Annonce
Søsiden

Luksusyacht på vej rundt i Det Sydfynske Øhav

Det relativt lille men elegante krydstogtskib Sanssoucci Star gled stilfuldt som en svane under Langelandsbroen og ind i havnen i Rudkøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Premiere: Sanssouci Star afgik fredag fra Svendborg og lagde til i Rudkøbing som første anløb på nyt krydstogt.
Annonce

RUDKØBING: Det relativt lille, strømlinede krydstogtfartøj Sanssouci Star kastede fredag trosserne på Frederiksø i Svendborg og anløb midt på eftermiddagen Rudkøbing. Dermed var et nyt krydstogt-initiativ sat igang.

Elegant som en svane gled det 55 meter lange krydstogtskib under Langelandsbroen, stod ind i fragtskibshavnen ved plansiloen, vendte rundt og lagde til med stævnen ud mod Rudkøbing Løb.

For rejsebureauet Bella Vista Travel er der det planen, at Sanssouci Star i de næste fem uger skal sejle i Det Sydfynske Øhav, op gennem Lillebælt og Kattegat til Samsø for efter en uges sejlads og oplevelser at afslutte krydstogtet i Odense.

Lørdag formiddag gik det fra Rudkøbing med ankerstop i Lunkebugten ud for Valdemars Slot. Lørdag eftermiddag ankom Sanssouci Star til Ærøskøbing. Under Ærø-anløbet er der bl.a. i følge programmet udflugt til Marstal.

Prisen for en uges togt starter ved 28.000 kroner, men det er også muligt at købe kortere etaper. I det fulde togt indgår anløb på bl. a. Ærø og Årø plus en lang række oplevelser, bl. a. besøg på Falsled Kro.

- Der er fortsat pladser. Vi har åbnet for bookings af tre, fire og syv nætters afgange. Som dansk agent har vi kun overblik over de danske bookinger, men yachten tilbydes også nu til andre EU borgere, siger adm. direktør Jesper Boas Smith, Bella Vista Travel.


- Der er fortsat pladser. Vi har åbnet for bookings af tre, fire og syv nætters afgange.

Jesper Boas Smith, adm. direktør, Bella Vista Travel.


Sanssouci Star er fra 1982 og efterfølgende forlænget og opdateret gange. Skibet er i øvrigt bygget på værftet i Husum, som også søsatte kendte og forlængst historiske færger som m/f Ærøsund og m/f Langelandbælt.

Sanssouci Star havde Rudkøbing som sit første stop på det nye luksus-krydstogt rundt i bl. a. Det Sydfynske Øhav. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sanssouci Star er hjemflaget i Belize City og ejet af familien bag Hotel Kommandørgården på Rømø. Med baggrund i corona-situationen har skibet forladt Middelhavet for at sejle krydstogter i dansk farvand.Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce