Annonce
Svendborg

Martha og Alfreds syriske klassekammerat er gået under jorden: - Jeg tror, at han er bange

Martha Arskog Ege og Alfred Laier Olesen er klassekammerater til en syrisk dreng, der sammen med sin familie er gået under jorden, da deres opholdstilladelse er udløbet. Deres mødre, Pernille Laier Larsen (længst tv) og Karoline Arskog Ege (længst th), kendte familien, og de er rystede over, at familien endnu en gang skal flygte. Denne gang fra de danske myndigheder. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths
I januar måned gik Martha Arskog Ege og Alfred Laier Olesens syriske klassekammerat under jorden. Hans families opholdstilladelse er udløbet, og de skal sendes ud af landet. Derfor skjuler familien sig nu fra de danske myndigheder. Det handler om storpolitik, men det er også en fortælling om hverdagen i 6. klasse på Thurø Skole, hvor børnene bekymrer sig over deres klassekammerat, som de ikke har hørt fra i næsten to måneder.

Thurø: Det sidste, Martha Arskog Ege, som går i 6. klasse på Thurø Skole, hørte fra sin syriske klassekammerat, var, at det var en hemmelighed, hvorfor han ikke var kommet i skole den dag. Den sms sendte han til hende 26. januar. Siden har hun ikke hørt fra ham.

Drengen og hans familie er flygtninge. De flygtede fra Damaskus i Syrien, da han var tre år gammel. Længe boede de i flygtningelejr, men til sidst endte de i Danmark, og da drengen gik i 2. klasse, begyndte han på Thurø Skole. Nu er familiens opholdstilladelse udløbet, og de har fået afslag på asyl. De skal sendes ud af Danmark. Nu er familien på flugt fra de danske myndigheder.

Den syriske dreng er gået under jorden med sin familie. Hans skolekammerater og lærere hører ikke længere fra ham. De ved ikke, hvor han er.

Annonce

- Jeg begyndte at græde, da skolen fortalte, at han ikke kommer tilbage, fortæller Martha Arskog Ege, der savner sin gode ven.

En god kammerat

Historien om den syriske dreng og hans familie er storpolitik. Flygtninge- og indvandrepolitik har i årevis været afgørende på den politiske scene i Danmark.

Men det er også en hverdagshistorie. Hvor de store politiske linjer trækker tråde til en 6. klasse på Thurø.

Ligesom Martha Arskog Ege var også Alfred Laier Olesen gode venner med den syriske dreng. Han husker drengen som en god kammerat, der hurtigt blev en del af klassen, da han startede.

- I starten var han ikke mega god til dansk, men han endte med at tale flydende dansk. Han blev en rigtig god kammerat, og vi lærte ting om hans kultur, husker han.

- Var han ikke også venner med alle, spørger Alfreds mor, Pernille Laier Larsen.

- Jo, han var venner med alle i klassen, også dem i parallelklassen, lyder svaret fra Alfred Laier Olesen.

Martha Arskog Ege bryder ind.

- Jeg var meget gode venner med ham. Jeg savner ham.

Martha Arskog Ege og Alfred Laier Olesen har kun gode minder om deres syriske klassekammerat. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths

Hanne Larsen, der er klasselærer i Martha og Alfreds klasse, fortæller også, at drengen var en stor del af klassefællesskabet.

- Han har altid bidraget positivt og været meget nem at holde af. Han elskede at spille basketball i frikvartererne, han var glad for at være sammen med kammeraterne, siger hun.

Både Pernille Laier Larsen, Hanne Larsen og Marthas mor, Karoline Arskog Ege, mener, at forældrene gjorde meget for, at han blev en del af klassen.

- Forældrene var søde og meget engagerede. De tog tit initiativ til legeaftaler, og de havde gerne mad med til klassebuffeterne, meddeler Alfreds mor Pernille.

- Han gik også til gymnastik, og det var han rigtig dygtig til, indskyder Marthas mor.

Forældrenes engagement husker Hanne Larsen ekstra tydeligt. Ifølge hende gjorde de alt, hvad de kunne, for at han blev integreret og dygtig i skolen.

- Fagligt har han været helt i toppen, han er meget dygtig. Forældrene sørgede for, at han lavede sine lektier og gik i lektiecafé efter skole. De prioriterede som familie meget højt, at det skulle fungere godt for ham, og at han skulle være dygtig i skolen, og det var han. Han var meget, meget dygtig.

Sagen kort

Siden den syriske dreng og hans familie gik under jorden, har forældre i drengens klasse kæmpet for, at familien kan få lov til at blive i landet. Især Pernille Laier Larsen har kastet sig ind i sagen.

Hun har skrevet kronikker og læserbreve om sagen i Fyns Amts Avis og Politiken, og hun har medvirket i DR P1-programmet P1 Debat, hvor hun debatterede sagen med Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

Senest har Pernille Laier Larsen sammen med resten af forældrene i den syriske drengs klasse på Thurø Skole sendt et åbent brev til Svendborgs borgmester, Bo Hansen samt Socialdemokratiets lokalbestyrelse i Svendborg Kommune, hvor de efterlyser, at der bliver gjort en indsats for flygtningefamilier i Svendborg Kommune, der står til at blive sendt ud af Danmark.

Af hensyn til drengens og familiens sikkerhed har avisen valgt ikke at skrive hans navn.

Annonce

Afsked

Hanne Larsen glemmer ikke den dag, skolelederen sendte beskeden ud til lærerstaben, hvori der stod, at den syriske dreng ikke længere kommer i skole.

- Vores leder fik beskeden, og så skrev hun til os, at familien ikke havde fået opholdstilladelse. Vi var alle sammen i chok over det her. Alle lærerne, der var omkring ham, har været i chok over det her. Det er så urimeligt.

Pernille Laier Larsen, mor til Alfred Laier Olesen, tog straks affære, da hun fandt ud af, at den syriske dreng og hans familie skulle sendes ud af Danmark. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths

Da beskeden blev sendt ud til forældrene på Aula, tog Alfreds mor, Pernille, straks affære.

- Jeg og en anden forælder tog hen til deres lejlighed og bankede på. Det var nogle af familiens venner, der åbnede. De var i gang med at pakke lejligheden ned, og de fortalte, at familien var gået under jorden, husker hun

Også Karoline, Marthas nmor, forsøgte at komme i kontakt med familien.

- Martha bad mig flere gange om at ringe til hans mor, men telefonnummeret eksisterede ikke længere, fortæller hun.

Karoline Arskog Ege, mor til Martha Arskog Ege, har flere gange forsøgt at ringe til drengens mor, men hendes telefonnummer eksisterer ikke længere. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths

Martha og Alfreds hverdag blev vendt på hovedet. De så ikke længere deres gode kammerat, og de kunne ikke komme i kontakt med ham. Klasselærer Hanne Larsen fortæller, at børnene var frustrerede. Derfor foreslog hun sammen med de andre lærere, at børnene kunne skrive afskedsbreve til ham, så de kunne få sagt farvel.

- Det fyldte meget for os at få skabt den bedst mulige afsked for klassen og for ham. Vi ville gerne få ham sendt afsted med oplevelsen af, at han har nogle relationer her i Danmark, som virkelig vil ham. Men vi skal også sørge for, at de tilbageværende elever har en følelse af, at de har fået sagt ordentligt farvel.

- Vores ønske havde jo været, at vi kunne være kommet hen til ham og få sagt tak for, at vi har lært ham at kende, men det var ikke en mulighed. Derfor skrev vi de her afskedsbreve, fortæller Hanne Larsen.

I skolen skrev drengens klassekammerater afskedsbreve til ham. Her er det brev, Alfred Laier Olesen skrev.

- Jeg græd næsten, da jeg skulle skrive min besked til ham, fortæller Alfred Laier Olesen, der i sit afskedsbrev blandt andet skriver, at drengen var en af hans bedste venner.

Marthas afskedsbrev til til hendes gode ven.
Annonce

"Jeg tror, at han er bange"


Jeg drømmer tit om, at han kommer tilbage. Det har jeg gjort rigtig meget, og jeg tænker tit på, hvor han er, og om han har det godt

Martha Arskog Ege


Der er nu gået længe, siden Martha og Alfred har set eller hørt fra deres syriske klassekammerat, men alligevel fylder han stadig meget for dem.

- Jeg drømmer tit om, at han kommer tilbage. Det har jeg gjort rigtig meget, og jeg tænker tit på, hvor han er, og om han har det godt, fortæller Martha.

Alfred tænker også meget på, hvor hans gode kammerat er henne.

- Vores lærer sagde, at han måske tager til Tyskland eller Holland. Jeg tror, at han er bange.

Martha og Alfreds mødre er frustrerede over Danmarks behandling af familier som den syriske drengs.

- De har allerede været på flugt en gang, og nu sender vi dem på flugt igen. Hans forældre kan ikke love ham tryghed, som vi kan love vores børn tryghed, og det gør ondt i maven. Det handler om at behandle mennesker ordentligt, og det er han og hans familie ikke blevet, konstaterer Pernille Laier Larsen.

Karoline Arskog Ege er enig.

- Det virker meget uvirkeligt, og børnene har mange spørgsmål. Det er så urimeligt, lyder det fra hende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Annonce