Annonce
Faaborg-Midtfyn

Må ikke sende til Danmark: Faaborg-virksomhed står med to millioner mundbind i Vietnam

300 syersker på fabrikken i Vietnam er gået i gang med at lave 2 mio. mundbind. Privatfoto.
Viking Rubber, der producerer avanceret arbejdstøj i Vietnam, har omstillet produktionen og sat 300 syersker til at lave antibakterielle mundbind, som kan vaskes og genbruges op til 30 gange. Men i øjeblikket må firmaet ikke sende mundbindene ud af Vietnam.

Faaborg: Faaborg-virksomheden Viking Rubber Co. er i gang med at producere to millioner mundbind, men nu og her må de ikke sendes til Danmark, hvor værnemidler ellers er en mangelvare i kampen mod coronavirussen. Til gengæld kommer de befolkningen i Vietnam til gode.

Her har Viking Rubber Co. sin produktion.

- Vi er oppe mod et bureaukrati, for vi skal have en eksporttilladelse, før vi må sende vores produkter ud af Vietnam, og jeg kan ikke være sikker på, at vi kan få den tilladelse, men det er jeg nok klogere på i løbet af en uges tid, forklarer administrerende direktør Alexander Mygind Andersen.

Annonce

Genanvendeligt mundbind

Mundbindet har tre lag. Det yderste er vandafvisende, og de to inderste er lavet af et særligt stof, som har en antibakteriel belægning.

Viking Rubber Co’s fabrik har fået lov til at bruge det særlige antibakterielle stof til at udvikle mundbind til det vietnamesiske marked.

Nu håber Faaborg-firmaet på at kunne eksportere dem til kunder i Danmark og Europa også.

Kontakt til danske sundhedsmyndigheder

Om der overhovedet vil være efterspørgsel på Viking Rubbers mundbind herhjemme, vides heller ikke med sikkerhed. Alexander Mygind Andersen er nemlig først i en indledende fase i kontakten med de danske sundhedsmyndigheder, men produktet virker lovende.

Viking Rubber Co. har udviklet et antibakterielt og genanvendeligt mundbind, som kan vaskes 30 gange og stadig være antibakterielt.

De er i gang med at producere to millioner mundbind på fabrikken i Vietnam, hvor 300 syersker har omstillet produktionen af avanceret arbejdstøj. Mundbindene er bestilt af blandt andet supermarkedskæder og apoteker i Vietnam, og bilfabrikken Honda har alene afgivet en ordre på 200.000 stk.

- Jo, selvfølgelig kunne det være fedt, hvis vi også kunne gøre en forskel i Danmark i bekæmpelsen af coronavirus, men der ligger altså også en stor tilfredsstillelse for medarbejderne i at kunne levere i hjemlandet. Det giver en enorm stolthed, konstaterer Alexander Mygind Andersen.

Støtter op om bæredygtighed

- Vores direktør i Vietnam engagerer sig meget, fordi Vietnam er udsat. De bor tæt og har et dårligere sundhedssystem. Det er vigtigt at medarbejderne har det godt, og holder sig stærke og raske. Og at landet udvikler sig, siger direktøren.

- Vi vil gerne støtte op om et bæredygtigt alternativt til engangsmaskerne, og mange steder er de en mangelvare lige nu. Så kan vi gøre en forskel for både sygdomsbekæmpelsen og bæredygtigheden, skal vi klart gøre det. Det er ikke noget, vi tjener noget særligt på, må vi indrømme. Men det er vigtigt for os. Vi vil gerne gøre vores i denne tid, siger Alexander Mygind Andersen.

Direktør Alexander Mygind Andersen, Viking Rubber Co. har taget indledende kontakt til de danske sundhedsmyndigheder. Foto: Michael Bager

Ønske fra regeringen

Udviklingen af mundbindet er sket på Viking Rubbers tekstilfabrik i Vietnam efter et ønske fra den vietnamesiske regering. Der er påbud om, at man ikke må gå udenfor uden mundbind derude nu for at hindre smittespredning.

Det vietnamesiske sundhedssystem er langt fra så udviklet som det danske, og der er en generel frygt i samfundet for sygdommen. Derfor har direktøren på fabrikken i Vietnam også skruet op for at undervise medarbejderne i rengøring, så de sikrer at der både er rent på fabrikken og hjemme hos dem selv.

Maskerne er antibakterielle og kan vaskes og genbruges op til 30 gange. Privatfoto.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce