Annonce
Faaborg-Midtfyn

Håbet er bristet: Markedsforening aflyser årets Egeskov Marked

Der bliver ikke mulighed for at gøre en god handel på Egeskov Marked i år. Markedet er aflyst på grund af covid-19. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Indtil torsdag aften håbede folkene bag Egeskov Marked på at gennemføre årets marked om cirka en måned. Men nu er håbet brast, og markedet aflyst.
Annonce

Kværndrup: Årets udgave af Egeskov Marked, der skulle være afviklet 11. og 12. september, er aflyst.

Det oplyser Egeskov Markedsforening, der står bag det traditionsrige kræmmermarked, der på de rigtige gode år har trukket op mod 100.000 mennesker til Kværndrup.

Det er udviklingen med et stigende antal corona-smittede, og tilhørende melding fra sundhedssmyndighederne, som nu får de frivillige folk bag markedet til at aflyse.


Indtil i går (torsdag, red.) havde vi håbet på, at vi kunne gennemføre markedet. Men der sker ikke rigtig nogen ændring - tværtimod, og nu skulle vi for alvor til at bestille forskellige ting som toiletvogne og lignende, og så duer det jo ikke

Jan Andersen, næstformand i Egeskov Markedsforening


Den beslutning blev truffet torsdag aften på et bestyrelsesmøde i markedsforeningen, oplyser  næstformand Jan Andersen.

- Indtil i går (torsdag, red.) havde vi håbet på, at vi kunne gennemføre markedet. Men der sker ikke rigtig nogen ændring - tværtimod, og nu skulle vi for alvor til at bestille forskellige ting som toiletvogne og lignende, og så duer det jo ikke, siger Jan Andersen.

Annonce

Mindre marked

Netop på grund af corona arbejdede folkene i år med et to dages-marked, hvor der var større fokus på kræmmerne. Markedet var med begrænset åbningstid og også uden tivoli.

- Vi var da langt i planlægningen, men andre år ville vi have været meget længere, for vi var langt fra sikre på, at det kunne lade sig gøre. Men som sagt har vi klynget os til håbet, siger næstformanden.

- Selvfølgelig er vi ærgerlige, men vi er også enige om, at det er urealistisk, at vi kan gøre det. Og det handler også om at udvise samfundssind, for vi kan heller ikke have, at Egeskov Marked på nogen måde skulle være med til at sprede smitten, understreger han.

Annonce

Nye initiativer

Om Egeskov Marked, trods forholdsvis rettidig omhu, slipper uden at tabe penge, det tør Jan Andersen ikke spå om.

- Det kommer lidt an på, hvordan de her kompensationsordninger falder ud. For vi har blandt andet stadig en jordleje, der skal betales. Så vi håber, at vi får dækket nogle af vores udgifter, siger Jan Andersen, som trods aflysningen ser ganske positivt på fremtiden for Egeskov Marked.

- Vi har arbejdet med nye tiltag hen mod i år, og nu får vi bedre tid til at arbejde med dem. Det er blandt andet et kulinarisk område, hvor flere spisesteder gerne ville være med, men bare ikke kunne i år, siger næstformanden.

Regnskabet fra sidste års marked endte i øvrigt med et stort rundt nul på bundlinjen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce