meter høje mast i boligområdet.

Søren Kristensen (V) ved godt, at master ikke er populære hos naboerne. På billedet her er han til protestmøde mod en telemast på Markedspladsen i Faaborg. Arkivfoto: Torsten Cilleborg

- Jeg synes, det er grove anklager. Vi har været meget omhyggelige med at sikre, at lovgivningen er overholdt, og vi har Sundhedsstyrelsens ord for, at vores tilladelse ligger inden for de regler, der gælder.

- Kan I så have siddende på jer, at EHS Foreningen direkte anklager jer for lovbrud?

- Jeg vil ikke gøre andet end at tilbagevise kritikken. Selvfølgelig bryder vi ikke loven, men på den anden side må man også respektere, at der er mange følelser i en sag som den her, og jeg vil ikke være den, der forhindrer bekymrede borgere i at udtrykke deres følelser, så jeg kommer ikke til at lave en sag ud af de anklager, lyder det altså fra Søren Kristensen.

Annonce
Ærø For abonnenter

80-årige Karl Ove fra Ærø kommer snart på landsdækkende tv: - Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Kommunal vejchef sparket ud: Kunne ikke se forskel på dit og mit

Svendborg For abonnenter

13 år siden sidst, at alle har skrevet under på budgettet: Nyt børnehus på Thurø, cykelstier i lokalområderne og penge til et plejehjem

Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Langeland

Klumme om klimabelastning: Grisene er langt foran får og køer, når det kommer til at få mest muligt ud af fodret - selv kyllinger får baghjul

Faaborg-Midtfyn

23-årige Victor hyldes for sit arbejde og humør: Nu har han fundet den fine skjorte frem

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flextaxachauffør fór vild til Bentes bisættelse: Nu siger Fynbus undskyld og sender blomster

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Radikale peger på Stavnsager og allierer sig med venstrefløjen

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Fyn

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Faaborg-Midtfyn

Formand undskylder beslutning: Nu må omstridt kandidat alligevel komme med i paneldebat

Navne For abonnenter

Marstals store historieformidler: Det bliver aldrig trivielt at fortælle

Faaborg-Midtfyn

Hurtig indsats reddede gammel bygade fra ny storbrand

Annonce