Annonce
Faaborg-Midtfyn

Masser af nye p-pladser i Faaborg: Bilerne skal holde i ring rundt om bykernen

Her foreslår GHB Arkitekter parkeringspladserne anbragt i fremtidens Faaborg.
Annonce

Faaborg: Hvor skal folk dog parkere, med alle de forandringer, som vinderforslaget i kommunens store arkitektkonkurrence lægger op til? er flere læsere interesseret i.

F.eks. skriver frisør Joan Lorenzen: "Hvor blev parkerings pladserne af? Byen er i forvejen udfordret på parkering, og ikke mindst om sommeren er det et kaos. Os butiksejere kan dårlig nok komme af med vores biler. Det hjalp en smule, da man måtte parkere ved Banegårdspladsen, men det fjerner man også."

GHB Landskabsarkitekter vinderprojekt, lægger ganske rigtigt belagt på en stribe eksisterende p-pladser, blandt andet dem bag museet, men der er tænkt trafik og parkering ind i forslaget:

- Udbygningen af parkeringspladser vil fortrinsvis finde sted i Det Grønne Bælte (uden om den gamle bykerne, red.), hvor bilerne parkeres under 200 nyplantede træers løvtag.

- På Slagterigrunden vil der være mulighed for parkering i nogle af de gårdrum, der opstår ved udbygningen. På Banegårdsområdet vil der være mulighed for at parkere langs adgangsvejen til boligerne. Og i Kulturområdet flyttes noget af den eksisterende parkering om til Forum Faaborg.

- Ellers bevares alt eksisterende parkering, men den omdisponeres, så der bliver plads til plantning af træer.

Det samlede antal parkeringspladser ser således ud:

450 eksisterende pladser i de tre fokusområder bevares.

60 pladser ved Faaborg Museum foreslåes sløjfet.

310 nye pladser anlægges.

200 ekstra pladser på eventpladsen på Slagterigrunden.

Det er langt fra politisk vedtaget af gennemføre vinderforslaget. Det skal nu inspirere politikerne til en helhedsplan for Faaborg, som ventes vedtaget i løbet af et halvt års tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce