Annonce
Indland

Loud kan miste sendetilladelse hvis der ikke rettes op

Radio Loud har fået to måneder til at fremlægge en tilfredsstillende plan for, hvordan den vil rette op på de punkter, den får kritik for af Radio- og tv-nævnet. Derefter får radiostationen fire måneder til at udføre planen. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Radio Loud lever ikke op til krav i programtilladelsen, slår radionævn fast og giver frist til at rette op.

Radio- og tv-nævnet er klar til at bruge loven fuldt ud.

Det slår nævnets formand fast, efter at Radio Loud har fået usædvanlig hård kritik for ikke at leve op til kravene i programtilladelsen.

Det kan i sidste ende - hvis radiokanalen ikke får rettet op - koste sendetilladelsen.

Annonce

- Vi er villige til at bruge loven fuldt ud, så meget kan jeg sige. Men jeg vil ikke sige noget om, hvad sandsynligheden for det er, siger nævnsformand og juraprofessor ved CBS Søren Sandfeld Jakobsen.

Nævnet har også mulighed for at bruge milde sanktioner såsom at udstede nye påbud. Den groveste sanktion er at fratage sendetilladelsen midlertidigt eller permanent.

Radiostationen har fået to uger til at komme med en plan for, hvordan den vil rette op på problemerne. Hvis den godkendes af nævnet, får Radio Loud fire måneder til at udføre planen i praksis.

Nævnet påtaler fire punkter:

- Der har været problemer med interaktioner med lytterne. Der er problemer med live (direkte-udsendelser, red.). Vi har ikke samme opfattelse af begrebet live åbenbart, så vi mener, at Loud har underopfyldt betydeligt på spørgsmålet om live-programmer.

- Så er der spørgsmålet om geografisk udstrækning, hvor Loud skal være til stede i flere byer ud over København, og det er den ikke i dag. Til sidst er der rundtomkring nogle små ændringer, de selv har foretaget i forhold til tilladelsen, som vi mener, de skulle have spurgt os om, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Ifølge ham er det sjældent og alvorligt, at nævnet udtaler så alvorlig kritik og ikke som vanligt kommer med nogle bemærkninger til en public service-redegørelse og ellers tager den til efterretning.

Nævnets formand bemærker dog, at det er en kort periode, der vurderes, nemlig fra april 2020 og året ud, og at det er sket i en coronatid, hvilket kan have skabt sværere forhold.

Ritzau har uden held forsøgt at få fat på Simon Andersen, der siden september har været programredaktør og chefredaktør på Loud. Over for Politiken kalder han kritikken fra nævnet for rimelig.

- I betragtning af de utrolig mange punkter, vi skal leve op til, har nævnet fundet nogle fuldstændig rimelige kritikpunkter på en række ting. Der vil vi sætte os ned og finde ud af, hvordan vi kan leve op til det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Sport For abonnenter

Se finalekampen: Kan Bakken Bears tage tredje sejr over Svendborg Rabbits?

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Jeppe Wahlstrøm mistede sig selv - Yepha var væk: Presset og angsten tog over, og glæden ved at lave musik forsvandt

Svendborg For abonnenter

Hjerteafdelingen mangler stadig sygeplejersker: - Min ambition er, at vi kan åbne senge igen. Men jeg kan ikke sige hvornår

Faaborg-Midtfyn

Hundredvis af motorcykler fylder byen: Harley-Davidson-arkiv åbner i midtbyen

Sport

Se videoanalyse og genlæs livebloggen: GOG vinder sin pulje efter hjemmesejr over vestjyder

Skandalesag breder sig igen: Fire ud af fem regioner vil nu undersøge, om fejl har kostet patienter benene

Ærø For abonnenter

En numse, et overdimensioneret lem og et offentligt strandhus sømmes sammen: 40 skulpturer indtager inden længe Søby

Ærø For abonnenter

Ukrainske børn starter mandag i de ærøske børnehaver: - Vi taler ikke om krig her

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Købmanden og campingmanden lavede overskud i millionkassen, og det store rederi havde røde tal på bundlinjen

Ingrid er i syv sind, mens 80-årige Erling overvejer kovending efter debat om forsvarsforbeholdet: - Messerschmidt skuffede

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: God vind til karakterfri friskole – karakterer er lavet for systemets skyld

Langeland For abonnenter

Vindselskab tjener millioner, Lohals Havn er på sikker kurs, og dyrevennerne har været flittige til at svinge dankortet: Her er dit langelandske erhvervsoverblik

Langeland

Kvinde dømt for kørsel med narko i blodet: Snuppet på rastepladsen ved Siødæmningen

Annonce