Annonce
Danmark

Lyt: Efter tre blodpropper og corona: Michelin-kok stopper aldrig arbejdet

Kalenderen skrev februar 2020, da Rasmus Munk bliver kaldt op på scenen i Trondheim i Norge, hvor Michelin-guiden uddelte sine famøse stjerner.

Han gik op på scenen med nul stjerner, og gik ned derfra med to, og det sker meget sjældent at en restaurant på den måde kommer ind i Michelin-guiden med to stjerner.

Samtidig er det bare lidt mere end et halvt år siden, at han åbnede sin nye restaurant på Refshaleøen i København.

Der var med andre ord lagt i kakkelovnen til et fantastisk år for Rasmus Munk og Alchemist 2.0.

Men så kom corona, som der er blevet sagt tusindvis af gange i det forgange år.

Michelin-mad til hjemløse

I podcasten Annus Horribilis taler vært Janus Fabricius med en række mennesker, der har gjort sig særligt bemærket i 2020, og i den her udgave er det den 29-årige danske stjernekok Rasmus Munk.

Da corona lukkede branchen, stod han med flere tomme køkkener og en masse timer, som han plejer at bruge på at arbejde.

Derfor skrev han ud på de sociale medier for at finde frivillige kokke, der havde lyst at hjælpe hjemløse i København.

Og der var masser, der meldte sig.

Det blev til projektet Junk Food, som hver dag serverer lækker mad til 500-600 hjemløse med opbakning fra rig- og bankmanden Lars Sejer, som også har investeret i Rasmus Munks restaurant.

Blodpropper

Selvom Rasmus Munk stadig er en ung mand, så kan han allerede bryste sig af et CV med nogle af de største bedrifter i restaurationsbranchen.

Der er junior-VM, køkkenchef på den anerkendte restaurant Tree Top og altså restaurantejer og Michelin-stjerne-indehaver.

Men alle bedrifterne har sat sine spor på helbredet. Rasmus Munk åbnede Alchemist version 1 i 2015. Op til åbningen fik Rasmus Munk to blodpropper. Men han arbejdede videre. Restauranten skulle jo åbne.

I sommeren 2019 skulle Rasmus Munk så åbne sin version 2 af Alchemist. Der rammer endnu en blodprop. Men han arbejdede videre. Restauranten skulle jo åbne.

I dette afsnit af Annus Horribilis tager vi en snak om at passe på sig selv, selvom man har kæmpe ambitioner og en arbejdsuge, hvor man helst ikke skal tælle timerne.

Og så taler vi om, hvordan nedlukningen har hjulpet stjernekokken til at reflektere over livet, og hvad der er vigtigt.

Vil du lytte til flere podcasts fra Podcasten Danmark, kan du klikke her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Debat

Debat: Stop for eksport af levende dyr

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce