Annonce
Svendborg

Mandagens sydfynske coronatal: Stigning i Svendborg og Faaborg-Midtfyn, fald på Langeland

Imens smitten falder på Langeland, stiger den i Svendborg og Faaborg-Midtfyn. Ærø ser ingen ændringer i smittetallet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sydfyn: Den gode, sydfynske tendens med faldende smittetal ser nu ud til at vende. I hvert fald for de store kommuner, Svendborg og Faaborg-Midtfyn.

Søndag var der i Faaborg-Midtfyn Kommune registreret 18 nye smittetilfælde de seneste syv døgn, og det tal er mandag steget til 19. Kommunen har nu en incidens - antal smittede per 100.000 borgere - på 36,9.

Også i Svendborg ser man en lille stigning. Her er smittetallet steget fra syv søndag til otte mandag, hvilket giver kommunen et incidenstal på 13,7.

På Langeland tegner der sig et lidt mere positivt billede. Her er antallet af nye registrerede smittede de seneste syv døgn faldet med en enkelt siden søndag. Mandag er antallet af nye smittetilfælde den seneste uge seks, og øen lander med en incidens på 48,1.

Ærø har fortsat et enkelt smittetilfælde, og her er incidensen 16,8./cedbo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce