Annonce
Svendborg

Mandagens coronatal: Tre ud af fire sydfynske kommuner har forsat stigende smitte

Mandagens coronatal var forsinkede grundet en teknisk fejl hos Statens Serum Institut. Da de udkom sidst på eftermiddagen, stod det stadig klart, at coronasmitten er stigende på det meste af Sydfyn. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Sydfyn: Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Langeland kommuner oplever i disse dage stigende coronasmittetal, mens der - for nu - stadig er stilstand på Ærø.

Ifølge de seneste tal, som Statens Serum Institut har offentliggjort mandag 26. oktober sidst på eftermiddagen, er der i løbet af de seneste syv dage registreret 28 smittede i Svendborg Kommune, hvilket er 3 mere end gårdagens tal.

Ligeledes er incidensen - antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage - steget yderligere og ligger nu på 48,1. Dette betyder, at kommunen forsat er på bekymringslisten, hvor en kommune først fjernes, når incidenstallet er faldet til under 20.

I Faaborg-Midtfyn kommune er der de seneste syv dage registreret 20 smittede, hvilket giver en incidens på 38,9, mens der på Langeland nu er otte registrerede smittede de seneste syv dage, hvilket giver en incidens på 64,2.

På Ærø er der forsat stilstand. Sammen med Samsø er Ærø i nemlig de eneste to kommuner hvor der ikke er registreret nogle nye smittede de seneste syv dage.

Lige nu finder man de højeste incidens-tal på Sjælland i kommunerne Høje-Taastrup med en incidens på 310,2, Ishøj med 271,6 og Brøndby med 269. /Sotla

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Annonce