Annonce
Svendborg

Martin har talent: Gudme-købmand hædret med købmandspris

Martin Pellegård fra Min Købmand i Gudme er årets talentudvikler i Dagrofa. Foto: Hans-Henrik Dyssel.
Dagrofa har kåret Martin Pellegård fra Min Købmand i Gudme til årets talentudvikler/talent. En kæmpe ære, lyder det fra modtageren.

Gudme: Han har ikke helt fattet det endnu, den gode Martin Pellegård fra Min Købmand i Gudme, der forleden blev hædret af dagligvarekoncernen Dagrofa som årets talentudvikler/talent.

- Jeg har gået rundt i et par dage nu og slet ikke vidst, hvordan jeg skulle vende og dreje det her. For det er meget overvældende at blive det. Man tænker som regel for sig selv, at det er sådan noget, som sker for de andre, lyder det fra Martin Pellegård, da avisen beder ham sætte et par ord på hæderen.

- Og så den her gang blev det bare lille sølle mig, der får sådan en stor pris. Det er jeg virkeligt beæret over, og det betyder sindssygt meget for mig at få det her ekstra skulderklap. Det viser, at man gør noget rigtigt, tilføjer købmanden.

Annonce
Martin Pellegård (t.h.) får overrakt Dagrofaprisen fra områdehef Thomas Troelsen. Privatfoto.

Laver overskud

Det er mindre end et halvt år siden, at Martin Pellegård tiltrådte som købmand i den borgerejede butik i Gudme, og efter eget udsagn har starten været ganske god.

- Siden jeg begyndte, har alt det, jeg har gjort, åbenbart virket. Så nu er butikken faktisk pustet så meget i den rigtige retning, at alt det, man tabte i første halvår, er hentet ind, siger Martin Pellegård uden at ville gå ind i, hvad det konkret betyder i kroner og øre.

- Status lige nu er, at vi laver overskud, og det gjorde vi ikke før. Så vi har gode udsigter til en god fremtid, og kan jeg holde fast i væksten, har vi en super sund økonomi i butikken i Gudme, siger han og nævner nogle af de tiltag, han har bragt ind i butikken, og som har medvirket til den gode start.

- Jeg har i hvert fald gjort mere ud at lave nogle ekstra tilbud, som ikke bliver markedsført i mit bagland, men som jeg selv markedsfører. Derudover har jeg bragt det her ja tak-tilbud (hvor de sociale medier, primært Facebook, benyttes til at tilbyde produkter til lave priser til deres følgere, red.), som har givet noget salg, man ikke havde før, forklarer han.

Har fortjent det

Prisen fra Dagrofa går til den helt rette mand. Det mener i hvert fald Annika Brandt fra Min Købmand i Gudmes tilsynsråd.

- Martin er virkelig god og har fået butikken op at køre. Det kan vi se både på omsætningen og personalet - og på kunderne, som handler der mere og mere, fordi det bliver federe at komme der, siger Annika Brandt og peger på nogle af de ting, som købmanden gør godt:

- Han er mere på Facebook og laver gode ja tak-tilbud. Han har også gjort en masse i butikken og rykket rundt. Og så har han givet butikken en fornyet energi, som personalet også mærker. En af dagene hørte jeg også en kunde sige: Jeg ved ikke, hvad han har gjort, men her er bare blevet lækkert at komme, siger hun.

- Så han har virkelig fortjent prisen, lyder det fra Annika Brandt.

Overrasker personalet

Sygdom forhindrede Martin Pellegård i personligt at modtage prisen, der blev uddelt i tirsdags. I stedet kiggede områdechef i Dagrofa Thomas Troelsen fredag forbi Gudme for at give købmanden det synlige bevis for at være årets talentudvikler.

Og så havde købmanden til at begynde med holdt hæderen hemmelig for sit personale og kundekredsen.

- Planen er, at jeg overrasker dem med det til vores julefrokost lørdag aften (30. november, red.), og så kan vi fejre det der, forklarer Martin Pellegård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce