Annonce
Fyn

Mange busser får nye køreplaner til august

Når sommerferien er slut og vi er inde i august får flere fynske busruter nye køreplaner. Man kan tjekke dem på Fynbus' egen hjemmeside eller Rejseplanen. Arkivfoto: Michael Bager
Mange fynske busruter skifter køreplan i begyndelsen af august, så derfor er det en god idé at orientere sig på forhånd, lyder råd fra Fynbus.
Annonce

Fyn: Kører du med bus på Fyn og Langeland, så tjek køreplanen, når du vender tilbage fra sommerferie. Mange ruter skifter nemlig køreplan i starten af august.

Det skriver Fynbus onsdag i en pressemeddelelse.

Når skoler og uddannelser starter op igen efter ferien får nye lokal- og uddannelsesruter nye køreplaner. De fleste ændringer er justeringer af afgangstiderne og på den tid, som mange af busserne har til at køre de forskellige strækninger. Blandt andet baseret på, hvor busserne har haft for lidt eller for meget tid, skriver Fynbus.

Enkelte regionale ruter (130-131, 140 og 151-153) og bybusruter i Odense (40-44 og 91) får nye køreplaner den 2. august. Det samme gør bybusserne i Nyborg og Middelfart.

Annonce

Bus til Lindø

Fra den 2. august vil udvalgte afgange på rute 151-153 mellem Odense og Kerteminde køre omkring Lindø Industripark til glæde for de mange ansatte på de nye virksomheder, der har slået sig ned på det gamle værftsområde.

Man kan læse mere om ændringerne på de enkelte ruter og se de nye køreplaner på Fynbus.dk.

Bruger man Rejseplanen er den også opdateret med de nye tider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce