Annonce
Søsiden

Marstal-færge dokker for første gang: Alt taget i betragtning er vi tilfredse med det første år

Når Ærøxpressen har sejlet sin sidste tur fra Rudkøbing til Marstal søndag aften den 10. januar, går det videre mod et fem dage langt værftsophold i Søby. Færgen går i drift igen lørdag morgen den 16. januar. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Problem med søsprøjt på fordækket søges løst med ændret konstruktion i forskibet.
Annonce

ÆRØ/RUDKØBING: Når m/f Ærøxpressen har afsluttet et fem dage langt, planmæssigt  værftsophold i Søby, vil den dokke ud med flere forbedringer til gavn for passagerer og biler.

Siden færgen blev indsat på Marstal-Rudkøbing i december 2019, har der været talt om søsprøjt på fordækket. Det betyder, at de forreste biler under ugunstige forhold kan få strit af havvand.

- Vi satser på at minimere problemet. Det gør vi ved at montere en lille, kunstig stævn ved bulben, forklarer direktør i Ærøxpressen, Boye Kromann, Marstal.

Bulben er en energibesparende, pære-formet enhed under vandoverfladen forrest på færgen.

Ærøxpressen sejlede i sit første hele driftsår, 2020, med rundt regnet 46.000 person- og varebiler plus trailere og campingvogne samt 160.000 voksne og børn.

Passagerer slider på sæderne i salonerne. Derfor benyttes værftsopholdet også til den fornødne rensning eller udskiftning af stof.

I færgens sommersalon i styrbord side er komforten opgraderet i form af hynder på bænkene, opvarmning samt et forhæng agterude.

Dokningen i Søby udføres som garantieftersyn under supervision af byggeværftet i Hvide Sande. Bl. a. skal færgens stævnrør og rorstamme kikkes efter.


- Alt taget i betragtning er vi tilfredse med forløbet.


I det meste af en uge i november lå Ærøxpressen i lejet i Marstal efter et totalhavari på bagbord diesel-maskine. Den kun et år gamle maskine blev garanti-byttet til en ny. Den havarerede maskine er nu til undersøgelse på Scania-fabrikken i Sverige:

- De forsøger at opklare årsagen. Styrbord maskine bliver overhalet under værftsopholdet. Desuden har vi ændret nogle procedurer om bord, siger Boye Kromann.

Ærøxpressens premiereår var naturligt nok præget af både indkøring, corona og de statslige fribillet-ordninger.

- Alt taget i betragtning er vi tilfredse med forløbet. Vi ser frem i det nye år med fortrøstning og håber, at coronaen er væk inden højsæsonen, lyder det fra Boye Kromann.

Ærøxpressen forventes i drift igen fra Marstal lørdag den 16. januar kl. 8.50.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Harders åbner bar med Morten i spidsen: - Jeg håber, det bliver noget med, at i aften skal vi kun høre goth rock fra 1980’erne

Svendborg For abonnenter

Formand for beværterforening skeptisk over ny bar: - Jeg synes ikke, det er et spillesteds opgave at drive café

Annonce