Annonce
Faaborg-Midtfyn

Manglende millioner til Vester Aaby: Udvalgsformand vil undersøge kritikpunkter

Den gamle forfaldne gaskomfurfabrik Jenni på Strandvejen er noget af det, Jørgen Gundertofte efterlyser penge til at få ryddet op i. Foto: Jørgen Gundertofte
Annonce

Lokaldebat: Til Jørgen Gundertofte: Tak for dit skriv for efterhånden et stykke tid siden, som jeg skylder en tilbagemelding.

Først vil jeg sige, at der også ruller millioner til de mindre bysamfund, men det er da altid en diskussion værd, om det er nok. Jeg kommer selv fra et af disse samfund, så jeg kender godt problematikken.

Jeg svarer på dine spørgsmål fra en ende af, så godt som jeg nu formår.


Først vil jeg sige, at der også ruller millioner til de mindre bysamfund, men det er da altid en diskussion værd, om det er nok. Jeg kommer selv fra et af disse samfund, så jeg kender godt problematikken.

Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn


Mejerigrunden i Åstrup: Jeg kender ikke status for denne grund, den må jeg undersøge nærmere.

Gaskomfurfabrikken Jenni: Den har jeg tidligere svaret på angående evt. nedrivning. Hvis bygningerne er til fare for folk og omgivelser, f.eks. tagplader eller andet, der flyver rundt, kan der gives et påbud om sikring. Det kræver en konkret henvendelse til miljøforvaltningen. Det samme gælder udslip af farlige stoffer eller farligt affald. Et påbud alene på baggrund af et visuelt udtryk er ikke muligt.

Cykelstien: Jeg melder strækningen ind til vejafdelingen. Som jeg læser det, så er det manglende vedligehold, så det må vurderes af kommunens folk.

Bøgebjergvej 25 mm.: Det lyder som et problem, der skal med i kommunens trafiksikkerhedskatalog, hvoraf vi politikere hvert år prioriterer trafikale problemer til forbedring. Til næste år er der yderligere sat penge af til udvidelse af nogle af vores meget smalle veje som den, du fremfører her. Måske kan denne strækning komme i spil her, og problemet løses den vej rundt. Der er dog ikke voldsomt mange midler.

Jeg beder vejafdelingen tage bestik af vejforløbet, og vurdere på det.

Byggegrunde: Hvis nogen vil købe kommunale byggegrunde, så forstår jeg ikke, hvis der er givet afslag. Måske er der problemer i forbindelse med lokalplanen, men hvis det er en gammel plan, så kan den jo revideres, hvis der politisk flertal for det. Jeg undersøger.

Fortove, stier og overkørsler: Angående fortove så har vi desværre mange hængepartier rundt om i kommunen, men der er afsat ekstra midler i disse år, så vi kan komme rundt og lave forbedringer. Jeg ved ikke, hvornår turen kommer til jer, men som du illustrerer, så er der måske behov for at komme forbi og kigge på enkelte forhold allerede nu. Jeg videresender til vejafdelingen for vurdering.

Som jeg skriver, så vil jeg undersøge nogle af spørgsmålene og vende tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Restauratør skuffet over banker: - De burde støtte os, som de selv har fået støtte

Annonce