Annonce
Langeland

Mød kunstneren bag Ørstedprisen: Der er fysik i Sabines sommerfugle

Sabine Majus er født i Kiel i Tyskland, men flyttede til Langeland for 34 år siden. Foto: Katrine Becher Damkjær
Hver sommer laver smykkekunstner Sabine Majus den sommerfugleskulptur, der bliver overrakt sammen med H. C. Ørsted Prisen. Prisen hylder forskning og bliver uddelt på den langelandske videnskabsmand H. C. Ørsteds fødselsdag 14. august.
Sidste sommer havde smykkekunstner Sabine Majus travlt. Ikke alene havde hun kortere tid end hun plejer, til at lave sin efterhånden kendte sommerfugleskulptur. Samtidig var det 30 grader varmt, og ovnen, hun brændte emaljen i, bliver 800 grader. Og oven i det havde hun netop flyttet en del af sit værksted ind i et tomt butikslokale i Sidsel Bagers Gade i Rudkøbing. Normalt holder hun til i Herlev ved Lindelse, men havde sagt ja til kommunens idé om at lade kunstnere leje sig ind i tomme butikslokaler til en billig pris. Sommerfuglen skulle være færdig 14. august, så den kunne overrækkes til forsker Peter Christian Kjærgaard Vesborg, der var modtager af sidste års H.C. Ørstedpris. Prisen uddeles hvert år på den langelandske videnskabsmand H. C. Ørsteds fødselsdag og har til formål at hylde videnskaben. - Jeg var spændt på, om det lykkedes for mig at lave den her i Rudkøbing. Det var varmt, så døren til butikken stod åben. Folk kiggede ind og fulgte med i arbejdet, men med respekt. De var ikke forstyrrende. Det var en god oplevelse, fortæller Sabine Majus, der for syv år siden blev udvalgt til at lave det kunstværk, forskeren får overrakt sammen med en check på 10.000 kroner. - Jeg er dybt taknemmelig. Jeg føler mig lidt som en ambassadør for Ørsted på grund af prisen. Når folk spørger til sommerfuglene, får de hele forklaringen om Ørsted og sommerfuglen. Jeg fortæller dem også om forskerne, der har modtaget prisen, siger hun. H. C. Ørsted, der blev født i Rudkøbing i 1777, var verdenskendt kemiker og fysiker. Han tog også aktivt del i datidens kulturliv og føjede mange nye ord til det danske sprog. Han var eftersigende ophavsmand til ordet “sommerfugl” og er siden blevet forbundet med den sarte, flaksende sommerbebuder.
Annonce

Sabine Majus

Sabine Majus er født i 1956 i Kiel i Tyskland.

Hun er uddannet møbelsnedker og guldsmed.

I 1985 flyttede hun til Langeland og etablerede sig som selvstændig smykkekunstner.

Sabine Majus har værksted og privatadresse i Herslev ved Lindelse og værkstedsbutik i Sidsel Bagers Gade i Rudkøbing.

Hun står for syvende år i træk bag det kunstværk, der følger med H.C. Ørsted Prisen, der uddeles 14. august i Ørstedspavillonen i Rudkøbing.

Mange timers arbejde

Sabine Majus ved endnu ikke, hvem dette års modtager er. Det får hun først at vide i juni. Når hun kender navnet, går hun i gang med at udtænke, hvordan sommerfuglen skal se ud. Hvert kunstværk er nemlig unikt og er tilpasset modtageren. Da prisen i 2017 gik til den grønlandske forsker Minik Rosing, havde Sabine Majus for eksempel ladet sig inspirere af det grønlandske flags farver, og da DNA-forskeren Eske Willerslev modtag prisen i 2016, havde hun erstattet den lille sølvplade med et stykke mammut. - Jeg drillede ham lidt og sagde, at jeg ikke havde limet den fast, hvis han nu var fristet til at lave en DNA-prøve, griner hun. Sommerfuglens skelet er skåret ud af en plade i sterlingsølv. Sabine Majus skærer selv hver eneste lille hul med en sav. I hullerne fylder hun flydende emalje. - Der er faktisk fysik i, at selve teknikken overhovedet kan lade sig gøre. Normalt er emaljepulver tørt, men jeg blander vand i. Fordi emaljen er flydende, putter jeg den ind i alle felterne med en pensel. Og på grund af overfladespænding hænger emaljen fast lige som sæbebobler, forklarer Sabine Majus. Det er vigtigt, at hun er meget præcis med stopuret, for giver hun det lidt for lang tid i ovnen, bare få sekunder, krøller emaljen sammen. - Når alle felter er fyldt ud, får sommerfuglen et par sekunder længere i ovnen, så emaljen smelter sammen og ligner glas. Det er en gammel teknik, der blev brugt i jugendstil og art nouveau, men siden har den ikke været brugt så meget, fordi den er for tidskrævende siger Sabine Majus, der har lært teknikken af en skotsk kvinde. Hun arbejder på sommerfuglen otte timer om dagen flere uger i træk, og alene de to felter yderst på vingespidsen tager to timer at lave. - Jeg tæller ikke, hvor mange timer, jeg bruger. Jeg starter, og så er jeg færdig, når jeg er færdig. Jeg glæder mig hver morgen, for det er spændende, at det overhovedet kan lade sig gøre. I starten er det ikke ret pænt, men det bliver pænere og pænere for hver dag, der går, forklarer hun.

Faldt for Langeland

Døren til værkstedsbutikken går op og en tysk familie kommer ind. Moren i familien kigger interesseret på nogle ringe i en montre, imens Sabine Majus på flydende tysk forklarer hende om håndværket. Hun kan godt lide at give kunderne en ekstra oplevelse, når de besøger butikken. Sabine Majus er født i Kiel i Tyskland, men flyttede til Langeland i 1985. Hun besøgte Danmark som barn og faldt for naturen og mentaliteten, især den langelandske. Først efter hun var flyttet, blev hun klar over, at øen tiltrækker mange kunstnere som hende selv. - For mig er det vigtigste roen. Nogle kunstnere har brug for at der sker en hel masse for at blive inspireret. For mig kan der ikke ske lidt nok. For så lytter man til sig selv og lægger mærke til, hvad der er indeni en, fortæller Sabine Majus. Hun er både uddannet møbelsnedker og guldsmed, og værkstedet bærer præg af, at hun kan lide at arbejde med forskellige materialer. Hun bruger både guld, sølv, sten, drivtømmer, emalje, skaller og slebet glas, hun finder ved stranden. Selv om smykkerne er hendes primære arbejdsområde, giver hun sig selv lov til at lave andre ting ind imellem. For eksempel skulpturer. - Jeg bruger tid på det, uden at vide om jeg kommer til at tjene penge på det. Det har jeg brug for. Det er min livseliksir, og jeg ville tørre ind, hvis jeg ikke gjorde det. Den luksus giver jeg mig selv i perioder, hvor jeg måske fornuftsmæssigt skulle fokusere på at arbejde.

Pris hylder forskning

Hans Christian Ørsted Prisen blev stiftet i 2013 af H.C. Ørsted Selskabet og Langeland Kommune.

Prisen uddeles hvert år på H.C. Ørsteds fødselsdag 14. august. Det foregår i Ørstedpavillonen i Rudkøbing.

Ud over æren får modtageren et diplom, et kunstværk lavet af Sabine Majus og en check på 10.000 kroner.

Formålet med prisen er at synliggøre H.C. Ørsteds tilknytning til Langeland og H.C. Ørsteds betydning for naturvidenskab, teknik, kultur og nutiden.

Prisen tildeles en person, institution eller organisation, der har bidraget til at fremme H.C. Ørsteds opfattelse af naturvidenskab og ånd som to sider af samme sag.

Det er en priskomité udpeget af H.C. Ørsted Selskabet, der udvælger vinderen.

Sidste år modtog Peter Christian Kjærgaard Vesborg prisen. Han er lektor i fysik ved Danmarks Tekniske Universitet.

Kilde: hcoersted.dk

Lokalt islæt

Selv om Sabine Majus endnu ikke ved, hvem der modtager dette års Ørstedpris, er hun begyndt at overveje, hvordan sommerfuglen skal se ud. Der er planer om at anlægge en sommerfuglehave til en helt bestemt type sommerfugl et sted på Langeland. Og det er den, hun overvejer at lade sig inspirere af. - Jeg kan godt lide at knytte sommerfuglen sammen med Langeland og bruger så meget af det, vi har her, som muligt. Den klods, sommerfuglen står på, er elmetræ fra en have her på Langeland. Transportkassen er lavet af en langelandsk tømrer. Og rebet på transportkassen er fra en skomager fra Langeland, siger hun.
Sådan så sommerfuglen ud i 2014, da H.C. Ørsted Prisen gik til Hanne Hautorp fra Mærsk Mc Kinney Møller Videncenter. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Kropumulige vilkår for fiskerierhverv

Vi skal passe på livet i havene. Således skal vi også passe på torskebestanden i Østersøen, og derfor giver det også al mulig mening, at der råbes vagt i gevær på Christiansborg og i Bruxelles, når bestanden i Østersøen er under hårdt pres. Samtidig skal vi også se på de afledte konsekvenser af de særdeles skarpe vurderinger af situationen og de muligvis deraf følgende beslutninger. For hvad sker der, når man barberer 70 procent af mængden af torsk, lyst- og fritidsfiskere må hale op af havet dagligt? Et sandsynligt gæt er, at fiskeriturismen på Langeland vil blive sendt til tælling. Når vi dertil lægger, at erhvervsfiskeriet får en tilsvarende udfordring, så står der på bundlinjen, at to erhverv på en ø som Langeland får en ordentlig kæberasler, som ikke sådan lige kan overvindes ved at ryste lidt på hovedet. Det vil gøre ondt på øen og ikke kun på de helt konkrete erhverv. Det vil også have en negativt afsmittende effekt. At fiskeriminister Mogens Jensen (S) så meddeler, at han godt kan se, at det kan rive tæppet væk under de to erhvervsgrene, er en formildende omstændighed. Det levner en smule håb for, at det ikke går helt så galt for de to erhverv, som det lige nu ser ud til. Men mere end strået af håb er der heller ikke at holde fast i. Han gør nemlig blot opmærksom på, at han er bevidst om udfordringer, men heller ikke mere. Der er ingen løfter om at finde løsninger, der er mere skånsomme. Naturligvis er det nødvendigt at værne om dyrelivet. Fortsættes fiskeriet uændret kan det betyde, at der om kort tid bare ikke er noget at hale op af havet. Omvendt må det være muligt at kunne navigere uden om et udsving i kvoten i den størrelsesorden, der er tale om. I fjor blev kvoten hævet med 70 procent for erhvervstorskefiskeriet, og nu er der så lagt op til en lukning for fiskeri af torsk i årets tre første måneder. Det er på det nærmeste umuligt at tilrettelægge et erhverv med så stor usikkerhed. At subsidiere erhverv kan være en glidebane, og lidt hårdt formuleret, så må det jo være en selvstændigt erhvervsdrivendes eget ansvar at få biksen til at løbe rundt. Omvendt må det også tages med i overvejelserne, at hvis der træffes politiske beslutninger med så drastiske konsekvenser for et erhverv, så kan det være nødvendigt at kigge på mulighederne for en subsidiering, når tæppet trækkes væk under erhvervet. Alternativt skal der laves nogle planer og undersøgelser af dyrelivet, som gør det muligt undgå så drastiske ændringer med så relativt kort varsel, som det er tilfældet.

Annonce