Annonce
Erhverv

Malerfirma: - Vi maler også sort

Malermester Morten Raft, tv., oplever, at kunderne hele tiden vender tilbage, og det må han tage som udtryk for, at de er tilfredse med virksomhedens indsats. - Relationer er altafgørende i dag, siger Morten Raft. Foto: Jonas Ibsen
Fynske Farver maler hele Fyn i alle farver fra hovedkvarteret på Havnegade i Svendborg.

SVENDBORG: Nej, malermester Morten Raft fra Fynske Farver har ikke rodet sig ud i ulovligt skatte- og momsfrit måneskinsarbejde.

Overskriften til denne artikel henviser blot til en særlig opgave med en kreativt mødelokale på Kvægtorvet på TV2 i Odense.

- Vi har heldigvis travlt med mange gode opgaver for tilfredse kunder, som hele tiden vender tilbage med nye opgaver til os. Vi er dygtige til at sætte det rigtige hold til opgaven, og jeg oplever mange gange, at det ikke nødvendigvis er prisen, der er afgørende. Det er i dag mindst lige så vigtigt, at vi kan forsikre kunden om, at vi stiller med det rigtige team, den rigtige sjakbajs og de bedste folk, der kan arbejde sammen om opgaven og levere det bedste resultat under det tidspres, der ofte er på de jobs, vi får, fortæller Morten Raft.

På den baggrund er Fynske Farver lykkedes med at sikre sig en fin position på markedet, og virksomheden har mange gange haft held med at tage konkurrencen op med langt større firmaer i Odense.

- Kunderne vender tilbage til os, og det må jeg tage som udtryk for, at de er tilfredse med vores indsats. Relationer er altafgørende i dag, siger Morten Raft og tilføjer:

- Vi har heldigvis mange erfarne folk med mange år på bagen. Vi har folk, der går forrest og motiverer de andre ansatte. En af kollegerne kom i lære her i 1974, som er det år, hvor jeg blev født.

Annonce

Fynske Farver

Omsætning 2018: 21 mio. kroner

Resultat 2018: 1,8 mio. kroner

Antal ansatte: 32, heraf fire lærlinge

Fra lærling til ansat

Fynske Farver har for tiden fire lærlinge, og malerfirmaet har traditionelt haft mange lærlinge.

- Vi må bare erkende, at vi selv skal være med til at føde kæden, for det er i dag svært at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Vi skal selv bidrage, og jeg synes, det er interessant, at ni af de ansatte i Fynske Farver i dag er uddannet her som lærlinge. Det kan vel godt tages som udtryk for, at vi lykkes med at skaffe vores egne folk, ik?.

Morten Raft er glad for, at selv om en af virksomhedens store udfordringer handler om at skaffe dygtige nye kolleger, så oplever han også, at de får mange uopfordrede ansøgninger fra folk, der har hørt om deres unikke arbejdsmiljø og som gerne vil være med på holdet.

Akademiker på vej

En anden væsentlig udfordring, som Fynske Farver aktuelt kæmper med, er behovet for og ønsket om en gennemgribende digitalisering af virksomheden.

- Alt handler i dag om kontrol, kvalitetssikring og registrering. Det er svært og tidskrævende, og jeg forventer, at vi inden længe vil finde en dygtig akademiker, som kommer til at hjælpe os gennem den tiltrængte digitale omstilling, som ikke mindst skal ruste os til fremtiden.

Fynske Farver er i sin nuværende form skabt ved i 2008 at lægge tre virksomheder sammen. Den ældste af de oprindelige virksomheder runder 100 år næste år. Malermester Morten Raft blev i 1995 selv udlært i virksomheden, og han ejer i dag Fynske Farver sammen med Ole Billum Jensen fra Faaborg.

Malerfirmaet i Svendborg har i dag ikke mange private kunder.

- Langt de fleste opgaver ligger inden for erhvervsbyggeri og boligforeninger, og vi håndterer større opgaver med såvel nybyggeri og renovering, fortæller Morten Raft.

Opgavens størrelse er underordnet, som det hedder på virksomhedens hjemmeside:

- Hvis du har en maleropgave, som du skal have løst, så har du hermed taget det første skridt i den rigtige retning, hvis du spørger os. Det handler ikke kun om, at du slipper for at få sved på panden og maling på tøjet. Det handler også om de rigtige forberedelser, de rigtige materialer, det rigtige håndelag og mange års erfaring automatisk følger med, når du vælger Fynske Farver.

Et mødelokale hos TV2 blev malet sort, en opgave, som Fynske Farver ofte bruger som eksempel firmaets kreative evner. Foto: Jonas Ibsen

Eksperter i flyttesyn

Fynske Farver fungerer ofte som ejendomsadministratorernes forlængede arm i forbindelse med flyttesyn i boligforeninger.

- Vi er rutinerede brugere af det såkaldte iSyn-system, og vi er med til at udfærdige flytterapporter for cirka 30 lejemål om måneden. Derfor tør vi godt kalde os eksperter i flyttesyn. Ved at bruge os er både lejer og udlejer sikret mod de tvister, der kan risikere at opstå, når en lejer fraflytter et lejemål.

Morten Raft påpeger, at Fynske Farver om tre år stadig er baseret i Svendborg.

- Jeg regner med, vi fortsætter den sunde udvikling med en årlig vækst på både top og bund på fire-fem procent. Vi skal ikke vokse ekstremt hurtigt, for så mister vi overblikket og den gode stemning. Jeg tror på en sund, kontrolleret organisk vækst. Der skal være tid til, jeg kan besøge kunderne og snakke med dem, om hvordan det går, og jeg skal have tid til at sikre, at alt er, som det skal være, fastslår den sydfynske malermester.

Morten Raft i gang med en opgave på Stellamaris Hotel i Svendborg sammen med malersvend Brian Kastrupsen. Foto: Jonas Ibsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce