Annonce
Nyt om navne

Maria er ny overradiograf på fynsk sygehus

Annonce

Maria Rygaard Andersen, 44, er fra 1. januar ansat som overradiograf på Radiologisk Afdeling, Svendborg Sygehus.

Hun kommer fra en stilling som afdelingsradiograf på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus og bliver fra det nye år en del af ledelsen på Radiologisk Afdeling, Svendborg.

- Maria Rygaard Andersen træder ind i en velfungerende afdeling, der er præget af høj faglighed og professionalisme. Med hendes stærke fokus på at sikre gode forløb for vores patienter og pårørende, er jeg sikker på, at de et godt match, lyder det fra Peder Jest, lægelig direktør, som fortsætter:

- Hun har en god tilgang til ledelse, som hun har stor interesse for. Jeg er overbevist om, at hun og medarbejderne vil forsætte af det gode spor, og jeg ser frem til samarbejdet. Netop ledelsesarbejdet og arbejdet med de bedst mulige patientforløb er nogle af de opgaver, som Maria Rygaard Andersen ser frem til.

- Jeg glæder mig til samarbejdet med medarbejderne på afdelingen. Tillid, respekt og fleksibilitet er nøgleord for mig, og jeg lægger stor vægt på åbenhed i min ledelse, det er for mig at se den korteste vej til tillid. Min ambition er, at vi sammen sikrer vores patienter og de pårørende den bedst mulige behandling, fortæller Maria Rygaard Andersen.

Hun er uddannet tandteknikker og radiograf og kommer fra en stilling som afdelingsradiograf for CT, Vejle, Sygehus Lillebælt. Hun har fungeret som både radiograf og siden teamleder på Radio Fysisk Laboratorium på Afdeling R, OUH fra 2006 til 2017.

Fra 2004 til 2006 var hun radiograf på Radiologisk Afdeling, OUH og arbejdede inden da som tandtekniker. Hun har løbende videreuddannet sig og har blandt andet diplom i ledelse og en facilitator-uddannelse.

Maria Rygaard Andersen bor i Vissenbjerg med sin mand og to børn på 14 år og 16 år.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Mand reddet op af Svendborg Havn

Svendborg For abonnenter

Mekanikeren var selv i tvivl i morges: De færreste ved, hvordan de tænder for tågelygterne

Annonce