Annonce
Ærø

Manglende tilmeldinger giver leder af Ærø Musikskole søvnløse nætter

Eyvind Gulbrandsen er leder af Ærø Musikskole og Viften. Privatfoto.
Kun 50 elever er tilmeldt Ærø Musikskoles efterårssæson i forhold til 130 før corona-nedlukningen. Det har givet musikskolens leder, Eyvind Gulbrandsen, "søvnløse nætter" ifølge en mail, sendt til skolens elever og forældre.
Annonce

Ærø: 50 elever er tilmeldt Ærø Musikskoles efterårssæson i forhold til 130 elever før corona-nedlukningen.

Sådan ser situationen for Ærø Musikskole lige før sæsonstart. Ifølge en mail, sendt ud til forældre til musikskolens elever 30. juni, har de manglende tilmeldinger resulteret i ”søvnløse nætter” for musikskolens leder Eyvind Gulbrandsen .

Siden mailen blev udsendt, ser situationen en smule bedre ud, idet omkring 20 elever sidenhen har tilmeldt sig.

Der er dog stadig langt op til sidste sæsons antal tilmeldinger. Eyvind Gulbrandsen peger på corona-pandemien som den primære årsag til de manglende tilmeldinger.


Situationen er den, at vi med corona-nedlukningen mistede den personlige kontakt til eleverne. Vores udfordring er, at eleverne ikke automatisk bliver tilmeldt næste sæsons undervisning

Eyvind Gulbrandsen, leder af Ærø Musikskole og Viften


-Situationen er den, at vi med corona-nedlukningen mistede den personlige kontakt til eleverne. Vores udfordring er, at eleverne ikke automatisk bliver tilmeldt næste sæsons undervisning. De skal aktivt gentilmelde sig ved sæsonens afslutning, forklarer han.

Han understreger dog, at han trods ordlyden i sin mail til musikskolens elever, er fortrøstningsfuld.

-Vi er ikke truet på eksistensgrundlaget, og vi skal nok klare den. Vi har stadigvæk et meget højt antal af børn og unge tilknyttet skolen set i forhold til resten af landet. Corona-situationen er ny for os alle, og sandsynligvis bliver alt bliver normalt til 31. august, hvor musikskolen starter op, siger han.

Ifølge Eyvind Gulbrandsen er der ikke noget, der tyder på, at folk har fravalgt musikskolen på grund af frygt for corona-virusset.

-Jeg tror, at den manglende tilmelding helt simpelt skyldes, at folk er gået på ferie, siger han.

Han tilføjer, at Danske Musik- og Kulturskoler har udarbejdet retningslinjer for corona, og understreger, at Ærø Musikskole overholder de retningslinjer til fulde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce