Annonce
Svendborg

Manglen på værnemidler får hjælpsomheden op i os: Flere har været i gemmerne

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Skal man passe, pleje og hjælpe med at gøre coronasmittede raske, kræver det som bekendt værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, visir eller lignende. Som der er mangel på. Men så er det godt, at flere har været i gemmerne, for at finde værnemidler frem til dem, der mangler.

Sydfyn: Værnemidler som eksempelvis beskyttelsesbriller eller visir er en mangelvare i disse coronatider.

Heldigvis går Corona hånd i hånd med hjælpsomhed, lader det til. Det er der i hvert fald flere eksempler på.

På Hospice Sydfyn, der ligger i Svendborg, er man overordentligt glad for den hjælpende hånd, ejeren af Hansted, Lars Skovmand Aagaard, har givet.

"På Hospice Sydfyn har vi ledt efter beskyttelsesbriller som alternativ til visirer, og har i dag fået doneret 46 par helt nye beskyttelsesbriller ", skriver Hospicechef på Hospice Sydfyn, Marianne Horstmann i en e-mail til redaktionen.

"Det er vi meget taknemmelige for, og vi glæder os over den hjælpsomhed og omsorg vi har for hinanden i lokalsamfundet i denne tid."

Annonce

Uddannelser bidrager

Hjælpsomhed er der også fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, der i denne tid giver regionen en håndsrækning i kampen mod Covid-19.

"Vi er ved at tømme samtlige lagre for tusindvis af handsker, ansigtsmasker, overtræksdragter, håndsprit og andre værnemidler. Værnemidlerne bliver normalt brugt i laboratorier og simulationsmiljøer på vores sundhedsuddannelser i Svendborg, Odense og Vejle," oplyses det af Carsten Pico, der er kommunikationskonsulent hos UCL.

Planen er at smide værnemidlerne efter Region Syddanmarks medarbejdere, der har brug for at beskytte sig mod Covid-19, for i øjeblikket har uddannelsesinstitutionerne ikke gavn af værnemidlerne.

"Da vores studerende er sendt hjem, stiller vi værnemidlerne til rådighed for regionens sygehuse, som har hårdt brug for dem til sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale," lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce