Annonce
Søsiden

Marstal- og Strynø-færgernes værft: Fuld fart vestpå

- Medarbejderne er fleksible, meget fleksible, siger tredje generation i værftets direktørstol, Carl Erik Kristensen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hvide Sande Shipyard, der er ved at bygge Ærøxpressen har ordrebogen fyldt, spreder sig vidt, udvider stort - og tjener penge. Søsiden har besøgt det vestjyske værft.

HVIDE SANDE: Senere på året får færgen Strynø selskab i farvandet ved Rudkøbing. Flere gange dagligt vil den møde m/f Ærøxpressen på vej til eller fra Marstal. Færgerne vil få mere end farvandet til fælles. De er begge bygget hos Hvide Sande Shipyard, Steel & Service.

- Vi har vel efterhånden leveret 18-19 passagerskibe, fortæller Carl Erik Kristensen. Han er direktør og tredje generation på værftet startet af hans farfar for snart 70 år siden.

Dengang i 1950’erne var værftets levebrød bygning og service af lyseblå fiskekuttere i træ. Det vestjyske værft gør det stadig i egeplanker, men siden den spæde start er tilføjet fartøjer af stål, aluminium og glasfiber. Plus en hel masse andre produkter. Udvikling og fleksibilitet er de bærende begreber i en vidtforgrenet virksomhed i fremgang.

Annonce
Det store, Esbjerg-baserede Esvagt har fem alu-byggede fartøjer, såkaldt daughter-crafts i ordre i Hvide Sande. Her er et af dem i malerhallen. Fartøjerne er til søsætning fra større offshore-skibe til brug for transport af fx møllemontører. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

På fornavn

Carl Erik Kristensen inviterer Søsiden på en rundtur på værftet.

Iført hjelm og sikkerhedsfodtøj runderer vi stålgrå haller, skibe, beddinger og kajer. På værftsområdet midt mellem fjord og hav møder vi overalt travle folk i kedeldragter. Carl Erik Kristensen hilser på fornavn med de fleste:

- Jeg har et ønske om, at gerne ville kende navnet på dem allesammen. Jo flere bliver, desto sværere bliver det, indrømmer han - og får i forbifarten lige sagt “Hej Mikkel”.

Medarbejderskaren ligger på omkring 160 mand, og ordrebogen er, hvad Carl Erik Kristensen på godt vestjysk kalder “fornuftig”. Det vil sige, at den rækker omkring halvandet år frem.

- Meget fleksible

- Hvad er opskriften på at drive et værft med stabil vækst og overskud?

- Så længe vi opretholder et tårnhøjt serviceniveau, arbejder, når kunderne har behov for det og uden at kikke på klokken eller kalenderen, så er der en masse godt arbejde for os. I det ligger også, at medarbejderne er fleksible, meget fleksible. Og så har vi det sådan, at vi tager på arbejde hver dag og justerer en lille smule på det, vi gør. Så kan tingene hele tiden udvikle sig, forklarer Carl Erik Kristensen.

Hvide Sande Shipyard er under varemærket Seasight også leveringsdygtigt i en serie af husbåde. Her er en under bygning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Gang i offshore-ordrer

Med værftets beliggenhed klos op ad Nordsøen fylder offshore-industrien godt i ordrebogen.

- Vi arbejder meget for crewbåds-rederierne i Nordsøen, fortæller Carl Erik Kristensen.

Et af dem er dansk-svenske Northern Offshore Services, som har et par flerskrogsfartøjer inde.

Udenfor værftets område ser vi langs kaj det danske Ziton-rederis jackup-rig Wind. Med sine fire lange ben kan den stå på havbunden og montere møllevinger. Riggen er for stor til at kunne komme igennem værftets nåleøje, sluseporten.

Travlhed med montage-arbejde i teknikrummet på Hvide Sande Shipyards norske fiskeriskole-nybygning Oscar Sund. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Fem nye alu-både

Også store offshore-spillere som rederiet Esvagt og energi-koncernen Ørsted står på kundelisten i Hvide Sande. Værftet har fx leveret fem komplet-byggede alu-fartøjer til Ørsted.

I værftets malerhal ser vi en af fem aluminiums-byggede såkaldte daughter-crafts for levering til Esvagt i august. Fartøjerne kan løftes om bord på Esvagts større skibe og skal bl. a. bruges til at fragte møllemontører rundt på havet.

Hvide Sande Shipyard Steel & Service. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Egen kran-fabrik

I en af de mange haller er der travlhed i værftets kran-produktion.

Under varemærket Seasight Davits produceres mindre kraner til løft af fx reservedele og forsyninger op på offshore-platforme. Kranerne udvikles af Jimmy Staal Damsgaard fra Årslev på Fyn.

Som basis kan kranerne løfte 990 kg. Det tal er ikke grebet ud af den blå havluft:

- Når sådan en kran får en løfteevne på over 1000 kg, skal den godkendes hvert år. Det sparer vi så kunden for, siger Carl Erik Kristensen. Samtidig er kranen så fleksibelt tænkt, at den efter montering af ekstra udstyr kan løfte op til tre tons.

Mens vi passerer kontoret, får medarbejderen Tenna Falkesgaard Arps direktørens anerkendelse for en kran-ordre, hun lige har skaffet.

Senere i år flytter kran-afdelingen i øvrigt til nyindkøbte faciliteter i Ringkøbing. Det fordobler kapaciteten og skaber samtidig mere rum i Hvide Sande.I og udenfor hallerne ser vi solide, gule metal-konstruktioner i mange udformninger. Det er grej til vindmølle-industrien. Når emnerne har forladt hallen på Mamrelund i Hvide Sande, leveres de vidt omkring. Modtagerne ligger i USA, Sydamerika og Australien.

Noget af det må ikke fotograferes af Søsiden. Forklaringen er, at værftet deltager i flere udviklingsprojekter. De må ikke undslippe til konkurrenter.

Hvide Sande Shipyard producerer og markedsfører mindre offshore-kraner under mærket Seasight Davits. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Mange træskibe

I stærk kontrast til den avancerede teknologi til offshore-industrien står værftets mangeårige servicering og renovering af fartøjer af træ.

Blandt de trofaste kunder er Søværnets øvelsesbåde Thyra og Svanen samt tremast-skonnerten Fulton af Marstal. I vinter har værftet også haft besøg af skonnerten Fionia af Nyborg, galeasen Havet af Assens og den senere uheldsramte lodsskonnert No. 5 Elbe fra Hamborg. Om den skal gen-renoveres i Hvide Sande er endnu uafklaret.

Martin Hansen har gang i montage på en offshore-kran af værftets eget mærke, Seasight Davits. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Arbejder i haller

Værftets omfattende beddingsystem med tilknyttede haller betyder, at arbejdet på bl. a. træskibe kan udføres uafhængig af vind og vejr.

Endnu en hal er ved at skyde op og forventes klar i september. Samtidig med nybyggeriet forstærkes beddingsystemets såkaldte sidetræk, så endnu større skibe kan komme under tag, når der skal arbejdes på dem.

I en af de nuværende haller så vi et par større træskibe, bl. a. galeasen Kommandøren fra Rømø.

- Vores spredning på mange arbejdsområder betyder, at vi kan holde nogle interessante jobs. Hvis der er en af de ting, vi arbejder med, der rammer ind i en lavperiode, har vi som regel noget andet, vi kan give os til, siger Carl Erik Kristensen.

- Kan I skaffe arbejdskraft?Ja, hvis vi selv uddanner den. Vi har 23 lærlinge, og vi udlærer syv svende i år.

Finere svejsearbejde i aluminium er også en af værftets kompetencer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce