Annonce
Debat

Lyt mere, larm mindre - social intelligens skal drive grøn omstilling

Enkelt sagt mangler vi noget i klimakampen, der kan samle os. Det kan virke mærkværdigt, at vores fælles fremtid ikke ligger os så meget på sinde, at den kan være vores samlingspunkt.

Annonce

Man taler så meget om, at vi kan lære noget af den samfunds-nedlukningsperiode, vi nu er ved at lægge bag os. Det håber jeg i den grad, vi kan.

For vi har meget at lære - ikke mindst om hinanden og ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling, vi kommer til at arbejde med i lang tid. Efter mange års kamp, er langt de fleste efterhånden enige om at klimaforandringer og masseuddøen, er emner af allerstørste vigtighed for vores fælles fremtid. Der er en erkendelse af, at vi må gøre noget. Alligevel går det så uendeligt langsomt. Det skyldes blandt andet at omlægning af vane og kultur er langsommelige affærer, men i mindst i lige så høj grad skyldes det manglende træning af vores sociale intelligens. Det er helt absurd, så meget dyrebar tid og energi, vi bruger på at angribe og forsvare os over for hinanden i stedet for at samarbejde om at få noget til at ske. Som ved så mange andre katastrofer er det panik, udskamning og slagsmål, der er vores farligste fjender.

Jeg tror dog på, at corona har gjort os bare lidt klogere på hvor afhængige, vi er af hinanden, for under den forestående krise har det været anderledes, og det bør vi huske på. Her har vi formået i vid udstrækning at forme en fælles fortælling omkring krisen, som momentant har fået sammenhængskraften til at vokse, simpelthen fordi de fleste fik en fornemmelse af at stå på samme side. I denne fælles mobilisering ligger en vigtig erkendelse, vi kan bruge til at bringe den grønne omstilling til et helt nyt niveau, hvis vi forstår at bruge vores nyvundne erfaring.

Enkelt sagt mangler vi noget i klimakampen, der kan samle os. Det kan virke mærkværdigt, at vores fælles fremtid ikke ligger os så meget på sinde, at den kan være vores samlingspunkt, men udfordringen er netop, at vi ikke ser fremtiden som et fælles anliggende, fordi forskellene ofte larmer så meget, at vi overser alt det, vi deler. Sådan har det været i hele klimakampens historie. Fokus har ikke primært været på en fælles bekæmpelse af klimaforandringerne, men på kampen mellem modstandere og tilhængere. Meget energi er brugt på at gendrive skeptikere og fornægtere af miljø- og klimadagsordenen med argumenter, beviser og demonstrationer, der alle virker ekskluderende for de, der ikke føler sig omfattet af fortællingen. Nu er tiden inde, hvor klima- og miljøbevægelsen må genopfinde sig selv i en anden og langt mere inkluderende form.

De er der da endnu - de arge modstandere -, bevares, men de er efterhånden ikke mange, og vi må ikke lade dem tage så stor en del af klimakampens fokus, at der ikke er energi til at støtte de mange, der erkender problemerne, men enten ikke har kræfter til for alvor at gøre noget ved dem, eller som ikke kan identificere sig med kampklædte miljø-guerillaer. Skal vi vinde kampen, skal mange, mange flere med.

Det kræver nye ledere i klima- og miljø-kampen, der kan føre kampen over i en helt ny arena, hvor vi ikke sætter hinanden skak i fastlåste mønstre, men appellerer til bevægelse. Kampen skal ikke længere anføres af frontlinjens højtråbende blitzkrigere. Den skal ledes bagfra af folk med store ører og social intelligens. For skal vi gøre os forhåbninger om at gøre miljø- og klimakampen til folkets kamp, skal vi udkæmpe den med naboen som våbenbroder og ikke som fjende.

Det er den samling af folket, der er den virkelig svære del. For skal vi gøre os forhåbninger om at erobre det tabte tilbage, kræver det en fortælling, der kan rumme de meningsforskelle, der pt. forhindrer os i at agere, og det er ikke en opgave for trænede elitetropper, men for dygtige brobyggere og inspirerende fortællere. Vi skal altså satse på folk med nye menneskelige kompetencer, der leder bagfra i den fælles kamp, for at tabe så få som muligt i omstillingsprocessen.

Vi skal ikke styre efter den laveste fællesnævner, men vi skal kunne rumme den og have tiltro til, at den kan udvikle sig til nye selvvalgte erkendelser i mødet med et inviterende dannelsesrum. Til at lede det slag har vi brug for folk, der lytter mere end de larmer og som er i stand til at forstå de indre kampe, det afstedkommer hos os almindelige borgere, at skulle vænne os til nye tider og nye standarder med mindre kød på bordet, færre ferier ved sydkysten, en mindre garderobe eller mindre biler med mindre larmende motorer, men til gengæld til større imødekommenhed, større glæde ved det fælles og det enkle og mere natur i hverdagen.

Vi mangler ledere, der forstår, at folk med forskellige verdensbilleder godt kan mødes i en fælles fortælling, når blot de føler sig hørt og inkluderet - ledere, der erkender, at meget mere er vundet ved at tage folks udfordringer og indvendinger seriøst end ved at gøre dem til modstanderne i den store fortælling.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Efterlysning: Hvad systuen gemte

Ærø For abonnenter

Turist undrer sig over tætpakkede færger: - Er der fokus på coronasmitte?

Faaborg-Midtfyn

Se dem her: Lyngvilds syv omstridte billeder fra Faaborg Kirke

Annonce