Annonce
Erhverv

Mange penge at hente hos fonde: Men fynske virksomheder glemmer at søge

Direktøren for Exodraft, Jørgen Andersen, har haft gode erfaringer med at hente hjælp til at søge fonde.
Fondssøgning.dk, der hjælper virksomheder med at søge midler i fonde til udviklng, konstaterer manglende interesse fra fynske virksomheder. Der er ellers mange penge at hente, hvis man ellers ved, hvordan man skal søge.
Annonce

Fonde kan være med til at give virksomheder det afgørende økonomiske skub mod succes, men måske er virksomhederne på Fyn ikke lige så gode til at søge fonde som i resten af landet. Ifølge Fondsansøgning.dk, som hjælper virksomheder med at søge pengepuljer, er Fyn nemlig underrepræsenteret i deres kundegruppe - også selvom de selv har base på Fyn i Nyborg.

- Vi opererer jo i hele landet, og vi har også fynske virksomheder. Det er bare ikke så mange, og når vi snakker Østfyn, så er det decideret få. Østfyn er helt skævt. Taget i betragtning, hvor meget vi har at lave, så synes vi ikke, at Fyn er godt repræsenteret i forhold til de andre landsdele, siger Gert Damsted, partner i virksomheden Fondsansøgning.dk.

Der er ellers mange penge at hente, hvis man investerer noget tid i at søge fonde, og for nogle virksomheder kan det være helt afgørende at have penge til at sætte gang i produktionen.

- Fonden kan finansiere fra idé til prototype. Der er mange, der ikke kommer videre fra ideen, fordi det er et dyrt stadie. Det er også svært at vide, i hvor høj grad man har held med at sælge produktet efterfølgende, så hvis fonden kommer ind med nogle penge til at skubbe projektet i gang, minimeres risikoen for den enkelte virksomhed. Oftest finansieres 33-60 pct. af de samlede projektomkostninger, så i runde tal får man finansieret halvdelen af sine udviklingsomkostninger, forklarer Gert Damsted.

Exodraft

Exodraft a/s fremstiller røgsugere og varmegenvinding til private og industri. Derudover har virksomheden også lavet et partikelfilter til brændeovne.

Virksomheden er kendt for at lave grønne løsninger, og de arbejder aktivt efter FN's klimamål. I 2019 var virksomheden nomineret til Odense Bæredygtighedsråds klimapris i kategorien “Bæredygtig energi”.

Virksomheden holder til på C. F. Tietgens Boulevard 41 i Odense SØ. Exodraft er dog også i gang med at udvide, og derfor startede de i januar med at bygge en ny fabrik i Langeskov.

Annonce

Exodraft har søgt fonde og fået 1,5 millioner

Exodraft, som blandt andet er kendt for at lave røgsugere, er en af de virksomheder, som har brugt tid og energi på at søge fonde. Med hjælp fra Fondsansøgning.dk har virksomheden fået 1,5 millioner kroner i tilskud fra Danmarks Innovationsfond til udvikling af et højteknologisk partikelfilter - et projekt med et budget på omkring 4,6 millioner kroner.

- Nogle gange kan det være udslagsgivende, om man kan få de penge eller ej. Vores nuværende projekt havde vi nok gennemført uanset hvad, men det er ikke sikkert, at vi havde været lige så ambitiøse omkring det, siger direktøren for Exodraft, Jørgen Andersen.

År tilbage prøvede virksomheden at søge fondsmidler på egen hånd, hvilket viste sig at være alt andet end nemt. Derfor tror direktøren også, at det potentielt kan afskrække andre virksomheder, som vælger ikke at søge fondsmidler, fordi det kræver for meget tid og energi.

- Det er meget bøvlet. Man kan bruge rigtig meget tid på at undersøge, hvad man skal søge og hvordan, hvis man ikke allerede ved det. Det er en jungle, når man skal til at finde forskellige puljer og fonde, og så derefter skal man lave gode ansøgninger og komme igennem hele processen, siger Jørgen Andersen.

Annonce

Fondsansøgning.dk er øger chancen

Ifølge Gert Damsted fra Fondsansøgning.dk har det rigtigt nok været meget bøvlet at søge fonde før i tiden, og det er stadig ikke helt så nemt, som man kunne ønske sig. Det er også derfor, at Exodraft har hentet hjælp hos Fondsansøgning.dk.

- Ved at søge hjælp hos professionelle, som vi har gjort et par gange nu, så sparer vi en hel del penge og en masse timer. Jeg er heller ikke er sikker på, at vi havde fået pengene, hvis vi havde gjort det selv, siger Jørgen Andersen.

Det kan nemlig være svært at navigere rundt i, hvad man skal søge, hvordan man skal søge, og hvad der øger ens chancer for at få fingre i fondsmidler.

- Vi sætter os rigtig meget ind i, hvad de forskellige fonde gerne vil have. Virksomheder sætter sig normalt ikke ind i de ting, og de har måske mellem 10-25 procents chance for at få fondsmidler. Hos os ligger vi omkring 70-80 procent, siger Gert Damsted.

Fondsansøgning.dk håber, at interessen for fondsøgninger stiger hos de fynske virksomheder, og derfor er de også gået ekstra hårdt ind på at tiltrække de fynske kunder.

- Det jo penge til vækst og udvikling, og det vil vi gerne have noget mere af på Fyn. Vi vil gerne have sat skub i nogle flere arbejdspladser, og det er fondsmidler med til at generere. Det skaber nogle arbejdspladser. Det er ikke engang, fordi vi leder efter arbejde, for vi er booket til langt ud på efteråret. Vi kunne bare godt tænke os, at de fynske virksomheder gjorde mere brug af muligheden, siger Gert Damsted.

Exodraft har fået 1,5 millioner til at udvikle et højteknologisk partikelfilter. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud, der taler for sig selv

Annonce